Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Designklenodie sender flere lamper på gaden

07BUSLouis-Poulsen1-125751.jpg
Louis Poulsen bruger over 40 procent af ressourcerne på produktudvikling, siger administrerende direktør Christian Engsted. Foto: Linda Kastrup

Den danske lampevirksomhed Louis Poulsen kommer ud af 2016 med forbedringer i både omsætning og driftsresultat. Administrerende direktør Christian Engsted forklarer fremgangen med et mere effektivt produktionsled.

Da Louis Poulsens administrerende direktør, Christian Engsted, sidste år fremlagde tal fra den danske lampevirksomheds årsrapport, var han ydmyg over for den fremgang, tallene viste. Det kunne jo være held, mente Christian Engsted. Men noget tyder på, at lampedirektøren har fået styr på Louis Poulsen.

I hvert fald er der igen fremgang i regnskabet for 2016. Mens omsætningen steg med fem procent fra 716 mio. kroner i 2015 til 750 millioner kroner i 2016, steg driftsresultatet målt på ebitda med 17 procent fra 89 millioner kroner til 104 millioner kroner. Forklaringen skal ifølge Christian Engsted findes i yderligere effektivisering i produktionen, som i øvrigt er placeret i den jyske by Vejen.

»2016 kan karakteriseres ved, at vi har lanceret mange flere produkter end de tidligere år. Vi har fået gang i produktudviklingsmaskinen, og vi kommer hurtigere til markedet med vores produkter,« siger Christian Engsted.

Hovedbillede

Christian Engsted har stået i spidsen for Louis Poulsen i lidt over to år og blev dermed ansat kort tid efter, at den danske lampeikon igen kom på danske hænder under kapitalfonden Polaris. Under den italienske lampevirksomhed Targetti Sankey var der både stilstand og tilbagegang i Louis Poulsen, men det lader til, at Christian Engsted har fået styr på butikken.

»Da Polaris overtog selskabet, brugte vi kun 12 procent af vores samlede udviklingsressourcer på at skabe nye produkter, nu er andelen steget til mere end 40 procent, som altså går til nyudvikling,« siger Christian Engsted, der har som kæphest, at der stadig kan produceres i Danmark.

Det er hovedsagligt på markeder tæt på Danmark, at forbrugerne har taget godt imod Louis Poulsens relativt dyre lamper. Udover Danmark er det i de øvrige skandinaviske lande, det er gået bedst for Louis Poulsen, mens både det vigtige tyske marked og det amerikanske marked er gået knap så godt.

»Vi har et meget stærkt brand i Skandinavien, og derfor giver det mening at satse på det marked. Vi er sikre på, at vi har vundet markedsandele i Danmark og Sverige i 2016. Vi har vækst i Tyskland, men det er helt ærligt ikke værd at skrive om. Det kommer, men det tager tid,« siger Christian Engsted.

lplamper

Med et stærkt brand forsøger Louis Poulsen med en strategi, som man kender fra f.eks. Pandora, der har et utal af såkaldte shop-in-shops – altså små butiksenheder i etablerede butikker eller varehuse. I 2016 etablerede Louis Poulsen således 50 nye shop-in-shops.

»Vi har super travlt med at åbne nye forhandlere, hvor vi går ind i en eksisterende butik. Vores produkter giver en højere omsætning per kvadratmeter end så mange andre på grund af vores stærke brand, og fordi lamper ikke fylder så meget i en møbelforretning,« forklarer Christian Engsted.

LP

Louis Poulsens ejer Polaris går som kapitalfond efter at sælge virksomheden igen inden for fem-syv års ejerskab.

Derfor bliver der heller ikke skruet ned for tempoet i det kommende regnskabsår, hvor ledelsen forventer omsætningsvækst og forbedret lønsomhed baseret på den positive udvikling i 2016.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen