Berlingske Business

Dansk modekoncern vil indtage Sverige

DK COMpany
Pressemateriale.

Den store danske modekoncern, DK Company, åbner 35 nye butikker i Sverige og styrker dermed sin position på den anden side af Øresund.

De har allerede H&M, alligevel har danske DK Company Cph, der driver de fire modebrands InWear, Part Two, Soaked in Luxury og Matinique, besluttet sig for, at svenskernes modebehov ikke er stillet. En ny aftale er netop forhandlet på plads mellem den svenske stormagasinkæde Åhléns og danske DK Company Cph.

DK Company Cph er en del af tøjkoncernen DK Company, der allerede at finde i nogle af Åhléns-magasiner. Men i løbet af dette efterår udvider de tilstedeværelsen i det svenske retailunivers og slår dørene op til mere end 35 nye butikker, og i foråret 2017 vil svenskerne kunne finde en række af DK Company's modebrands i ikke mindre end 56 Åhléns-huse over det ganske svenske land.

Og det danske modehus glæder sig til at beklæde svensken:

»Det er med stor glæde, at vi nu kan udbygge det gode partnerskab med Åhléns, der sidste år gav os prisen som Årets Leverandør. Samarbejdet mellem DK Company Cph og Åhléns har gennem de sidste tre år ført til en positiv vækst i et ellers svært marked. Derfor er det oplagt for begge parter at udvide samarbejdet nu, og med Åhléns' målsætning og forstærkede fokus på mode, er vi en oplagt samarbejdspartner, som har en bred brand-portefølje samt et meget stærkt Retail drift-team,« skriver CEO i DK Company Cph, Hans Maasbøl i en pressemeddelelse.

Ud over de fire DK Company Cph brands, indgår også tre andre brands, der ligeledes alle ejes af DK Company, som en del af aftalen med Åhléns.

Jens Poulsen

Fra uldjyderne til europæerne

Ikast-baserede DK Company blev grundlagt i 2001. Det er en af Danmarks største leverandører inden for mode og livsstil og omsatte sidste år for 2,4 milliarder kroner. Sigtet er efter eget udsagn at tilbyde modebaseret værdi for pengene og luksus for mindre, end du finder den andetsteds.

Aftalen med Åhléns indebærer en markant udvidelse i antallet af DK Company Cph brand shop, og fastslår firmaets position og styrke. Ud over Åhléns i Sverige er DK Company Cph på retail-siden også repræsenteret i alle Magasins forretninger i Danmark samt bredt i Gallerie Inno i Belgien.

»Muligheden for at udvide med 35 butikker fordelt over hele Sverige i løbet af ganske få måneder er i sagens natur en større logistisk udfordring. Med effektiv planlægning, og vores mangeårige erfaring med Retail-drift, har vi kunnet løfte opgaven, og står nu klar til at slå dørene op i alle de nye huse med eget personale på plads overalt,« fortæller Vickie Jensen, Retail & Franchise Manager hos DK Company Cph i en pressemeddelelse.

Pix

På få år er DK Company vokset til at være en af Danmarks største modevirksomheder, som i dag består af 250 butikker og 20 brands.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen