Berlingske Business
11:13Siemens Gamesa vinder større kontrakt i Indien

DF og Venstre: Lego gør kun det nødvendige

LEGO - Billund - Lego fabrikken - Her pakkeriet der skal nedlægges - Man er igang med at flytte maskiner ud og produktionen bliver mindre og mindre. Produktionen flyttes til en ny fabrik i Tjekkiet.
Overskrift
Foto:
Kim Andersen
Overskrift
Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, mener ikke, man kan klandre Lego for at rykke arbejdspladser udenlands. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix. Foto:

Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti mener, at Lego kan gøres ansvarlig for, at de har flyttet knap 400 arbejdspladser ud af Danmark ved hjælp af statsstøtte fra Tjekkiet og Ungarn. Erhvervsklimaet får skylden.

Det er kun ganske naturligt, at Lego flytter danske arbejdspladser til udlandet, når erhvervsklimaet ikke er bedre. Det siger Venstre og Dansk Folkeparti torsdag.

Berlingske skriver torsdag, at Lego har fået 200 millioner i statsstøtte og skatterabatter fra Ungarn og Tjekkiet, så de kunne oprette nye arbejdspladser i de to lande. Men de to største oppositionspartier mener ikke, at Lego har gjort noget forkert i sagen.

lego

»Lego gør først og fremmest, hvad, de mener, har været optimalt for deres forretning. Det er også forudsætningen for, at de kan skabe vækst og i sidste ende nye arbejdspladser i Danmark,« siger erhvervsordfører i Venstre, Kim Andersen.

LEGO

Han bakkes op af Erhvervsordfører fra Dansk Folkeparti, Hans Christian Skibby, som ikke mener, at Lego kan beskyldes for urent trav, så længe de har overholdt den gældende lovgivning.

»Jeg vil ikke mene, at Lego har et specielt ansvar. Det er sådan set deres egen sag, og det er et spørgsmål om at gøre sig konkurrencedygtig,« siger Hans Christian Skibby.

EU og erhvervsklima bærer hovedansvar

Det var ikke oprindeligt hensigten med regionalstøtten, som Lego fik i forbindelse med etableringen i Tjekkiet og Ungarn, at den skulle bruges til at kapre arbejdspladser fra andre EU-lande.

EU lukkede hullet med en ny forordning i juli 2014, der skulle gøre det sværere at flytte arbejdspladser fra et EU-land til et andet.

»Det kritisable er, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre. Det er noget af en provokation, at Tjekkiet bruger statsmidler på at vinde danske jobs, og at EU-regler har kunnet benyttes til det her formål,« siger Hans Christian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Han mener, at det kan føre til, at man kommer ud på en glidebane, hvor alle vil forsøge at byde højest for at kapre de andre EU-landes job.

lego

Venstre peger på, at erhvervsklimaet skal have den største skyld, når man snakker om Legos udflytning af danske arbejdspladser. Hvis man skal undgå, at endnu flere danske virksomheder flytter produktionen ud af landet, skal man kigge på andre ting end bare EU-regler.

»Vi ønsker selvfølgelig ikke, at danske arbejdspladser forlader landet. Vi skal sørge for, at der er bedre rammevilkår til stede, så det bliver attraktivt at skabe private arbejdspladser herhjemme,« siger Kim Andersen(V).

Han mener, at det må være den til enhver tid siddende regering, der er ansvarlig for at skabe så gunstigt et erhvervsklima, så de danske virksomheder vælger at fastholde en del af produktionen i Danmark. Han mener, at det skal være attraktivt at fastholde og skabe produktionsjob i Danmark også i fremtiden.

SF: For dårligt af Lego

Hos SF er man ikke tilfreds med, at Lego flytter produktion ud af landet, og de mener, at der skal gøres noget, så flere virksomheder ikke følger efter.

»Jeg synes, det er for dårligt af Lego, og jeg er meget forarget over, at de kan få støtte, som er baseret på, at de skal flytte arbejdspladser ud af Danmark,« siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører i SF.

Lego

SF har i dag efter gruppemøde besluttet, at de vil stille spørgsmål til udenrigsministeren om sagen. De vil nu spørge udenrigsministeren, om det er lovligt i forhold til EUs regler, at Tjekkiet og Ungarn giver tilskud og skatterabat for at få Lego til at flytte arbejdspladser til de to lande. Eigil Andersen kalder det for »EUs tilskudscirkus«, og bakker op om LO, der mener, at den form for statsstøtte er med til at underminere job i Danmark.

»Vi har 200.000 arbejdsløse, som er klar til at tage et job fra i morgen. Sådan en slags statsstøtte her er simpelthen urimelig overfor de arbejdsløse. Virksomheder vil jo altid have muligheden for at flytte arbejdspladser ud af landet. Man kan forhindre, at de får statstilskud for det,« siger Eigil Andersen.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen