Berlingske Business
10:02Danske Bank hæver Novo Nordisks kursmål

Dagrofa vil åbne endnu flere Meny og Kiwi-forretninger

Pix-Meny
Forbrugerne kan forvente endnu flere Meny-forretninger, når Dagrofa nu skruer op for investeringerne inden for detailhandel. Foto:

Dagligvarekoncernen Dagrofa skruer op for investeringerne og stiller skarpt på detailområdet, og det betyder endnu flere dagligvarebutikker til de danske forbrugere.

Danmark er et af de lande med flest dagligvarebutikker pr. indbygger, og nu kommer der endnu flere i form af Meny og Kiwi, som er ejet af Dagrofa.

Topchef Per Thau fortæller, at Dagrofa på trods af den benhårde konkurrence på dagligvaremarkedet nu smider betydelige investeringer mod flere butikker og modernisering af de eksisterende.

Meny

»For det første kommer vi til at geare kraftigt op i forhold til det, vi hidtil har gjort,« siger Per Thau med henvisning til udvidelse af Dagrofas butiksnet.

»Vi kommer også til at investere endnu mere i et stærkt bagland, der skal supportere butikkerne, og som det tredje kommer vi til at investere meget kraftigt i uddannelse og udvikling af medarbejdere og købmænd,« siger direktøren.

Udmeldingen kommer samtidig med annonceringen om, at Dagrofa sælger dele af koncernen fra. Pisiffik på Grønland er solgt til NorgesGruppen og KFI, der i forvejen er de største ejere i Dagrofa. Der skal i løbet af næste år findes en ny ejer til FoodService Danmark, som er Dagrofas cateringforretning.

Hvor meget, der konkret skal skrues op for tempoet i forhold til etablering af nye butikker, vil Per Thau ikke ind på, men han henviser til, at der minimum skal åbne 15-20 nye Kiwi-butikker og 4-5 nye Meny-butikker om året.

»Forbrugerne har taget godt imod Meny, og det betyder, vi har fået vækst i supermarkederne. På discountsiderne har vi fået sat gang i væksten i Kiwi-butikkerne,« siger han.

Men Per Thau og Dagrofa er ikke de eneste, der har aggresive vækstplaner på dagligvaremarkedet. Det har konkurrenterne også, og de tæller spillere som Dansk Supermarked, Coop, Rema 1000 og de tyske aktører, Lidl og Aldi.

»Der er ingen tvivl om, at der er benhård konkurrence på markedet, og derfor handler det også om at fokusere på det, vi gerne vil vinde,« siger Per Thau.

Selvom direktøren siger, at han ikke er synderligt fokuseret på konkurrenterne, vil han godt sætte navn på de forretninger, han mener, Meny tager kunder fra.

»Det tager selvfølgelig fra vores konkurrenter, og det er primært supermarkedskonkurrenterne som Føtex, SuperBrugsen og Kvickly,« siger Per Thau og tilføjer, at Kiwi tager kunder fra de øvrige discountkæder som Netto og de tyske kæder.

28busPix-Jørgen Nielsen.jpg

Det er første gang nogensinde, at Dagrofa sætter et så tydeligt fokus på detailhandel, og ser man på årsregnskabet for 2014, forstår man godt, der er brug for nye tiltag og et skærpet fokus på kerneforretningen. Omsætningen faldt en smule, mens resultatet før skat endte på et dundrende underskud på 318 millioner kroner mod et underskud på 272 millioner kroner året før.

Ifølge Per Thau har Dagrofa i 2015 haft fremgang på alle forretningsområder.

1meny

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen