Berlingske Business

Derfor blev Parkens stærke mand skiftet ud

Anders Hørsholt
Anders Hørsholt (tv.) med FCK-træner Ståle Solbakken. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto:

Parken-direktørs overraskende exit er en del af større stoleleg, hvor bestyrelsen rykker tættere på dagligdagen.

Det var til stor overraskelse for mange, da Parken Sport & Entertainment i går meddelte, at en af dansk fodbolds mest magtfulde skikkelser fratræder som direktør for foretagenet.

51-årige Anders Hørsholt forlod i går koncernen, som han siden 2003 har været en del af, uden at hans bedrifter eller årsagen blev nævnt med et eneste ord. Meldingen lød blot, Hørsholts afløser bliver Jan Harrit, direktør for Lalandia, som også er en del af koncernens portefølje.

Men når Parken nu slipper tøjlerne i deres trofaste partisoldat, skyldes det en større stoleleg, hvor bestyrelsen overtager en del af de opgaver som, Anders Hørholt har bestredet. Det skriver BT.

anders

Ifølge avisens oplysninger nedsætter FC København et udvidet executive board med den tidligere sportschef Niels-Christian Holmstrøm og bestyrelsesformand Bo Rygaard i spidsen for hver deres område. Holmstrøm bliver ansvarlig for sportslige spørgsmål, mens Rygaard står for kommercielle spørgsmål.

Bestyrelsesudvalget tager allerede i dag stilling til for eksempel indkøb af spillere, når Ståle Solbakken indstiller og begrunder nye køb. Men Hørholts exit betyder altså en udvidelse af udvalget beføjelser, som nu blivere endnu mere synligt og aktivt i hverdagen.

Ny kommerciel direktør

Udover at bestyrelsen nu rykker tættere på væsentlige beslutninger, vil FC Københavns kommende kommercielle direktør, den tidligere DBU-chef Katja Moesgaard, overtage en del af Hørsholts tidligere opgaver.

»Afskeden kommer nu, hvor en ny direktør kommer ind i selskabet, så det er et naturligt tidspunkt at lave skiftet på. Hun kommer til at dække mange af de områder, som Anders tidligere har dækket,« sagde Bo Rygaard i går.

Han slog samtidig fast, at der ikke er tale om en fyring af Anders Hørsholt. Tværtimod skulle den den afgående koncerndirektør tilsyneladende selv have været med til at skrive sig selv ud af FCK-manuskriptet.

Flemming Østergaard

»Vi skilles som venner og i fin, fælles forståelse,« lød det Rygaard.

Der er dog ikke lagt op til, at Anders Hørsholt skal have nogen funktion i Parken Sport & Entertainment. Bo Rygaard ønskede i går ikke at fortælle, om eller hvilken afskedspakke, Anders Hørsholt tager med sig fra selskabet.

»Det hører til privatlivets fred, hvad man forlader selskabet med herinde. Det er vi for professionelle og for store til at inddrage pressen i,« sagde Bo Rygaard, der om udnævnelsen af den nye koncerndirektør Jan Harrit sagde:

»På baggrund af Lalandias stærke resultatudvikling under Jan Harrits ledelse, har det været et naturligt valg, at udnævne Jan Harrit til koncerndirektør i Parken Sport & Entertainment A/S«.

Danmarks nationalstadion og hjemmebane for FC København, Parken.
anders

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen