Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Dyrberg/Kern hænger fast i 00'erne og taber millioner

aaa
Henning Kern og Chalotte Dyrberg Foto:

Den danske smykkevirksomhed Dyrberg/Kern kæmper stadig med finanskrisens efterdønninger og har for andet år i træk millionunderskud. Der er dog lysere tider på vej, siger driftsdirektør Bo Bendixen.

00'erne er for længst passeret, men hvis stifterne og ledelsen i smykkevirksomheden Dyrberg/Kern længes efter den svundne tid, er det med god grund. Det var nemlig noget bedre tider rent økonomisk for Dyrberg/Kern, som for andet år i træk taber millioner i det seneste regnskabsår og må æde et negativt resultat på 6,7 millioner kroner. Samtidig er egenkapitalen i selskabet skrumpet til 2,8 millioner kroner fra 8,7 millioner kroner året før. Det fremgår af Dyrberg/Kerns årsregnskab for finansåret 2015/2016.

Både sidste år og forrige år meldte Dyrberg/Kern ellers om bedre tider med vækst frem for krisestyring, men de positive takter lader fortsat vente på sig. Igen i år er resultatet ifølge ledelsen »ikke tilfredsstillende«, og driftsdirektør i Dyrberg/Kern, Bo Bendixen, erkender, at det har taget længere tid end ventet at vende den verdensomspændende smykkevirksomhed.

Billede

»Det, som vi troede på for to år siden, skulle ske, er ikke sket endnu. Vi har ikke set væksten endnu,« siger Bo Bendixen og tilføjer, at helt friske regnskabstal, som endnu ikke er offentliggjort, tegner konturerne af en lysere fremtid for Dyrberg/Kern.

»I sidste halvdel af det årsregnskab, vi nu har lukket, kom vi ud med vækst for første gang i mange år. Og i det halvår, som vi er ved at lukke nu, kommer vi ud med en helt fantastisk vækst på cirka 35 procent,« siger han.

danske spil

Det er en alenlang vej ud af finanskrisen, der har gjort livet mindre sødt for Dyrberg/Kerns ledelse og ejere de seneste år. I 2007/2008 leverede Dyrberg/Kern et driftsresultat på 30,5 millioner kroner, mens egenkapitalen lå på den gode side af 38 millioner kroner. Optimismen var stor, der blev taget chancer, men så ramte finanskrisen som en syngende lussing, der har sviet lige siden. »Efter finanskrisen har vi haft rigtig travlt med at tilpasse omkostninger og strukturer og lukke de datterselskaber, salgsselskaber og butikker ned, som vi fik åbnet rundt omkring i hele verden,« forklarer Bo Bendixen.

Mens Dyrberg/Kerns ledelse løb stærkt for at tilpasse forretningen, faldt omsætningen, og den kombination ledte til strategisk dårlige beslutninger for at hente hurtigt salg. Men når smykkerne ligger i forretninger, der ikke giver Dyrberg/Kern den rette opmærksomhed, skader det brandet, og derfor har Dyrberg/Kern strammet op hele vejen rundt i organisationen. Både i Holland, Tyskland, Mellemøsten og på de to største markeder Sverige og Norge, har der været brug for at rydde op i salgkanalerne.

»Vi har brugt meget krudt på at få os ud af de kæder og butikssamarbejder, som i bund og grund har været forkerte for vores produkter at ligge i,« forklarer Bo Bendixen.

11MAGBO-Samling-154234.jpg

Netop distribution er en vigtig faktor, når man som Dyrberg/Kern vil konkurrere med store spillere på et globalt marked, mener Stiig Binggeli, administrerende direktør i BrandHouse. Han har arbejdet med danske og udenlandske brands i 25 år og mener, at Dyrberg/Kern foruden udfordringerne med distribution »mangler særpræg både i forhold til brandet og produktudvikling.«

»De lander mellem to stole med noget, som ikke bliver interessant nok. De laver noget, der er pænt og billigt, men de stikker ikke af på nogle af parametrene,« siger han.

Dyrberg/Kern er stiftet af Henning Kern og Gitte Dyrberg i 1985. De to ejer i dag selskabet, og Henning Kern fungerer både som administrerende direktør og kreativ direktør. De danske smykker og ure er til salg på mere end 30 markeder verden over.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen