Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Ecco-familiens tredje generation tager plads i bestyrelsen

aaa
André Kasprzak og Tom Behrens-Sørensen

28-årige André Kasprzak får nu plads i bestyrelsen hos familievirksomheden ECCO. Samtidig træder hans far, Dieter Kasprzak, ud af bestyrelsen, efter han har overgivet pladsen som administrerende direktør til Steen Borgholm.

Der skal ungt blod til, og det kommer der nu til bestyrelsen i den sønderjyske skokoncern Ecco. Det sker i skikkelse af André Kasprzak, som repræsenterer ejerfamiliens tredje generation.

Ved Eccos generalforsamling onsdag er Dieter Kasprzak og Gerd Rahbek-Clemmensen udtrådt af bestyrelsen, og det har givet plads til 28-årige André Kasprzak, som er søn af Hanni Toosbuy Kasprzak og Dieter Kasprzak. Foruden André Kasprzak er Tom Behrens-Sørensen udpeget som nyt bestyrelsesmedlem.

SteenBorgholm

I en pressemeddelelse fra Ecco udtaler André Kasprzak, at han er »glad og stolt over som tredje generation at blive valgt som bestyrelsesmedlem i Ecco Sko A/S«.

»Ecco har altid været en stor del af mit liv, og jeg ser frem til at gøre mit bedste, for at Eccos ansatte også fremover vil være stolte af og glade for at arbejde for en familieejet virksomhed,« udtaler André Kasprzak, som vil fortsætte i samme spor som sine forældre og bedsteforældre.

»Jeg er naturligvis præget af det engagement og store arbejde, som mine bedsteforældre og mine egne forældre har lagt i at opbygge og drive Ecco, så jeg går derfor til opgaven med en høj grad af ydmyghed,« udtaler André Kasprzak.

20MAGKINA-142529.jpg

André Kasprzak har været medlem af bestyrelsen for Ecco Gruppens europæiske retailselskab KRM AG siden 2009 og af Ecco Holding A/S’ bestyrelse siden 2011.

Efter at have afsluttet højere handelseksamen og aftjent sin værnepligt brugte André Kasprzak nogle år som professionel golfspiller. I begyndelsen af 2015 blev han ansat i det skandinaviske e-commerce selskab Boozt.com, hvor han var ansat en kort periode.

Siden har André Kasprzak deltaget i opbygningen af en ny europæisk e-commerce platform i KRM AG, der driver 300 Ecco-butikker i 20 europæiske lande. Det er erfaringen med e-handel, som André Kasprzak blandt andet vil bringe med ind i bestyrelsesarbejdet.

André Kasprzaks mor, Hanni Toosbuy Kasprzak, overtog Ecco efter sin far, Karl Toosbuy, der grundlagde virksomheden i 1963. Hendes mand, Dieter Kasprzak, har foruden sin bestyrelsespost haft rollen som Eccos administrerende direktør. Ved onsdagens generalforsamling blev titlen officielt givet videre til Steen Borgholm.

Han kom til Eccos finansafdeling i 2000, da han var midt i 20erne, og efter nogle år i Danmark, gik turen til Schweiz, hvor han arbejdede for Ecco i tre år. Fra 2006 var Borgholm i spidsen for Ecco i Canada, indtil han i 2010 rykkede til Hong Kong og blev ansvarlig for skoforretningen i Asien. Siden 2012 har han siddet med i Eccos absolutte top på hovedkontoret i Bredebro med Dieter Kasprzak som administrerende direktør. Men nu fortsætter 66-årige Dieter Kasprzak som rådgiver i Ecco på kollektions- og produktionstekniske spørgsmål.

Billede

Den snart 43-årige Steen Borgholm ser frem til at sætte sig i spidsen for Ecco i en rolle, som ikke mindst kræver et tæt samarbejde med ejerfamilien.

»Det betyder meget for mig, at jeg har et tæt samarbejde med familien, og at vi er enige om, hvor vi skal hen, og hvilken virksomhed de ønsker, Ecco udvikler sig til. Jeg synes, det er meget privilligeret at have en ejerfamilie så tæt på,« siger Steen Borgholm, som ser sig selv som »spillende træner.«

»Jeg er ikke så god til at stå på sidelinjen. Jeg har brug for selv at være inde og være dybt engageret i tingene. Det er den måde, jeg arbejder på, og det er den kultur, vi har i Ecco. Respekt og ansvar får man ved at bevise noget, og ved at være inde og være med og skabe god stemning og energi,« siger Eccos topchef.

Eccos bestyrelse består foruden Hanni Toosbuy Kasprzak som formand nu af næstformand, tidligere skibsreder i A.P. Møller-Mærsk Karsten Borch, Erik G. Hansen, Tom Behrens-Sørensen og André Kasprzak.

Ecco omsatte i seneste regnskabsår for 9,3 milliarder kroner, mens resultatet før skat landede på 1,3 milliarder kroner. Selskabet har omkring 20.000 medarbejdere i hele verden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen