Berlingske Business

Ecco lukker fabrik i Thailand

Ecco
Ecco lukker fabrik i Thailand - og udvider produktion andet sted. Foto:

Med lukningen af en fabrik i det nordlige Thailand står 1.150 lokale uden job. Til gengæld udvider Ecco produktionen på nymoderniseret fabrik nær Bangkok.

Den danske skokoncern Ecco har lukket sin fabrik i den nordlige thailandske provins Pichit. Fabrikken har beskæftiget omkring 1.150 thailandske arbejdere.

Ecco blev ramt af oversvømmelse i 2011 og har siden investeret i modernisering af fabrikken i Ayutthaya 80 km nord for Bangkok. Den nye fabrik giver anledning til udvidelse af produktionen i Ayutthaya, og kommunikationsdirektør i Ecco, Steen Frentz Laursen, kalder derfor lukningen af fabrikken i Pichit en flytning.

Ifølge Steen Frentz Laursen er det et spørgsmål om konsolidering.

»Det er selvfølgelig et effektivitetsspørgsmål, at vi nu samler vores produktivitet et sted,« siger han.

Ecco


Over de næste 20 måneder vil Ecco udvide kapaciteten på fabrikken ved Bangkok, og det kræver omkring 1.000 nye medarbejdere. Derfor er de afskediget thailændere på den lukkede fabrik i Pichit blevet tilbudt arbejde der, men eftersom der er ca. 300 kilometer mellem de to fabrikker, er tilbuddet ikke umiddelbart så attraktivt, som det kan lyde.

»Siden beskeden gik ud, er der ca. en tredjedel, der har lagt billet ind på job i Ayutthaya. Om de gennemfører det alle sammen, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Men selvfølgelig kan vi ikke regne med, alle flytter,« siger Steen Frentz Laursen.

pix-hauge sørensen-biz


Ifølge thailandske medier skal en del af forklaringen på konsolideringen også forklares med en stigning af mindstelønnen i Thailand, som trådte i kraft i år.

I forbindelse med samlingen af produktionen, reducerer Ecco antallet af sål-injection-maskiner på fabrikken i Thailand fra syv til fire.

»Vi vil ikke have så stor kapacitet på et sted. Det er en simpel risikobetragtning. Dengang oversvømmelsen skete i Thailand i 2011, blev en tredjedel af vores produktionsaktivitet lammet fra den ene dag til den anden, så det er for stor en risiko at have samlet et sted,« forklarer Steen Fretz Laursen og fortæller samtidig, at de øvrige tre maskiner vil stå i Portugal.

Udover produktion er Ayutthaya også stedet, hvor Ecco har deres base for uddannelse inden for skoproduktion. Ecco har på nuværende tidspunkt omkring 3.000 ansatte i Ayutthaya, og Ecco planlægger at øge produktionen i Thailand. Ecco-sko bliver solgt i 85 lande, og den danske skokoncern har næsten 20.000 ansatte på verdensplan.

01BUSEcco-butik-paa-stroege.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen