Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Designklenodie mister succesrig topchef

Tirsdag: Christian Engsted
Christian Engsted stopper efter to år som direktør i lampevirksomheden Louis Poulsen. Foto:

Lampevirksomheden Louis Poulsen mister topchef Christian Engsted efter blot to år. Engsted blev hentet til Louis Poulsen, da kapitalfonden Polaris købte virksomheden, og har vendt en negativ spiral til vækst på både top- og bundlinje.

Efter to år som administrerende direktør for den danske lampevirksomhed Louis Poulsen stopper Christian Engsted i stillingen af personlige årsager. Christian Engsted fortsætter som investor og får plads i bestyrelsen, hvorfra han skal være med til at påvirke Louis Poulsens videre strategi.

Christian Engsted har de seneste to år vendt Louis Poulsen efter en noget rodet tilværelse under den italienske belysningsvirksomhed Targetti Sankey. Louis Poulsen var under italiensk ejerskab fra 2007 til 2014, hvor den danske kapitalfond Polaris købte virksomheden.Planen er, at Louis Poulsen skal nå frem til en milliardomsætning og indtjeningsvækst, der gør lampevirksomheden værd at sælge videre.

En strategi, som en ny mand nu skal føre ud i livet. I følge Polaris er der er ansat en ny CEO, men fordi den endelige tiltrædelse endnu ikke er afklaret, kan de ikke løfte sløret for, hvem der skal efterfølge Christian Engsted.

Partner i Polaris, Allan Bach Pedersen, er ked af Christian Engsteds afsked.

»Det er ærgerligt, at Christian stopper, for han har ydet en stor indsats for os. Men der er ikke den store dramatik omkring det,« siger Allan Bach Pedersen.

Louis Poulsen har rødder tilbage til 1876, og i 1924 indledte virksomheden et samarbejde med Poul Henningsen. Ud over Poul Henningsen er det blandt andet kendte designere som Arne Jacobsen og Verner Panton, der står bag lamperne, Louis Poulsen sælger.

Da Christian Engsted for to år siden blev direktør i den historiske lampevirksomhed, var en af udfordringerne at følge med tiden: De lamper, der blev solgt flest af, var de ældre designklassikere. Det har været en af Christian Engsteds mærkesager at ændre på det mønster for at sikre fremgang.

Christian Engsted fremlagde sit sidste årsregnskab for Louis Poulsen så sent som i sidste uge, og her viste regnskabsbøgerne en omsætningsvækst på 5 procent til 750 millioner kroner, mens driftsresultatet målt på ebitda steg med 17 procent til 104 millioner kroner.

Forklaringen på fremgangen skal hovedsageligt findes i en mere effektiv produktion og lancering af flere lamper end tidligere. Desuden har folkene bag Louis Poulsen investeret i markedsføring, fordi det, i følge Allan Bach Pedersen, ’er der, slaget skal stå.’
Han peger på, at den strategi skal fortsætte på trods af direktørskiftet.

»Det bliver business as usual - bortset fra, at der sidder en ny mand ved roret,« siger Allan Bach Pedersen.

Indtil den nye direktør tiltræder, vil bestyrelsesmedlem Per Borgvall fungere som administrerende direktør i Louis Poulsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen