Berlingske Business

Den driftssikre kok

04BUSTil-bagsiden.jpg
Henrik Yde-Andersen begyndte som kok og er nu medindehaver af restauranten Kiin Kiin, der har Michelin-stjerne-status. Foto: Thomas Lekfeldt

Henrik Yde-Andersens succes med restauranten Kiin Kiin på Nørrebro kommer ikke af ingenting, men af at arbejde fra kl. 7 om morgenen til kl. 1 om natten.

Gourmetkokken Henrik Yde-Andersen har ikke nogen hemmelig opskrift på succes. Det er den kendte historie om gode, gamle dyder og en brændende passion for sit fag, der driver værket.

»Der er ikke noget hokus-pokus. Vi arbejder benhårdt hver dag og behandler vores gæster med respekt. Den er ikke så meget længere,« siger Henrik Yde-Andersen.

Yde

Sammen med makkeren Lertchai Treetawatchaiwong står han bag gourmetrestauranten Kiin Kiin, der var verdens første thairestaurant, der fik en af de eftertragtede Michelin-stjerner.

Den 45-årige Michelin-koks historie begyndte i 1989, hvor han blev uddannet kok fra Hotel Plaza. Siden har hans hverv bragt ham lige fra Thailand til Tivoli, inden han altså kastede sig ud i sit eget restauranteventyr.

Fødselsdage

Det skete i 2006, og bare to år senere kunne han bryste sig af en Michelin-stjerne. Restauranten åbnede i en nedlagt hashklub på Nørrebro. Så restauranten er bygget op af ingenting og er i dag en succesforretning med en egenkapital på 12 mio. kroner.

Men pengene er ikke vigtige for Henrik Yde-Andersen. Det, de giver ham, er mere frihed. Eksempelvis forklarer han selv om sin nye kogebog, at den er et håbløst underskudsprojekt. Ikke desto mindre har den fået en pris som verdens bedste fotokogebog.

»Dér er pengene enormt rare. Det giver en frihed, jeg ikke havde dengang,« siger han og henviser til dengang, hvor han stod som ung kok og ikke havde nogen penge.

»Der er sikkert nogle, der vil synes, at det er sjovt at køre i en Rolls Royce, jeg har bare ikke den samme lyst,« siger Henrik Yde-Andersen.

pix-moxy

Da Kiin Kiin åbnede, begyndte de samtidig at sælge takeaway ud gennem bagdøren. På den måde kom der mest muligt ud af råvarerne, hvor de mindre fine rester fra gourmetrestauranten nemt kunne bruges i retterne.

Således kalder Henrik Yde-Andersen Kiin Kiin for sin drøm, mens bagdøren var den økonomiske virkelighed.

Og det vigtigste for ham er altid gæsternes oplevelse på restauranten: De skal have lyst til at komme igen. Derfor er det heller ikke usædvanligt at se chefen i færd med at tørre borde af eller servere vand. Der er ingen fine fornemmelser.

Den danske kok fra Nordsjælland blev spurgt af den thailandske kongedatter, der driver luksushotellet Siam Kempinski Hotel i Bangkok, om han ville åbne en thairestaurant på hendes hotel. Det ville han, og også den er, ligesom Kiin Kiin, blevet hædret med en pris, nemlig som en af Thailands 50 bedste restauranter.

Hvis du synes, Henrik Yde-Andersen ser velkendt ud, er det måske fordi, du har set ham i TV3s »Masterchef«, hvor han har været dommer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen