Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Dansk modeselskab om muligt salg af Peak Performance: Måske kan andre gøre det bedre, end vi kan

Peak Performance
Peak Performance kan blive solgt fra af selskabet IC Group. Foto:

Ændringerne fortsætter for fuld damp i det danske modeselskab IC Group, der har sat gang i en proces, der kan munde ud i et salg af tøjmærket Peak Performance. Det handler om at skabe værdi for vores aktionærer, forklarer bestyrelsesformanden.

Den danske tøjkoncern IC Group har de seneste år gennemgået en gennemgribende forandring med udskiftning af topchef og en stribe frasalg.

På få år er 11 modebrands blevet til fem, og nu overvejer bestyrelsen at sælge det absolut stærkeste tøjmærke fra.

Torsdag morgen meldte selskabet ud, at bestyrelsen vil undersøge muligheden for et salg eller delvist salg af Peak Performance.

»En overvejende årsag til, at vi overvejer salg, er, at det går rigtigt godt for Peak Performance. Brandet står over for at accelerere internationalt, og så stiller vi naturligvis os selv det spørgsmål, om andre kan gøre det bedre, end vi kan,« forklarer den nytiltrådte formand Peter Thorsen, der for nyligt afløste Henrik Heideby som formand for IC Group.

Pix-TigerofSweden

Peak Performance har en meget stærk position inden for tøj til udendørsfolket, og er det mærke, der de seneste år har klart sig økonomisk bedst i IC Group. Peak vurderes af bestyrelsen til på nuværende tidspunkt at have det største internationale potentiale. Det kræver store økonomiske muskler og ikke mindst stor erfaring i at ekspandere globalt.

»Jeg er af den holdning, at der altid er nogle, som er bedre end én selv. Det kan være, at de har en erfaring, som vi ikke har, og det er det, vi går ud og kigger efter nu,« forklarer han, men understreger, at selskabet også selv er i stand til at løfte en international ekspansion, og processen først og fremmest handler om at undersøger mulighederne.

Torsdag - IC Group splittes op: Topchefen fyret med en times varsel

Der er sket store forandringer i IC Group den seneste tid, hvordan ser I på IC Group i dag? Hvad skal I være for et selskab?

»Vi bruger ikke så meget energi på at tænke over, hvordan vi ser på os selv. Vi bruger primært energi på to ting. 1: Hvordan skaber vi værdi til vores aktionærer. 2: Hvordan udvikler vi vores forretninger bedst muligt? Og det er derfor vi nu går ud og ser på, om vi kan skabe aktionærværdi ved at sælge Peak Performance.«

I dag har IC Group tre premium brands, der ud over Peak Performance er By Marlene Birger og Tiger of Sweden. I selskabet er også ejerandele af Designers Remix og Saint Tropez.

Peak Performance

Peter Thorsen afviser, at der er planer om at sælge andre tøjmærker fra på nuværende tidspunkt.

»Hvis det ender med et helt eller delvist salg af Peak Performance, så skal vi udvikle på de andre brands. Der er ingen konkrete planer om at sælge fra. Men det siger selv, at lige som med Peak kan vi på et tidspunkt stå i en situation, hvor vi bør undersøge andre muligheder,« fortæller formanden.

I februar blev administrerende direktør Mads Ryder fyret efter knap fire års oprydning, og en ny struktur blev lanceret med fokus på selvstændige ledelseshold i selskabets kernebrands, der skal drives som selvstændige forretningsenheder.

De omfattende strukturændringer har kostet på indtjeningen. IC Group øgede i regnskabsåret 2016/2017 omsætningen med godt 4 procent til i alt 2,75 milliarder kroner, blandt andet positivt påvirket af nye butikker og en stigningen af online salg. Til gengæld faldt årets resultat fra 195 millioner kroner til 92 millioner kroner, og det er utilfredsstillende, vurderede ledelsen i forbindelse med årsregnskabet.

Det er særligt de to resterende premiummærker Tiger of Sweden og By Malene Birger, der har haft svært ved at tjene penge. Malene Birgers driftsresultat landede på 3 millioner kroner ud af en omsætning på 351 millioner kroner.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen