Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Ecco intensiverer jagten på kinesiske kopimagere

Ecco
Ecco. Foto:

I takt med Eccos skarpere fokus globalt har den danske skoproducent skærpet indsatsen over for falske Ecco-sko. Kina er langt den største producent af kopivarer, og problemet breder sig hastigt til digitale salgskanaler.

Den danske skoproducent Ecco har styrket indsatsen i kampen mod forfalskede varer for at beskytte Eccos design og varemærke, som i stigende grad markerer sig på det globale skomarked – ikke mindst i Kina. Online salgskanaler skaber helt nye udfordringer, og det har krævet en ny strategi for bekæmpelse af forfalskede Ecco-sko.

I spidsen for Eccos operationer mod kopister er Peter Schøtt Knudsen, vice president og global juridisk chef med ansvar for IPR (Intellectual Property Rights). Han fortæller, at problemet med kopivarer er mere omfattende end nogensinde. »Det er helt klart noget, vi betragter som en stigende udfordring. Derfor har vi også udvidet vores juridiske funktion i Kina, og vi arbejder aktivt med vores salgsnetværk og med de store digitale platforme Alibaba og TaoBao,« siger Peter Schøtt Knudsen med henvisning til nogle af verdens største digitale handelsplatforme. I 2016 omsatte Alibaba for lidt over 100 milliarder dollar svarende til 700 milliarder kroner.

»Vi har været nødt til at revurdere vores counterfeitstrategi – at opdatere den – for også at tage højde for den betydelige onlinehandel, der er i Kina,« fortsætter han og tilføjer, at Ecco både har styrket indsatsen for at bekæmpe produktion og salg af forfalskede sko samt efterligninger af designlinjer.

Et eksklusivt produkt

Ecco er næstefter Nike og Adidas et af de skomærker, som bliver kopieret allermest i Kina. Det skyldes først og fremmest den profil, Ecco har etableret hos de kinesiske forbrugere. Mens mange danskere kender Ecco-sko som en praktisk og tilgængelig investering, er den danske skoproducent et eksklusivt produkt i Kina. Ecco har 1.000 butikker på det kinesiske marked, og de ligger for langt hovedpartens vedkommende i fashionable indkøbscentre side om side med andre vestlige mærker. Samtidig er Ecco-sko noget dyrere i Kina, end de er i Danmark, hvilket også er forklaringen på, at kinesiske turister i København ofte køber flere par Ecco-sko med hjem. De er simpelthen væsentligt billigere i Danmark.

Billede

Ecco er med andre ord et attraktivt produkt i Kina, og det har skabt et marked for forfalskede udgaver af de danske sko. Handel med kopierede varer er langtfra en ubetydelig industri. OECD og EUIPO (EUs Intellectual Property Office) offentliggjorde tidligere i år en rapport, der kortlægger den globale handel med forfalskede varer. Ifølge rapporten bliver der hvert år importeret kopivarer med en værdi af næsten 500 milliarder dollar, hvilket svarer til 2,5 procent af den samlede globale import. Og langt de fleste forfalskede varer kommer fra Kina. Ifølge rapporten kommer 63 procent af de forfalskede varer fra Kina, mens 21 procent kommer fra Hong Kong. Opgørelsen omfatter alene handel gennem fysiske salgskanaler, men med nye digitale platforme er der basis for at afsætte varerne endnu nemmere.

Fængselsdomme og beslaglæggelser

Derfor er det også afgørende for virksomheder som Ecco at være i tæt dialog med både myndighederne og magtfulde Alibaba.

»Generelt oplever vi, at de kinesiske myndigheder slår hårdt ned på det her, for det er også vigtigt for Kina at fremstå som nogle, der håndhæver de immaterielle rettigheder. Det tager de alvorligt, og det gør Alibaba også,« siger Peter Schøtt Knudsen.

Ecco har tidligere kørt sager mod kopister, som både blev straffet med fængselsdomme, beslaglæggelse af varer og store bøder, ligesom både Peter Schøtt Knudsen og Eccos lokalt ansatte deltager i møder sammen med Alibaba om udfordringerne med salg af kopivarer online.

»Tidligere var det ret nemt for forbrugerne at skelne mellem kopi og original, fordi originalerne bliver solgt i shopping malls, mens kopierne bliver solgt på gaden. I og med det nu foregår online, har du ikke længere den adskillelse, og derfor skal vi ruste os til det,« siger Peter Schøtt Knudsen.

Pix-Ecco

Selv om Kina er det suverænt største marked for kopivarer, ser Ecco også problemet andre steder. På markeder i for eksempel Tyrkiet og Thailand er der også falske Ecco-sko i omløb. I USA og Europa har Ecco ført mange sager om krænkelse af design.

»Det kan vi også ofte føre tilbage til Kina. Det er der, de har produktionsfaciliterne til at gøre det. De har et setup til at screene, hvad der designmæssigt kan være en succes og så producere noget, der minder om det.«

Ecco solgte i 2015 på verdensplan varer for 9,5 mia. kroner, hvilket svarer til en vækst på 7,4 procent. Resultatet før skat endte i 2015 på næsten 1,4 mia. kroner. Den danske skoproducent er til stede i 87 lande, hvor der er mere end 3.300 Ecco-butikker og shop-in-shops samt 14.000 salgssteder. Virksomheden beskæftiger flere end 19.000 mennesker.

Berlingske var inviteret til Kina af Ecco.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen