Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Disney står til at slå alle rekorder i 2016

Disney - 20161220224342463_org
Disney er kongen af filmproducenterne i disse år. Free/Picasa/colourbox

Efter et årti med milliardopkøb dominerer Disney filmbranchen. 2016 forventes at blive skelsættende.

København. Disney har brugt milliarder og atter milliarder dollar de seneste ti år på at købe op. I 2016 betyder det, at Disney er blevet filmbranchens ukronede konge. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Selskabet, der for længst er blevet meget andet end tegnefilm, har produceret de fire mest indtjenende film i år.

Som det første filmselskab i verden har det allerede solgt billetter for mere end syv milliarder dollar, 50 milliarder kroner, på et år.

I 2016 står Disney bag Captain America: Civil War, Finding Dory, Zootopia og The Jungle Book, der alle har tjent omkring en milliard dollar.

Star Wars Rogue One er netop udkommet og har allerede solgt biletter for 300 millioner dollar på sin første weekend.

Det tyder på, at Disney vil sælge biletter for op mod otte milliarder dollar i 2016.

I 2005 havde Disney kun en film på årets liste over de mest sælgende film. Men så begyndte selskabet at købe op.

I 2006 blev Pixar, der er kendt for animationsfilm som Toy Story, købt for 7,4 milliarder dollar.

I 2009 blev Marvel-universet, der tæller X-Men og Iron Man, købt for fire milliarder dollar, og i 2012 solgte George Lucas sit hjertebarn, Star Wars, til Disney.

- Ledelsen havde en vision, og den viste sig at holde stik.

- De fokuserede på stærke karakterer, der virker i alle deres forretningsben - legetøj, merchandise og forlystelsesparker, siger forskningschef ved Ampere Analysis Guy Bisson til The Guardian.

Specielt legetøj og merchandise er blevet særdeles lukrativt for Disney.

Ifølge den britiske avis er der solgt merchandise og legetøj relateret til filmen Frozen for ikke mindre end 107 milliarder dollar, 760 milliarder kroner, på verdensplan.

Disney udliciterer rettighederne og får dermed langt fra alle indtægterne selv. Men i regnskabsåret, der sluttede med oktober, omsatte divisionen "Consumer Products & Interactive Media" for 5,5 milliarder dollar.

Aktionærerne i Disney er også blevet belønnet for de mange opkøb. Aktien er siden 2012 omkring tredoblet, og markedsværdien har nået 168 milliarder dollar.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen