Berlingske Business

Den tunge brite med de vrede aktionærer

15BUSAllan-Leighton-122249.jpg
Aktionærer får givetvis blod på tanden, hvis landsretten i denne uge dømmer Pandora og åbner for en række erstatningssager mod Allan Leighton. Arkivfoto: Camilla Rønde

Tidligere Pandora-topchef og bestyrelsesformand Allan Leighton står igen som en helt central figur, når straffesagen mod Pandora afgøres. Aktionærer hvæsser knivene mod briten med det tunge CV.

Hold det enkelt. Det er første punkt i Pandoras tidligere topchef og bestyrelsesformand Allan Leightons guide til, hvordan man får en succesfuld forretning op at stå.

Men det gode råd, som blev givet af Leighton til det britiske medie Startup for godt 12 år siden, kan formenligt ikke alene rede trådene ud for den velrenommerede forretningsmand.

erer millionstor bødestraf.jpg

For med den verserende straffesag mod Pandora er kravene mod Allan Leighton igen blusset op. Vrede aktionærer mener, at han og virksomheden alt for sent informerede om et dyk i omsætningsvæksten tilbage i sommeren 2011. Og de omkring 40 aktionærer vil forsøge at få erstatning fra den britiske forretningsmand, der blandt andet er blevet kaldt »the best connected man in the business world« af avisen The Guardian.

Det er dog langtfra en tilfældig erhvervsmand, aktionærerne har taget kampen op imod. Ved første øjekast adskiller han sig ikke fra så mange andre i toppen af erhvervslivet. Han ønskede som barn og teenager at blive professionel fodboldspiller. Han har vinderinstinkt, må man forstå. Uheldigvis for den drøm brækkede han benet seks steder, og han måtte skrinlægge en drengedrøm, som han berettede i et interview med Management Today.

Skuffelsen blev dog afløst af prangende uddannelse på Harvard University og flere centrale bestyrelses- og direktionsposter i britisk erhvervsliv.

Det er således noget af et CV, som den 62-årige forretningsmand kan præstere. Han har været administrerende direktør i den britiske dagligvaregigant Asda. Samtidig har han siddet for bordenden i det britiske postselskab Royal Mail.

Og det er blot nogle nedslagspunkter i CVet, der naturligvis også vakte opsigt, da det lykkedes Pandoras ejer Axcel at hente Leighton til virksomheden i 2010 som bestyrelsesformand.

Selv om han har svævet på de højeste tinder i erhvervslivet, følger han dog formentligt også med i, hvad dommerne i en dansk landsret kommer frem til i den verserende straffesag på fredag. For som professor i børsret på Aarhus Universitet Paul Krüger Andersen, bemærker, kan sagen formentligt give aktionærer yderligere blod på tanden, hvis Pandora dømmes skyldig.

Også hos Erik Bomans fra konsulentvirksomheden Deminor, der fører sagen for en gruppe utilfredse aktionærer, holder man øje med sagen. Den kan nemlig give yderligere ammunition til erstatningssagerne mod Leighton, hvis Pandora straffes i landsretten, mener Bomans.

Pandora glimter næstmest blandt store europæiske aktier i 2014

Og så er spørgsmålet, om det er nok med et forretningsmotto om at holde det enkelt. Eller om den britiske »forretningsguru«, som Wall Street Journal tidligere har døbt Leighton, slet og ret må til lommerne for at mildne vreden hos kredsen af aktionærer, der vil have erstatning fra Leighton.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen