Berlingske Business

Det har konsekvenser, når du køber 100 hårelastikker til 11 kroner

Danskerne er vilde med at handle i kinesiske netbutikker. Så vilde, at der hver dag kommer 40.000 pakker fra Kina til Danmark. De er en synlig manifestation af en ny virtuel grænsehandel, der vokser massivt og lukrerer på en mangelfuld kontrol, som koster danske virksomheder og staten dyrt.

Forestil dig, at pakkeposten kører rundt i Køge, landets 18. største by, med en pakke til alle indbyggere. Lige fra det nyfødte spædbarn til den ældste generation. Når sidste pakke er leveret, kan postbuddet se frem til at gøre fuldstændigt det samme dagen efter.

Sådan ville det se ud, hvis alle de pakker, som dagligt kommer fra Kina, blev leveret til indbyggerne i Køge. 40.000 kinesiske forsendelser lander i gennemsnit i Københavns Lufthavn hver eneste dag.

Prisbillige dimser, elektronik, medicin, tøj, kosmetik og så fremdeles er blandt varerne, som danskerne klikker i kurven på kinesiske netbutikker som Wish, Alibaba og Aliexpress.

En kinesisk pakkestrøm, PostNord hver dag håndterer, og som i 2017 steg med 70 pct. i forhold til året før. Pakkerne fra Østen er på kort tid skaleret op i en størrelsesorden, så PostNord har måttet oprette et nyt, stort lager, som udelukkende opbevarer pakkerne fra Kina, inden de sendes ud til forbrugeren.

»Virkeligheden har rykket sig for Kina. Det er et produkt af den fantastiske udvikling, landet har været igennem. Det er sket på alle fronter, og det her er et eksempel på noget, som er gået voldsomt stærkt, og hvor vi sidder med et lidt gammelt regelsæt til en ny virkelighed,« siger Nis Høyrup Christensen, der forsker i kinesiske forhold ved CBS.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Danskernes handel på de kinesiske netbutikker fører til problemer for forbrugerne og en række danske aktører. Dem undersøger vi nærmere i det følgende.

Vi er begyndt at se dysfunktionelle mønstre

De kinesiske netbutikker bugner af alle tænkelige varer: En poloskjorte til 22 kr., et armbåndsur til otte kr. og 100 hårelastikker til 11 kr.

Når pakkerne kommer til Københavns Lufthavn, er det PostNord, de skaber problemer for. En gammel postaftale, fra dengang Kina var et udviklingsland, betyder, at PostNord er forpligtet til at at levere poloskjorten og hårelastikkerne til danskerne for kun 6,50 kr. Til sammenligning koster det 21,50 kr. at sende et stort brev mellem to danske adresser.

De lave fragtrater for Kina-pakkerne koster PostNord og dermed i sidste ende danskerne selv et anseeligt millionbeløb hvert år. Præcis hvor meget vil PostNord ikke oplyse. Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra PostNord.

»Alt er gjort i bedste mening, men der skal være nogle sager, der banker på først, før man begynder at se dysfunktionelle mønstre. Og det er altså der, vi er nu,« siger Nis Høyrup Christensen.

Beløbet for at levere Kina-pakkerne stiger frem mod 2021 til 9,75 kroner, men det er stadig langt under, hvad det koster for en tilsvarende ydelse internt i Danmark.

Det er også i hallen ved lufthavnen, PostNord manuelt gennemgår alle pakker og tjekker, hvilken værdi netbutikkerne har angivet, at pakken har. Har pakkerne en værdi over 80 kr., skal der betales moms, og det er PostNords opgave at udregne, hvor meget der skal betales, og om der også skal betales told.

I hallen er også Skats forlængede arm, tolderne, til stede. Det er deres opgave at kontrollere, at der bliver betalt moms og told. En kontrol, som Rigsrevisionen i december sidste år kritiserede i hårde vendinger og konkluderede er på det laveste niveau i EU.

Den ringe kontrol med Kina-pakkerne og andre forsendelser fra udlandet betyder, at den danske statskasse hvert år går glip af minimum 500 mio. kr. – et tal der sandsynligvis vil blive langt højere, når den seneste eksplosion i Kina-pakkerne slår igennem.

Det estimerer Dansk Erhverv på baggrund af Skatteministeriets oplysninger om momsindbetalinger fra udenlandske netbutikker. Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er kommet frem til samme omfang.

Dansk Erhverv oplever, at reglerne omgås på flere måder. F.eks har organisationen set eksempler på netbutikker, der opdeler forsendelsen i flere mindre pakker eller angiver værdien til at være under 80 kroner, så der ikke skal betales moms.

Risikoen for at blive undersøgt i tolden i Danmark er så lille, at flere udenlandske netsider åbenlyst reklamerer med, at deres priser inkluderer en »momsfri garanti«, hvilket vil sige, at de betaler moms og told for de danske forbrugere, hvis pakken bliver taget af tolderne.

Netbutikken Lightake reklamerer endda på sin hjemmeside for, at under én pct. af dens forsendelser bliver stoppet i tolden.

Billige, men farlige produkter

De danske forbrugere kan glæde sig over de billige priser på de kinesiske netbutikker. Men det er ikke helt ufarligt at købe en sut til syv kr. eller en stor Nivea-creme til 20 kr.

Selv om man køber mærker, man kender, har varerne ikke nødvendigvis det samme indhold, som når man køber dem herhjemme. De kinesiske netbutikker er som udgangspunkt ikke forpligtet til at overholde EUs regler for produktsikkerhed, der f.eks. sikrer, at varen ikke indeholder farlig kemi eller er produceret af børn under kritisable arbejdsforhold.

Kun hvis netbutikkerne fra Østen markedsfører sig på dansk og åbenlyst retter sig mod danske forbrugere, skal de overholde EU-reglerne. Men det er svært for myndighederne at håndhæve.

Der findes ingen større undersøgelser af varerne i de kinesiske netbutikker. Men Forbrugerrådet Tænk har lavet flere stikprøver af varer fra danskernes foretrukne kinesiske netbutik Wish. I december 2017 fandt organisationen sikkerhedsproblemer i ti ud af 25 produkter til børn købt på Wish.com, bl.a. løsdele som ikke var fæstnet tilstrækkeligt.

De har også lavet test, som afslørede farlige elektriske installationer, der ikke lever op til de gældende sikkerhedskrav, og fundet sundhedsskadelig kemi i kosmetik købt på hjemmesiden. Forbrugerrådet Tænk advarer ligefrem danskerne mod at købe kosmetik på udenlandske netbutikker.

Få forbrugere går imidlertid op i, om der er skadelig kemi i sutten eller Nivea-cremen. I en ny undersøgelse har DI Handel spurgt danskerne, hvad der er vigtigst for dem, når de handler på udenlandske netbutikker. Sikre betalingsmetoder og tillid til sælgeren mener tre ud af fire forbrugere er vigtigt, mens kun hver fjerde går op i produktsikkerheden.

Årsagen kan ifølge Forbrugerrådet Tænk og DI Handel være, at danskerne er vant til, at produktsikkerheden generelt er høj.

»Køber man varer i EU, kan man være nogenlunde sikker på, at varerne ikke indeholder skadelige stoffer. Men det kan man ikke være sikker på, når man køber dem på kinesiske netbutikker. Og det skal vi have fortalt forbrugerne om, inden der kommer lig på bordet,« siger branchedirektør i DI Handel Annette Falberg.

»Vi hylder frihandel og er ikke bange for konkurrence på lige vilkår. Men det er der langt fra tale om her.«

Markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen.
DEL CITAT

Kopivarernes højborg

De billige priser, som hjemmesiderne kan sælge deres varer for, går også ud over danske netbutikker og den danske detailhandel, lyder det fra DI Handel, Dansk Erhverv og FDIH.

»Det er klart, at når den danske detailhandel betaler moms, har højere udgifter til fragt og bruger en masse ressourcer på at leve op til EUs regler for produktsikkerhed og forbrugerrettigheder, så giver det en unfair konkurrence. Vi hylder frihandel og er ikke bange for konkurrence på lige vilkår. Men det er der langtfra tale om her,« siger markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen.

Kopivarer er ligeledes et udbredt problem i den kinesiske nethandel. For på de kinesiske hjemmesider kan du få dansk design, populære tøjmærker og alskens luksuriøse designertasker til ingen penge.

Men når du kan købe en dansk designerstol til 320 kroner, er der selvsagt tale om en kopi. Og det er en voksende udfordring for danske producenter, der lider store økonomiske tab, når deres varer bliver kopieret.

Nye tal fra EU viser, at 13 forskellige sektorer hvert år mister seks procent af det direkte salg i Danmark som konsekvens af kopivarer. Det betyder, at virksomheder samlet mister 8,6 mia. i omsætning, og 5.000 arbejdspladser går tabt. Det er dog ikke tal, der direkte kan fortælle noget om, hvor stor kopivarehandlen er på nettet.

»De kriminelle er lysår foran, de er innovative, og de har fået frit lejde i lang tid.«

Maria Fredenslund, direktør i RettighedsAlliancen
DEL CITAT

Omkring 2,5 pct. af importerede varer på verdensplan er kopier, viser en rapport fra OECD, der beskæftiger sig med økonomisk udvikling og samarbejde.

Herhjemme er det interesseorganisationen RettighedsAlliancen, der kæmper virksomhedernes kamp mod kopisterne. RettighedsAlliancen, der varetager interesser for alle de kreative brancher, siger, at det er svært at sætte tal på, hvor mange danske designs der bliver krænket, men oplyser, at de sager, de oftest ser blandt deres medlemmer, handler om 25 til 30 forskellige produkter med hver sit formsprog. Og det kan være flere for den enkelte producent.

Men der kan være tale om endnu flere, lyder det. For tallet er baseret på interesseorganisationens egne medlemmer. Samtidig noterer de sig, at det ofte er virksomhederne, der investerer meget i bl.a. markedsføring og beskyttelse af varemærket, som oplever designtyveri. Så ved kopisterne, at det bliver en salgssucces fra begyndelsen.

Berlingske har været i kontakt med flere danske designvirksomheder, som oplever at blive kopieret og ser, at kopierne bliver distribueret på kinesiske hjemmesider. Men de har ikke ønsket at optræde i artiklen med virksomhedens navn af frygt for at fodre kopiindustrien.

Værdien af beslaglagte kopivarer i Danmark er steget med 60 mio. kr. mellem 2014 og 2016, og udviklingen vil fortsætte, viser de seneste tal fra EU-Kommissionen og Skat. Det har fået regeringen til at intensivere kampen mod kopivarer med en taskforce under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som populært bliver kaldt bagmandspolitiet. Taskforcen har fået yderligere tre anklagere og fire efterforskere og har været permanent siden maj.

Men en udmelding går igen: Det er svært at komme problemet til livs.

»De kriminelle er lysår foran, de er innovative, og de har fået frit lejde i lang tid,« siger direktør i RettighedsAlliancen Maria Fredenslund.

RettighedsAlliancen varetager en stor oplysningsopgave, men det vigtigste våben er blokering af hjemmesider. Men Maria Fredenslund mener, at det svært at håndtere udfordringen med de nuværende regler.

Blokeringen sker i samspil med teleudbyderne, som kan blokere dansk adgang til ulovlige hjemmesider. Lige nu er 200 hjemmesider, herunder 12, der sælger designkopier, blokeret.

Skal Danmark følge svensk eksempel?

Problemerne i kølvandet på den nye grænsehandel ser ikke ud til at blive mindre. For den udenlandske nethandel vokser med høj hastighed i disse år, og mange danskere har først lige stiftet bekendtskab med Kina-varerne.

I Kina er man begyndt at tage sit ansvar alvorligt, lyder det fra Nis Høyrup Christensen, forsker ved CBS. Men der er ikke en lige vej til løsninger.

»Kineserne arbejder med deres standarder og kæmper for at få lovgivningen til at følge med udviklingen. Men der opstår hele tiden clashes mellem den måde, de gør det på, og den måde, vi gør det på. De har ikke lige så godt tag i deres virksomheder og lige så stærk kontrol, men det er selvfølgelig noget, de gerne vil,« siger han.

I Sverige er man dog lykkedes med at sætte en prop i pakkestrømmen fra Kina. Her skal man nu betale moms af alle pakker, også dem under 80 kr., mens alle forsendelser nu bliver pålagt et administrationsgebyr på 75 svenske kr. Det har nedbragt mængden betydeligt.

Før ændringen modtog svenske PostNord 150.000 forsendelser om dagen. Nu er det tal nede på 15.000.

I 2021 vil alle EU-lande have samme model som Sverige, men det er for sent, når der allerede nu kommer 40.000 Kina-pakker væltende om dagen, mener Dansk Erhverv og FDIH, der vil have regeringen til at gøre som Sverige hurtigst muligt.

Det har skatteminister Karsten Lauritzen (V) indtil videre afvist. For det vil gøre det dyrere for forbrugerne at handle på de kinesiske hjemmesider. Han har samtidig fremhævet, at der på den seneste finanslov er afsat ekstra penge til Skats kontrol i lufthavnen. Et beløb, der svarer til cirka 40 ekstra toldere og en ny pakkescanner.

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen