Berlingske Business

Danske Netto er nummer ét i England

Danske Netto er nummer ét i England - 1
Foto:

Forbrugere i Storbritannien har kåret danske Netto til "Årets Discounter 2009" i en undersøgelse foretaget af forbrugeranalysefirmaet him!.

1856 forbrugere deltog i kåringen, hvor de skulle give karakterer til deres "butiksoplevelse" på en given dag i de tre discountkæder, der findes i Storbritannien: Netto, Lidl og Aldi.

69 procent tildelte Netto mindst 8 ud af 10 for kvalitet, 87 procent gav kæden mindst 8 ud af 10 for "value for money", mens Nettos personale fik mindst 8 ud af 10 af 81 procent af forbrugerne.

Retail Institute Scandinavia oplyser, at hele 90 procent af kunderne vil anbefale Netto til andre. Undersøgelsen viser også, at Nettos kunder besøger butikkerne oftere end konkurrenternes kunder. Netto har været i Storbritannien i de seneste 18 år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen