Berlingske Business

Dagligvarernes opfindere er gået i dvale

Dagligvarernes
Divisionsdirektør i Kohberg Morten Hjort har haft succes med frisk brød i Nettobutikkerne, men erkender også, at der har været skruet ned for innovationen de seneste år. Foto:

Vi er ikke gode nok til at skabe innovation i dagligvarehandlen, og uden nytænkning forlader branchen aldrig sin omsætningskrise. Sådan lyder budskabet fra eksperter og leverandører. Pilen peger på branchen selv.

Hos Netto på Nørre Voldgade i København er der kommet nye boller på suppen. Eller rettere: Nyt brød til suppen. De traditionelle pakker med Herkules, Viking og Rugbrødsboller har nemlig fået selskab af et stort display med nybagt brød.

Det er Dansk Supermarked, der i partnerskab med Kohberg har installeret det nye tiltag i discountforretningen. »Det er en ny forretningsmodel, vi har lavet sammen med Dansk Supermarked. Vi kalder det Brødhuset. Det kan sammenlignes lidt med bagerbrød. Vi bager det hos Kohberg, bringer det ud og sælger det samme dag,« forklarer Morten Hjort, der er divisionsdirektør i Kohberg.

En aftale om frisk brød med den gule Netto-kæde er måske ikke nogen landvinding for Kohberg, men i den pressede dagligvarebranche er det ikke længere en selvfølge, at opfinderhatten tages på, når forretningen skal styrkes.

»Jeg ser helt klart, at dansk dagligvarehandel ikke har været særlig innovative, og det er bremset endnu mere op under krisen. Man har stoppet op og set, hvad der har virket og så fokuseret på det. Det er et problem. Ikke kun i Danmark, men det gælder i høj grad for Danmark,« siger detailekspert og lektor på Aarhus Universitet Lars Esbjerg, der deler sin erkendelse med leverandørernes brancheforening, Dagligvareleverandørerne (DLF), hvor formand Niels Jensen peger pilen indad.

»Der ligger i høj grad et ansvar hos leverandørerne. Man skal ikke tale sig tilbage i krisen hver eneste gang, man skal også turde gøre noget. Det handler meget om at turde. Man har været i fuld gang med at optimere sin forretning og drive omkostninger ned, men vi er nået til et punkt, hvor der skal andre midler til,« siger han.

Presset pris – presset branche

Niels Jensen fra DLF hæfter sig ved en undersøgelse, som analysefirmaet Effectlab lavede for hans organisation for nylig. Heri fremgår det, at antallet af nye varenumre, der kommer bredt ud i dagligvarehandlen, er på det laveste niveau i mange år. Innovationslysten toppede i 2007, men fem år senere blev der kun introduceret 299 nye varer. Det er ti procent under topåret, og faldet bekymrer Niels Jensen.

»Ja, det er bekymrende. Det er et udtryk for, at vi ikke rigtigt er kommet ud af krisen. Innovationen er et vigtigt parameter for at skabe vækst, og når vi sammenligner os med vores nordiske naboer, så mangler vi vækst,« siger han og henviser til, at omsætningen i dansk detailhandel er på et meget lavt niveau i forhold til nogle af vores nærmeste lande.

I Norge, Sverige og Finland har det nemlig været et sandt eldorado at være købmand op gennem 00erne. Som Berlingske beskrev tilbage i maj, så er detailomsætningen i Sverige, Norge og Finland steget med 25 til 30 procent siden 2003. I Danmark har de ti år ikke resulteret i andet end status quo, og det presser mulighederne for at bringe nye varer på banen.

»Det er en rygmarvsreaktion. Når der er krise, så skærer man ned på marketing og på udvikling og fokuserer på kernedriften, men krisen går jo over på et tidspunkt, og så skal man have nye produkter, der kan komme på markedet,« siger Lars Esbjerg.

Niels Jensen fra DLF frygter, at den manglende innovation kan have konsekvenser uden for Danmarks grænser også.

Hele forretningsmodellen

Hos Kohberg mærker Morten Hjort også, at råderummet til at tænke nyt er blevet mindre. Men brødfabrikanten sætter alligevel innovationen i højsæde efter mantraet: »Vi har ikke råd til at lade være.«

»Både leverandører og butikker mangler omsætning, og vi higer alle efter en bedre indtjening og en bedre toplinje. De vigtigste løftestænger er produktudvikling og innovation, for de kan gøre, at vi alle sammen kan få nogle højere priser. Derfor er produktudvikling og innovation den helt afgørende faktor for os og for vores kunder,« siger Morten Hjort.

Men løftestangen kan være svær at finde for den pressede branche. Og Kohbergs divisionsdirektør kender godt til den onde cirkel, hvor omsætning og innovation bider hinanden i haserne.

»Det er der ingen tvivl om. Vi har haft brug for at rationalisere i endnu højere grad, end vi har gjort tidligere,« siger Morten Hjort.

»Men hvis ikke vi har råderummet til at innovere, så bliver dialog med kunderne mere og mere et spørgsmål om pris, og ikke hvem der giver de bedste betingelser til kunderne. Og det er usundt for en mærkevarevirksomhed som Kohberg.«

Fanget bag tolden

Den sønderjyske brødproducent har fat i den lange ende, hvis man skal tro Niels Jensen fra DLF.

»Når jeg hører nogen sige, at de ikke har råd til at lade være, så tænker jeg, at det er dét mindset, der er brug for. Så kan man altid efterfølgende se på, hvilke barrierer der er,« siger han.

Og barrierer er der. Flere fremhæver det 12 milliarder kroner store tilskud, som dagligvareleverandørerne hvert år lægger i tilskud til butikkernes markedsføring. Og barrieren bliver ikke lavere, hvis man skal tro en ny rundspørge fra DLF, der viser, at beløbet er steget fra 17 til 23 procent af virksomhedernes omsætning mellem 2008 og 2012.

»Det kan være, at nogle nye produkter og producenter ikke skal bidrage til annoncering i tilbudsaviser for at se, om det kan hjælpe innovationen på vej,« foreslår Niels Jensen, der bakkes op af Per Østergaard Jacobsen fra CBS.

»Vi ser i vores analyser, at virksomhederne oplever, at der er nogle barrierer for innovation og udvikling. Blandt andet at de bliver opkrævet nogle store markedsføringstilskud. Det kan godt være lidt i konflikt med de innovative tiltag, for det vil altid kræve noget tid at lancere et nyt produkt og få det ind i markedet, og så er det ikke sikkert, det er det værd,« siger han.

Markedsføringstilskud eller ej, så skal der stadig siges innovation til bollerne fra Kohberg.

»De leverandører, der har klaret sig bedst, er dem, der har formået at innovere,« siger Morten Hjort.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen