Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Dansk Supermarked retter øjnene mod udlandet

06BUSDansk-Supermarked--163.jpg
Tirsdag præsenterede Dansk Supermarked sit årsregnskab, og her kunne det nøgternt konstateres, at supermarkedsgiganten, der har Netto, Føtex og Bilka i folden, har vanskeligt ved at sætte turbo på væksten. Her en Døgn Netto i Brønshøj, København. Foto: Bax Lindhardt

Der er stilstand i væksten hos Dansk Supermarked, der må erkende, at det er svært at vokse i et presset dansk marked. Supermarkedsgiganten satser på, at væksten kan komme fra udlandet.

Man behøver vel blot at køre ud i en afsidesliggende provinsby for at tage temperaturen på dansk detailhandel anno 2016.

Her vil man med al sandsynlighed finde en Netto, en Rema 1000, en Superbrugsen og måske endda en Kiwi og en Lidl.

Danskerne har aldrig haft lettere og kortere adgang til den nærmeste dagligvarebutik, og mens det er godt nyt for forbrugerne, giver det straks større udfordringer hos de store detailvirksomheder, der skal tjene penge på dagligvarehandlen.

Tyverier Netto

Tirsdag præsenterede Dansk Supermarked Group sit årsregnskab, og her kunne det nøgternt konstateres, at supermarkedsgiganten, der har Netto, Føtex og Bilka i folden, har vanskeligt ved at sætte turbo på væksten.

Omsætningen for 2015 landede på 57,4 milliarder – en beskeden stigning på 320 millioner sammenlignet med året før.

Selve fortjenesten er i mellemtiden skrumpet – fra 1,8 milliard i 2014 til 1,7 milliard i 2015 – ifølge Dansk Supermarked selv, fordi der skulle betales renter i forbindelse med Salling-fondenes opkøb af detailvirksomheden fra Mærsk.

På bundlinjen står, at Dansk Supermarked fortsat er en overordentlig solid forretning, men lige så interessant en forretning, der har svært ved at vokse nævneværdigt.

Ifølge Per Bank, adm. direktør hos Dansk Supermarked, er resultatet »godt« og »tilfredsstillende«. Direktøren fremhæver selv, at virksomhedens fremmarch i England ikke er med i resultatet og peger i samme åndedræt på samme land som et af de steder, fremtidens vækst skal komme fra.

»Jeg forventer ikke, at danskerne kommer til at bruge flere penge på fødevarer, så væksten skal komme fra nye butikker,« siger han.

Nemmere vækst i udlandet

Og det er en oplagt idé, mener Henning Bahr, adm. direktør hos Retail Institute Scandinavia, der følger detailhandlen tæt.

For konkurrencen herhjemme er blevet så hård og markedet så mæt, at det er oplagt at spejde mod udlandet for at tjene flere penge.

»Det er i udlandet, at man har de mest oplagte vækstmuligheder. Dansk Supermarked ville rimeligt hurtigt kunne flerdoble antallet af Netto-butikker i lande som Polen og Tyskland, mens det straks er sværere at vinde markedsandele herhjemme,« siger Henning Bahr.

Wefood

Ifølge Retail Institute Scandinavias seneste opgørelse fra marts 2016 sidder Dansk Supermarked fortsat på 32,4 procent af markedet herhjemme. Det samme var tilfældet et år tidligere. Til gengæld vinder Rema 1000 med norske Reitan i ryggen frem og sidder nu på 10,7 procent af markedet.

Og netop Rema 1000 er den store ubekendte i dansk detailhandel, der aktuelt giver de store aktører hovedpine.

»Rema 1000 har et rigtigt stærkt koncept, og Reitan har modsat Coop og Dansk Supermarked kun den ene kæde at tænke på. De har haft held med at være offensive og aggressive, og det vil de nok fortsætte med at vinde markedsandele på de kommende år,« siger Henning Bahr. »Hvis man kan tale om nem vækst, så er det i udlandet, mens den svære vækst for Dansk Supermarked er i Danmark, fordi de allerede er så store,« konkluderer Henning Bahr.

Danmarks første butik med overskudsmad gøres klar til åbning

Parate med milliardinvesteringer

Dansk Supermarked har dog fortsat tænkt sig at bejle til førertrøjen på dansk jord. Alene i 2016 forventer man at investere en milliard kroner i nye butikker, renovering af de eksisterende, ligesom man fortsat vil forsøge at udbygge den netbaserede handel.

Hvad angår sidstnævnte, vil man fortsat koncentrere sig om nonfood-afdelingen i erkendelse af, at det er vanskeligt at tjene penge på at sælge forgængelige varer som mælk, kød og grøntsager online.

»Vi kan se, at lønsomheden hos folk, der arbejder med food online, er virkeligt dårlig. Vi har en stor butiksnærhed, der indebærer, at du kan købe mælk på snart hvert gadehjørne, og der er Nettoer, der har åbent 24 timer i døgnet. Så er det svært at flytte dagligvarehandlen til nettet,« konstaterer Per Bank.

BM

Dansk Supermarked beskæftiger aktuelt i omegnen af 50.000 medarbejdere fordelt på fem lande.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen