Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Dansk designklenodie i USA-charmeoffensiv

LP
Lampe­virksomheden Louis Poulsens administrerende direktø­r, Christia­n Engste­d, vil gerne have en større del af verdens­markedet i sin hule hånd. Nu gælder det først og fremmest det amerikanske marked, der er firmaets næststørste efter det danske. Ambitionen er at gøre USA størst i 2019. Foto: Linda Kastrup

Den danske designvirksomhed Louis Poulsen sætter nu hårdt ind for at sælge flere lamper på det amerikanske marked. Åbningen af showroom i Los Angeles er første skridt mod mere salg i jagten på en global omsætning på én mia. kroner.

Danske designklassikere som Arne Jacobsen, Poul Henningsen og Verner Panton skal pryde de amerikanske hjem, hoteller og butikskæder. I hvert fald hvis det står til administrerende direktør for Louis Poulsen, Christian Engsted, som netop er vendt hjem fra en rundtur i USA, hvor han har introduceret det danske lampeikon for amerikanerne.

»Louis Poulsen er ikke ret kendt i offentligheden, og vores lamper hænger ikke i ret mange amerikanske hjem,« fortæller Christian Engsted, som har sat sig for at lave om på den manglende kendskabsgrad til de danske designlamper. Der er nemlig masser af salg at hente for Louis Poulsen på det amerikanske marked, vurderer direktøren.

»USA er et af de steder, hvor der er vækst i verden, og hvor forbrugerne er købedygtige,« siger Christian Engsted, som besøgte Boston, New York, Dallas, San Francisco og Los Angeles på sin rundtur i USA.

Poulsen

Turen bød på åbning af showroom i Los Angeles, og planen er, at Louis Poulsen i den nærmeste fremtid både skal åbne flere showrooms og butikker i USA.

»Vi er ikke nærværende nok i dag, og vi skal øge vores tilstedeværelse både gennem showrooms, forhandlere og online,« siger Christian Engsted.

Retur på danske hænder

Efter en årrække med stilstand og tilbage­gang under italiensk ejerskab kom Louis Poulsen for godt to år siden tilbage på danske hænder, da den danske kapitalfond Polaris købte virksomheden af den italienske lampevirksomhed Targetti Sankey. Christian Engsted blev ansat som administrerende direktør i februar 2015, og han er kommet godt fra start. I april kunne han fremlægge årsregnskab for 2015, som viste en vækst på ti procent på omsætningen til 716 mio.kroner. Driftsresultatet landede på 89 mo. kroner svarende til en forbedring på 43 procent. Fremgangen var drevet af en positiv udvikling på de skandinaviske markeder, men nu går Christian Engsted altså efter at vokse på det amerikanske marked.

»USA er i dag vores næststørste marked efter Danmark. Jeg forventer, at USA er vores største marked i 2019,« siger han.

Det er blandt andet jagten på en milliard kroner i den samlede omsætning, der har fået Christian Engsted til at rette blikket intenst mod vest. Direktøren forventer en vækst på omkring seks procent i 2016, men derefter er målet at vokse med ti procent årligt for at nå milliarden i 2020, og USA er en vigtig brik i den målsætning.

»Det amerikanske marked vil være det absolut vigtigste i den forbindelse,« siger Christian Engsted.

18BUSchristian-engsted.jpg

Fokus på USAs kæder

Det er dog langtfra kun i de amerikanske hjem, Christian Engsted ser Louis Poulsens lamper for sig. Måske endnu vigtigere er salget til hoteller, restauranter, cafeer og detailhandlere – eller med andre ord B2B-markedet. Ifølge Christian Engsted er der i USA større fokus på, at kæderne får afkast af de butikskvadratmeter, der er investeret i, og her spiller den rette belysning en rolle, mener Christian Engsted.

Samtidig er USA et af de markeder i verden med flest kæder, og ifølge Engsted går Louis Poulsen strategisk efter kæder– særligt dem der vokser.

Søren Schøllhammer, Louis Poulsen.

»Vi vil gerne koble os på nogle af de kæder, som har stor vækst. Har de stor vækst, får vi også en stor vækst,« lyder logikken fra Christian Engsted, som ikke vil sætte navne på de kæder, der står øverst på hans ønskeliste af hensyn til igangværende forhandlinger.

Louis Poulsen har i dag 420 ansatte fordelt på fabrikken i Vejen, hovedsædet på Gammel Strand i København og showrooms i Oslo og Los Angeles.

pix-Interior Addict

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen