Berlingske Business

E-handel tabte til den lille jyde i os alle

pix-nethandel
Danskerne er prisbevidste og e-supermarkeder lokker med billige dagligvarer. Foto:

Hvad fungerer på internettet, og hvad fungerer ikke? E-butikken To Door kender svaret på det sidste, efter butikken bukkede under på dyre dagligvarer.

Der er dømt priskrig på dagligvarer, efter at nemlig.com tidligere på ugen meldte ud, at de ville konkurrere på prisen med discountkæden Netto.

Konkurrencen er intensiveret, og det vigtigste parameter ser ud til at være prisen. Det har iværksætteren, Lars Munch Johansen også erfaret, efter at han tidligere på året måtte lukke sin e-butik To Door. 

»Der er noget jyde i os alle sammen,« konstaterer To Doors stifter.

Inspirationen til e-butikken kom fra USA. Lars Munch Johansen og hans forretningspartnere ville levere dagligvarer, måltidsløsninger og »lidt ekstra« lige til døren. Men lille Danmark er ikke store USA, og forretningskonceptet passede ikke ind på det danske marked. Efter mindre end et år på markedet lukkede e-butikken i foråret.

»I hver by i USA er der et segment, som er lidt mere laisser faire med prisen, hvis de får en service. Du kan ikke finde 500.000 mennesker i Danmark, som vil serviceres, så sådan en servicevirksomhed har ikke gang på jord i Danmark,« konstaterer Lars Munch Johansen.

To Door tilbød et bredt varesortiment fra færdigmad fra københavnerrestauranten Cofoco over delikatessevarer til billigere dagligvarer. Men som Berlingske Business har skrevet den forgangne uge foretrækker danskerne billige dagligvarer, når de handler på nettet. Således har irma.dk set sig nødsaget til at tilbyde sine kunder billige varer, og den ellers mere eksklusive dagligvarebutik har derfor udvidet sit varesortiment med over 100 discountvarer fra Fakta og lagt dem fast ind i Irmas sortiment på nettet.

01BUSIrma.jpg



Ligeledes skrev Berlingske Business, at nemlig.com har sat fokus på billige varer ved at erklære priskrig mod discountkæden Netto. Og det er ifølge Lars Munch Johansen et både klogt og nødvendigt fokus.

Nemlig.com



»Vejen til at få danskerne til at købe dagligvarer online er at være totalt skarp på priserne. Det er også derfor, at Stefan Plenge fra Nemlig går ind og introducerer 1.200 numre for at gå hårdt på Netto. Hvis hans kunder var ligeglade med prisen, ville han ikke gøre det,« siger han.  

Det var dyre lærepenge for Lars Munch Johansen, for To Door var en ren underskudsforretning.

»Vi kunne ikke få det til at løbe rundt. Det, vi lærte, var, at danskerne er super meget oppe på stikkerne i forhold til prisen. De er ikke villige til at betale en masse penge for distribution og service,« siger Lars Munch Johansen.

Lars Munch Johansen har taget sine lærepenge til efterretning. I dag er han administrerende direktør for tyske Netpris, som han selv har stiftet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen