Berlingske Business

Discountfesten fortsætter: Dansk Supermarked vil åbne 100 nye butikker

Netto Tyverier
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Her har du dagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland.

Vi begynder med glubende appetit på discount og slutter med sparekrav til DR.

1
Dansk Supermarked i storoffensiv på butiksåbninger

De danske forbrugere køber dagligvarer i discountbutikker som aldrig før. Det mærker man hos detailkæmpen Dansk Supermarked, som nu sætter ekstra turbo på sine ekspansionsplaner, skriver Finans.

Den offensive satsning kommer efter et år, hvor Dansk Supermarked i forvejen har åbnet en stribe Netto-butikker. I dag findes der omkring 500 danske Netto-butikker, men det antal skal øges med med yderligere 100 over en årrække, lyder det fra Michael Løve, der er øverste chef hos Netto International.

»Vi er tæt på 500 i Netto og ser potentiale i op mod 600 butikker. Så vi har fortsat en pipeline med nye butikker, der bliver rullet ud. Nyåbninger kan der komme fra andre i dagligvarehandlen, der trækker sig fra butikker. Vi ser mere kynisme og realisme i markedet omkring butiksudvikling efter år med massive planer fra flere aktører,« siger Michael Løve til Finans.

Det er ikke kun herhjemme, at Netto har fået vokseværk. I Polen har Netto 362 butikker i Polen, mens antallet er 159 i Sverige. Det stopper dog ikke her, for Netto regner med åbne 20-30 butikker årligt i både Polen og Sverige.

»Netto skal være meget større i udlandet og have konsolideret vores positioner derude. Vi er for små. Tempoet har været lavere end konkurrenternes. Vi har ikke den samme kritiske masse. Det skal vi have rettet op på,« siger Michael Løve.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Trump blokerer mega-handel til 726 milliarder kroner

USAs præsident, Donald Trump, har valgt at blokere en af de største virksomhedshandler nogensinde i IT-sektoren. Det skriver flere internationale medier, heriblandt Financial Times og Bloomberg.

Broadcom med hovedsæde i Singapore har i flere måneder bejlet til det amerikanske Qualcomm og hævede for nylig sit købstilbud til over 120 milliarder dollar for konkurrenten, skriver Ritzau. Det svarer til over 726 milliarder kroner. Men Trump sætter af hensyn til den nationale sikkerhed hælene i over for en handel, meddeler Det Hvide Hus mandag lokal tid.

Præsidenten er bekymret for, at en sammenlægning af de to selskaber kan ende med, at Kina overtager den globale førertrøje inden for mobilkommunikation. Det siger en kilde i præsidentboligen til nyhedsbureauet Reuters.

Broadcom er »stærkt uenig i«, at en overtagelse af Qualcomm kan udgøre en potentiel risiko for USAs nationale sikkerhed. Det oplyser selskabet efter meddelelsen fra Det Hvide Hus. Hvis Broadcom havde overtaget Qualcomm, ville det have skabt verdens tredjestørste producent af computerchips efter Intel og Samsung.

Business anbefaler

3

Unge fra hovedstaden investerer flittigt i aktier

Aktiehandel er ikke kun forbeholdt professionelle investorer. Flere og flere unge kaster sig ud i at købe aktier, viser nye tal fra Finans Danmark.

Det er særligt de københavnske og nordsjællandske millennials, dem der er født mellem de tidligere 1980ere og frem til de tidlige år i nullerne, der skiller sig ud. I gennemsnit har de 18- til 29-årige i København og Nordsjælland 31 pct. af formuen placeret i aktier. I snit har de investeret godt 20.000 kroner.

Ifølge Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos Danske Bank, virker det som om, at der er en stærkere aktietradition på vej til Danmark - også blandt de yngre. Hun oplever, at de yngre er mindre optaget af klassiske nøgletal. De unge kigger mere på teknologien, forklarer chefstrategen.

»De er digitalt indfødte og forstår Google, og hvorfor det er en god forretning, mens andre sidder og kigger på regnskaberne,« siger Tine Choi Danielsen.

Læs mere i Berlingske her (artiklen kræver abonnement) og få forklaringen på, hvordan 28-årige Ida Lund Tast fik et afkast på mere end 250 pct.

4

Regeringen lægger op til massiv beskæring af DR

VLAK-regeringen kommer til forhandlingsbordet med et krav om at beskære DR med mellem 16 og 18 pct., når de afgørende forhandlinger om medievirksomhedens fremtidige størrelse indledes tirsdag Det erfarer Børsen fra flere kilder med kendskab til forløbet (artiklen kræver abonnement).

Hverken Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, eller finansminister, Kristian Jensen (V), vil udtale sig om konkrete tal, eller om hvorvidt partiet vil være tilfreds med en besparelse på 16-18 pct.

»Regeringen lagde ud med 12,5 pct., og vi lagde ud med 25 pct. Med de to udspil, der er kommet, er vi naturligvis nødt til at finde et kompromis. Men de 12,5 pct. er slet ikke en diskussion mere, det ved regeringen også godt,« siger René Christensen til Børsen.

Med et årligt budget på 3,7 milliarder kroner, svarer de 16-18 pct. til en besparelse for DR på mellem 592 mio. kroner og 666 mio. kroner.

Det skal investorerne holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet har gjort sig tanker om, hvad investorerne bør lægge mærke til for tiden:

  • Vi er på vej ind i udbyttesæsonen. I dag er det Novozymes og GN Store Nord, som holder generalforsamling og godkender udlodning af udbytte. De kommende uger vil en lang række selskaber følge efter. En betydelig del af årets udbytte bliver geninvesteret i aktiemarkedet og virker stabiliserende for aktiekursen på kort sigt.
  • På nøgletalsfronten er det de amerikanske forbrugerpriser, som er det vigtigste. I starten af året bredte der sig en frygt for, at løninflationen var tiltagende med en sådan kraft, at det vil slå igennem på forbrugerpriserne, øge inflationen og få FED til at hæve renterne hurtigere, end de forventede tre rentestigninger i 2018. Derfor er der god grund til at holde øje med prisstigningstakten.
  • Fredagens store amerikanske aktiestigninger blev ikke vekslet til store danske ditto mandag. Det danske aktiemarked lukkede med en »fesen« stigning på 0,16  pct. i går. Er de amerikanske stigninger blevet en form for en lukket fest i USA, hvor en svagere dollar og den amerikanske skattereform først og fremmest giver investorerne alibi og lyst til at investere i USA? Eller sagt med andre ord: Kan Europa og Danmark genetablere aktiekorrelationen med USA?

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet tirsdag morgen efter en lidt sløj udvikling på Wall Street mandag.

  • Nikkei 225: +0,5 pct.
  • China Shanghai Composite: -0,2 pct.
  • Sydkoreas Kospi: +0,1 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -0,2 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen