Berlingske Business

De danske kystområder halter efter i jagten på turister

danskekyster
Reportage fra Marielyst på Falster.De udenlandske turister svigter Danmark foruden København. Der bliver stort set ikke investeret i de områder. Foto:

Efter flere magre år er der fremgang for dansk turisme. Men langs de danske kyster kigger man langt efter Københavns vækstrater og misunder nabolandenes mod til at investere i nye hoteller og attraktioner.

Iført marineblå polo og kakifarvede shorts rammer Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder, dresscoden i Marie­lyst rent. Han hilser på de forbipasserende med både »guten Morgen« og »godmorgen«, mens han slentrer henover de nye, lyse træplanker på det torv, som har erstattet den gamle, slidte hovedgade i strandbyen på Falster.

»Det her skal være byens nye samlingspunkt,« siger han og slår ud med armene.

Torvet er kommunens seneste forsøg på at tiltrække flere gæster og vende den udvikling, som Marielyst og andre danske kystbyer har været ramt af. Mens en positiv turistbølge de senere år er skyllet ind over København og flere af vores nabolande, er de danske kyster sakket bagud.

Siden 2008 har Region Hovedstaden oplevet et turistboom med en årlig stigning på 6,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger. I resten af landet har fremgangen i samme periode blot været 0,2 procent.

Selv om de udenlandske overnatninger i 2014 steg med 5,6 procent uden for hovedstads­regionen, er der stadig anledning til panderynker i den danske turistbranche. For mens København er godt i gang med at manifestere sig som en af Nordeuropas stærkeste storbydestinationer, har Danmark tabt markedsandele til flere nærtliggende konkurrenter.

Med en gennemsnitlig årlig vækst på 1,5 procent i antallet af udenlandske overnatninger siden 2008 halter Danmark efter både Sverige (2,5 pct.), Holland (5,3 pct.) og Tyskland (fem pct.).

Selv da Danmark i 2014 oplevede den største fremgang i flere år på 6,6 procent, blev den matchet af lignende vækstrater i flere nabolande.

Havde det danske ferieland fulgt den samlede nordeuropæiske udvikling siden 2008, ville de 23,2 millioner udenlandske overnatninger i 2014 have været 2,2 millioner flere. Det viser beregninger fra Dansk Industri.

Tyskland holder på tyskerne

I Region Sjælland, hvor den hvide sandstrand ved Marielyst er et af de store trækplastre, har der siden 2008 været en årlig tilbagegang på 0,8 procent i de udenlandske over­natninger.

Her skyldes den manglende vækst som i resten af Kystdanmark først og fremmest, at de tyske turister har svigtet de danske strande. Den tendens er også blevet bemærket i Marielyst, hvor over halvdelen af sommer­gæsterne har tysk pas.

For at finde svaret på, hvorfor de tyske turister ikke kommer strømmende, må John Brædder spejde over Østersøen. 40 kilometer mod syd ligger den tyske delstat Mecklenburg­-Vorpommern. Her har en kombination af offentlige fonde og private investorer siden begyndelsen af 90erne pumpet knap 50 milliarder kroner ud i blandt andet luksuriøse hoteller, kurcentre og nye lystbådehavne. Pludselig virker Marie­lysts nye torv til 25 millioner kr. småt.

Investeringerne på den anden side af havet har resulteret i, at et voksende antal tyskere slår parasollen op langs den ny­renoverede tyske Østersøkyst i stedet for at krydse den danske grænse.

»Sammenlignet med vores strand ligner Nordtyskland jo den spanske solkyst. Det er ikke det, vi skal her, men vi kunne altså godt være bedre til at udnytte vores kyst og give turisterne nogle spændende tilbud,« siger John Brædder og tilføjer:

»Hvis der var nogle flere faciliteter og restauranter, kunne vi tiltrække flere mennesker. Især uden for den korte højsæson.«

Det synspunkt står borgmesteren langtfra alene med. Mod vest, på naboøen Lolland, efterspørger greve Christoffer Knuth også investeringer i turistbranchen uden for København. Christoffer Knuth er ejer af Knuthenborg Safaripark, formand for organisa­tionerne Business LF og medlem af De Danske Sydhavskyster, som begge arbejder med turistfremme.

»Turismen er et money-game. Det er dem, der invester meget i nye attraktioner og faciliteter, der vinder gæsterne,« siger han.

Investeringsefterslæb

Op til finanskrisen i 2008 blev der årligt investeret i overkanten af tre milliarder kroner i opførelse og renovering af danske hoteller og restauranter. I 2013 var det beløb faldet til 1,7 milliarder kroner, viser den seneste op­gørelse fra Dansk Industri.

Og mens investeringerne herhjemme stadig ikke er i nærheden af niveauet før krisen, har flere af vores nabolande holdt sig flydende og skyder fortsat lige så mange eller flere penge i branchen.

Ifølge turismechef i Dansk Industri Sune Jensen er det en af hovedforklaringerne på, at de konkurrerende lande er løbet med fremgangen.

»Vores nabolande kan ofte tilbyde turisterne et nyere og bedre produkt. Den moderne turist vil have et bredt, varieret tilbud af oplevelser og attraktioner. Det er vi ikke gode nok til at tilbyde,« siger han og fastslår, at det ikke handler om at plastre kysterne til med store hoteller.

Det drejer sig nærmere om, at de 20-25 mest populære danske kystdestinationer skal have en mindre overhaling.

»Det er egentlig meget lavpraktisk. Der bør være flere cafeer, hvor man kan gå ind, når vejret er dårligt. Nogle steder skal infrastrukturen forbedres, så turisterne kan opleve mere, når de er i landet. Andre steder skal der bygges attraktioner og forlystelser,« siger Sune Jensen.

For at forstå, hvorfor det danske investeringsniveau ligger markant under nabolandenes, må man se nærmere på de danske skatter og afgifter, foreslår Janne Liburd, professor og leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet. Hun forklarer, at danske restauranter og hoteller betaler fuld moms modsat blandt andet Tyskland, Holland, Sverige og Norge, hvor sektoren har forskellige momsrabatter.

»Danmarks konkurrenceevne i branchen er lav. Det er vanskeligt at tjene penge på turisme. Der er ikke mange, der tør kaste sig ud i de helt store projekter, hvis man er nervøs for, om man kan tjene investeringen hjem igen,« siger Janne Liburd.

Den betragtning deler man i DI.

»Med så høje afgifter er det uundgåeligt, at Danmark bliver et af Europas dyreste ferielande. Det gør det svært at tiltrække både turister og investeringer,« lyder det fra Sune Jensen.

Fremgang på vej?

Hos VisitDenmark, som arbejder på at fremme turisme i Danmark, anerkender man, at det danske investeringsefterslæb kan have kostet gæster.

»Især på det tyske marked har der været store investeringer, som har givet Danmark konkurrence. Mange steder har man ikke haft penge til at investere. Det har ikke været godt, og tendensen er især tydelig uden for København,« siger direktør Flemming Bruhn.

Han deler dog ikke DIs synspunkt i diskussionen om, hvad der kommer først: Investeringer eller turister.

»Vi forventer at fortsætte de gode tendenser fra sidste år. Det vil forhåbentligt frigive større overskud til investeringer,« lyder det fra direktøren.

På stranden i Marielyst – Danmarks bedste anno 2013 – håber borgmester John Brædder da også, at det seneste års fremgang kan overbevise potentielle investorer om, at det er værd at satse på Marielyst.

»Vi har 6.000 sommerhuse. Men der har længe været mulighed for at udstykke 1.200 nye grunde, så snart det skulle være. Det ville give vækst til hele området.«

udenlandske overnatninger

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen