Berlingske Business

Danske virksomheder i amerikansk lovjungle

09BUSSTARS-AND-STRIPES-AMER.jpg
Amerikanske myndigheder slår hårdt ned på danske virksomheder, der ikke overholde eksportkontrolreglerne til punkt og prikke. Foto: Søren Bidstrup

Amerikansk eksportkontrol trækker store veksler på de danske virksomheder, der har aktiviteter i hele verden. Det er et kompliceret og risikabelt puslespil af regler. Landets allerstørste virksomheder bruger enorme ressourcer på ikke at begå fejl.

Danske virksomheder, der søger vækst og forretning langt væk fra landets grænser, skal i stigende grad forholde sig til amerikansk lovgivning.

De amerikanske eksportkontrolregler og handelsrestriktioner er nemlig ofte mere omfattende og skrappere end dem, vi kender fra det europæiske kontinent. De amerikanske myndigheders rækkevidde strækker sig langt ud over de amerikanske landegrænser, og det kan koste danske virksomheder dyrt ikke at have styr på reglerne. Danske virksomheder kan blive mødt med store bøder, krav om forlig, tilbageholdelse af penge eller udelukkelse fra at handle med det offentlige USA.

De seneste år har erhvervsorganisationen DI oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra virksomheder, der ønsker at blive rådgivet om netop faldgruberne ved de amerikanske eksportkontrolregler.

»Amerikanerne har haft eksportkontrol i mange år. Men det, vi ser nu, er, at verden bliver mere og mere globaliseret. Derfor er der også flere virksomheder, som kommer i berøring med reglerne,« forklarer Peter Bay Kirkegaard, der er chefkonsulent ved DI og beskæftiger sig med afsætningspolitik.

Han peger på, at mange mindre danske virksomheder ikke nødvendigvis er klar over, at de amerikanske myndigheder holder et vågent øje med dem, og de konsekvenser det kan få.

»USA opererer med bøder, der ligger i størrelsesorden mellem 250.000 og 500.000 dollar per regel man har brudt. Myndighederne vil ved den lejlighed se hele virksomheden efter i sømmene og vil med garanti finde flere lovbrud, og så kan det løbe op,« forklarer Peter Bay Kirkegaard.

Der skal trædes meget varsomt

Det kræver noget at holde styr på reglerne – også når man er en stor koncern. Grundfos, der har forretninger i stort set hele verden, har en afdeling på fire mand på hovedkontoret i Danmark, som koordinerer overholdelsen af eksportkontrolregler med de mange afdelinger i den 18.000 personer store koncern.

»Halvdelen af vores opgave er at sikre, at vi ikke gør noget forkert. Den anden halvdel er at dokumentere, alt hvad vi gør, da det er helt afgørende, at vi har dokumentation for hver eneste transaktion og proces,« siger Lars Brodersen, der chef for compliance og eksportkontrol i Grundfos.

Han er ekspert på området og har i flere omgange undervist virksomheder i lovgivningen. Han peger på, at der findes rigeligt med danske regler samt EU-regler, og med supplement af amerikanske regler får kompleksiteten lige et nyk op.

Et eksempel på det er Grundfos’ forretninger i henholdsvis Cuba og Iran. De to lande er sammen med Syrien, Nordkorea og Sudan underlagt fuld embargo fra amerikansk side.

Det betyder, at Grundfos skal træde varsomt.

»Vi efterlever de amerikanske regler. Vi sørger for at have styr på, at der ikke kommer amerikanske produkter ind i handelen eller, at der er amerikanske statsborgere involveret i de her forretninger,« siger Lars Brodersen.

Reglerne er nemlig sådan, at Grundfos ikke må sælge pumper til Cuba, hvor der indgår dele, som er købt eller produceret i USA. Da Grundfos har fire fabrikker i USA er det vigtigt, at det ikke er dele, der kommer derfra. Derudover må der ikke være amerikanske Grundfos-ansatte involveret i handelen. Grundfos har en hel del amerikanske ansatte på lønningslisten, og de må på intet tidspunkt være aktive i de forretninger. De må end ikke svare på mails eller henvise til en person, som kan svare på den mail.

Derudover må en Grundfos ansat ikke have noget med handelen at gøre, mens vedkommende befinder sig på amerikansk grund.

»Jeg må ikke svare på en mail om eksportkontrolreglerne i forhold til Cuba eller Iran, hvis jeg er på forretningsrejse i USA,« forklarer Lars Brodersen.

Grundfos er tilstede i 54 lande og har ifølge Lars Brodersen en holdning til, at alle lande har ret til rent vand. Derfor er virksomheden netop også tilstede i lande som Iran og Cuba, hvor de leverer vandrensningsteknologi.

Millionbøde til A.P. Møller - Mærsk

Det kræver struktur og overblik ikke at begå fejl. I Iran er der oprettet et enkelt selskab til udelukkende at tage sig af det land. Grundfos har i øvrigt også sagt nej til opgaver i Iran, da det ganske enkelt blev for komplekst.

I A.P. Møller - Mærsk har man samme udfordring med de komplekse regler og har stort set stoppet alt handel i Iran i takt med, at både EUs og de amerikanske regler er strammet. Men de økonomiske udeståender, som koncernen har i landet bliver mere og mere udfordret i takt med, at sanktionerne mod iranskrelaterede transaktioner øges, forklarer Joseph Simon chef for compliance i koncernen.

I 2010 klappede fælden om netop A.P. Møller - Mærsk. Koncernen måtte betale en bøde til USA på 3,1 millioner dollar for at have brudt de amerikanske handelssanktioner mod Iran og Sudan. USA havde lagt sag an mod Maersk Line for at have brugt USA-indregistrerede skibe til at fragte laster til Sudan og Iran i perioden 2003-2007 og truede med en bøde på 60 millioner dollar.

I USA tog præsident Barack Obama tilbage i 2009 hul på at modernisere eksportkontrolreglerne. Det arbejde fortsætter i dag, og Joseph Simon håber på, at arbejdet udmønter sig i konkrete lettelser af reglerne.

»Selv om den nuværende proces med at reformere USAs eksportkontrol endnu ikke har haft en effekt på vores køb af amerikanske produkter, holder vi øje med processen med stor interesse og håber, at det på langt sigt vil blive nemmere at handle med amerikanske produkter, hvis markant færre af dem er underlagt de amerikanske eksportkontrolregler,« siger han.

De amerikanske myndigheder har lange arme og et skarpt blik. I 2011 var det en lille fynsk hobbyvirksomhed, der efter et køb af cubanske cigarer for 137.000 kr. kom i myndighedernes søgelys. Pengene blev indefrosset af de amerikanske myndigheder i Office of Foreign Assets Control (OFAC). I 2008 kom en lille kjoleforhandler i problemer, da hun købte kjoler for 200 dollar i Pakistan.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen