Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Efter nogle hårde år: Sådan fordoblede Fårup Sommerland sit besøgstal

26BUSF-rup-Sommerland-1-134.jpg
Fårup Sommerland

Ude midt i skoven midt mellem Løkken og Blokhus ligger Fårup Sommerland, der er en af Jammerbugt Kommunes store arbejdspladser – i sommermånederne med 460 ansatte. Det er Danmarks niende mest besøgte turistattraktion. Sidste år tog parken imod 588.000 gæster.

Søren Kragelund var i et vældigt lune den dag på nippet til juli, da Berlingske Business talte med ham. Det var nemlig rigtigt godt »Fårup Sommerland-vejr«: blå himmel, østenvind og en tilpas temperatur.

»Det er vigtigt, at Vorherre er med os.«

Sådanne meteorologbulletiner varsler et godt rykind af gæster til parken, der i høj­sæsonen har 460 ansatte. På en god dag betyder det 10.000-14.000 gæster i parken.

Juli er Fårup Sommerlands højsæson, hvor 60-65 procent af virksomhedens rundt regnet 135 millioner kroner årsomsætning skal tjenes. Parken åbner omkring 1. maj og har frem til midten af juni kun åbent i weekenderne og på helligdage. Derefter har man åbent hver dag frem til midten af august, og så har man igen kun åbent i weekenderne og slutter af med efterårsferien i oktober. Der­efter er sæsonen ovre for Fårup Sommerland.

Når Søren Kragelund skal forklare, hvad der er Fårup Sommerlands særkende, siger han straks »service«:

»For Legoland i Billund og Tivoli i København er både brandmæssigt og penge­mæssigt langt stærkere end os, så vores konkurrenceparameter er at give god nordjysk service, hvor vi er øjenhøjde med gæsterne. Vi gider gæsterne, vi gider lytte til dem, og vi tager dem alvorligt.«

dd

Ifølge Søren Kragelund slår undersøgelser af gæsternes tilfredshed ud med 99 pct. 82 procent af dem kan Fårup Sommerland kalde sine ambassadører, da de varmt ­anbefaler et besøg i parken.

Fårup Sommerland har sit eget akademi – Fårup Acadmy – hvor de bl.a. underviser i service. Og det er ikke kun deres egne medarbejdere, der har været på skolebænken her -–både Apples danske personale, Danske Banks medarbejdere og telefonsælgere fra Call Me.

Familieejet forlystelsespark

Fårup Sommerland blev åbnet i 1975 og var Skandinaviens første sommerland. »Fire kroner, og så er der frit slag hele dagen,« lød det i reklamerne dengang. Da var træk­plastret trampoliner, heste og sandkasser.

Boomet kom, da middelklassen fik bil og begyndte at tage på udflugt. Egentlig går familien Kragelunds historie endnu længere tilbage. Søren Kragelunds oldefar drev allerede i 1885 kolonialforretning og var fabrikant i Aalborg. Da bedstefaren, Kaj Kragelund, overtog familievirksomheden, begyndte det så småt at gå ned ad bakke, og da Søren Kragelunds far, Anders, og hans tante, Kamma Schnack, overtog familie­firmaet, så det skidt ud. Anders Kragelund søgte råd hos den amerikanske ambassade om, hvad fremtidens erhverv ville blive. De sagde, at det blev it og turisme. Og så var familiens skæbne beseglet.

Sommerlandet

Femstjernet attraktion

Allerede året efter – i 1976 – fik sønnen Søren Kragelund ansvaret for driften af parken sammen med fætteren Henrik Schnack. Posten som administrerende direktør har han bestridt siden, dog afbrudt for et par år siden, da parken ansatte en ekstern direktør. Da han forlod direktørposten, overtog Søren Kragelund den igen.

Den 67-årige direktør forventer ikke, at et af hans børn en dag sætter sig spidsen for ­parken. Deres rolle bliver som aktionærer, »og så må vi se at få ansat en direktør«, siger Søren Kragelund, der understreger, at han ingen planer har om at sælge virksomheden.

I dag er det landets niende mest besøgte turistattraktion, og forlystelsesparken kan i dag kalde sig en femstjernet turistattraktion. I 2015 blev Fårup Sommerland kåret som Europas næstbedste forlystelsespark af det internationalt anerkendte forlystelses­magasin Kirmes & Park Revue.

SPAIN-TOURISM/

Firestjernet hotel

Normalt jagter Søren Kragelund en ny stor rutsjebane, der kan være trækplaster for Fårup Sommerland i konkurrencen om turisterne. I år er forlystelsesparkens seneste 55 millioner kroner store strategiske investering – det firestjernede Hotel Fårup – åbnet.

Hotellet har 51 værelser, hvor der i gennemsnit bor en børnefamilie på fire mennesker. Der er ikke et kongreshotel, understreger Søren Kragelund.

Investeringen er et led i virksomhedens ændrede strategiplan, hvor man for alvor har sat fokus på at få sat gang i væksten. I mange år stod antallet af gæster i stampe – omkring 350.000 om året. Men de seneste års indsats, hvor man har investeret 160 millioner kroner i parkens forlystelser og vedligeholdelse, har givet bonus. Besøgsantallet er næsten blevet fordoblet. I 2015 lagde i underkanten af 588.000 gæster vejen forbi Fårup Sommerland.

Fårup Sommerland har i dag især godt fat i det nordjyske publikum. Hvis de yderligere skal vokse, skal det ske ved, at der kommer flere besøgende fra det øvrige Danmark og flere turister fra Norge, Sverige og Tyskland. I dag kommer 16 procent fra udlandet – heraf 12 procent fra Norge.

Egentligt rummer Fårup Sommerland alt det, som tyske turister efterspørger, forklarer Søren Kragelund. Der er både plads, grønt og ingen reklameskilte eller støjende musik i parken. Men tyskerne har ikke tradition for at tage i forlystelsesparker, siger han. Mens danskerne i snit to gange om året besøger en forlystelsespark, er det tilsvarende tal for tyskerne 0,3 procent. Faktisk går danskerne også mere på museer og i zoologiske haver end tyskerne.

DISNEY-CHINA

Hotel skal booste besøget

Søren Kragelund håber, at Fårup Hotel kan være med til at ændre på dette forhold. For tyskerne ville være balsam på besøgs­statistikkerne i august, hvor mange tyskere traditionelt holder ferie, og danskerne er begyndt i skolen og på arbejde igen.

»Vi kan se, at de store forlystelsesparker som Legoland og Disney bygger hoteller, så gæsterne har en mulighed for at overnatte. Det er en måde at tiltrække flere gæster,« siger han.

Søren Kragelund forklarer, at der sker en ændring i vores måde at holde ferie på i ­øjeblikket. Daseferien på tre uger ved en strand eller i et sommerhus er på retur. Flere holder kortere ferie. Og de ferier, vi holder, er i ­stigende grad aktive og indholdsferier.

»Tyskerne er nede på otte komma et eller andet gennemsnit i et sommerhus. Krydstogtsferier med alt inklusive stiger, storby­ferier stiger voldsomt, og ophold i forlystelsesferiepark vinder frem, hvor man opholder sig to eller tre dage – Disney, Legoland eller Lalandia.«

»Vi spurgte vores gæster og kunne registrere, at flere sagde, at de gerne ville besøge Fårup, men at det lå lidt for langt væk. Vi vil gerne gøre det nemt for turisterne. Og hvis vi vil have flere nordmænd, flere fra Aarhus og Sjælland, er vi nødt til at sørge for, at de kan bo lige op ad forlystelsesparken. Vi kan allerede fornemme, at det virker.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen