Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Dagligvarechef bekymrer sig ikke over minus på 200 mio. kr.

Koncernchef i Dagrofa, Per Thau.
Koncernchef i Dagrofa, Per Thau. Foto:

Trods endnu et kæmpeunderskud i Dagrofa, der er det største i 2015 i dansk dagligvarebranche, bekymrer det på ingen måde koncernens topchef Per Thau. Han kalder ligefrem resultatet for meget tilfredsstillende.

Administrerende direktør Per Thau virker nærmest stolt over dagligvarekæmpen Dagrofas regnskabsresultat for 2015 på trods af at det udviser et stort underskud. Han kalder regnskabet for meget tilfredsstillende.

Dagrofa har - ifølge koncernchefen - med massive investeringer en klar strategiplan om at blive til noget stort, dvs. at blive bygget op til en stærk, solid og betydelig spiller på det danske dagligvaremarked, i løbet af 10 til 15 år.

Og derfor kan det godt fortsat betyde en række år med underskud, forklarer Per Thau over for Berlingske Business.

supermarkeder

Sidste år havde Dagrofa et blodrødt underskud efter skat på 198 mio. kr., mens underskuddet før skat lå på 221 mio. kr. og driftsresultatet på minus 189 mio. kr. Det bekymrer på ingen måde koncernchefen.

Dagrofa tjener absolut ingen penge, men investerer på livet løs for på lang sigt at få god vækst og indtjening.

Det er jo blodrøde tal, I her leverer?

»Du er nødt til at sætte det i det perspektiv, at vi omsætter for omkring 20 milliarder kr. Jeg vil ikke kalde det blodrødt. Der er jo et underskud på under én procent af omsætningen i 2015. Så resultatet er på ingen måde blodrødt,« siger Per Thau.

Dagrofa udsendte mandag formiddag en pressemeddelelse med overskriften »Dagrofa leverer første trin i vækstplanen«.

Her fremhæver den administrerende direktør i Danmarks tredjestørste dagligvareselskab, der for to år siden blev overtaget af NorgesGruppen og KFI, at regnskabet for 2015 med en fordobling af driftsindtjeningen og en stabilisering af sidste års omsætning, at Dagrofa leverer første trin i sin vækstplan.

Fredag: Kiwi lukker

»Koncernens strategi om at satse 100 procent på dansk detail er rigtig, og de massive, fortsatte investeringer i koncernens butikskæder, herunder det nye fødevaremarked Meny, bærer frugt,« skriver Per Thau i pressemeddelelsen.

Direktøren siger her, at han er meget tilfreds med resultatet for 2015. Han ser ligeledes optimistisk på koncernens udvikling for de kommende år. Dagrofa lavede i 2014 en strategiplan for 2015-17, og her skal der investeres massivt.

Berlingske har bedt Per Thau om at forklare sig nærmere:

»Den plan følger vi. Og så er vi foran budgetterne. Det er jo meget tilfredsstillende, Vi kunne også godt have lavet bedre resultater i 2015. Men for os er det vigtigt, at vore ejere ønsker opbygge den her virksomhed på den lange bane. NorgesGruppen er jo ikke gået ind i Dagrofa for at tjene lidt mere eller mindre. Hverken i 2015, 2016 og 2017. De er gået ind i Danmark for på den lange bane at blive en betydelig spiller på detailmarkedet. Vi kigger mest på, hvad vi er for en virksomhed om 10 og 15 år. 2015-underskuddet er væsentligt mindre end det, vi investerer hvert år,« siger Per Thau.

Pix-Meny

Sidste år investerede Dagrofa 246 mio. kr., og i år skal der investeres 359 mio. kr. Underskuddene efter skat var 198 mio. og 272 mio. i henholdsvis 2015 og 2014.

Siden koncernen blev overtaget af NorgesGruppen og KFI i 2014 er der investeret massivt i at styrke butikskoncepterne i et dagligvaremarked, hvor konkurrencen er kraftig.

Ud over at omdanne SuperBest-butikkerne til Meny-butikker, har Dagrofa åbnet 10 nye Meny-butikker sidste år.

»Det er en stor transformation for Dagrofa at gå fra at være en grossist til at være en detaillist. Det kræver store investeringer. Vi investerer også i bl.a. it og HR. Det koster bare på bundlinien,« siger han.

30BUS20150429-170732-2.jpg

I 1994 åbnede den norske konkurrent de to første Rema 1000 butikker i Danmark, og i dag er der flere end 270 butikker. Målet er, at der inden for en årrække er 300 Rema 1000 butikker i Danmark.

Per Thau sammenligner Dagrofas investeringer i Kiwi med Rema 1000's og tyske Lidls indtog og investeringer i Danmark.

»Vi startede med at begynde at opbygge den nuværende Kiwi-kæde fra 2013. Når man vil bygge en discountkæde i Danmark og relancere en hel supermarkedskæde som Meny med en omsætning på otte milliarder, så er det klart, at det koster det mange penge. Men det er ikke noget med, at pengene fosser ud af Dagrofa. På butiksniveau har vores indtjening i 2015 været bedre end forventet. Vi er i gang med en kontrolleret proces,« siger koncernchef Per Thau.

Hvornår begynder I at tjene penge og få overskud?

»Det har vi en klar plan for. Men det er ikke afgørende for os, om det bliver det ene eller andet år. Det kan være, vi ser nye muligheder, ja der kan ske mange ting. Men Dagrofa begynder at tjene penge væsentlig før, der er gået 10 til 15 år. For Dagrofa er det vigtigst at få bygget en stærk og solid virksomhed. Det er en turnaround, vi er i gang med. Fra 2010 til 2013 havde virksomheden et årligt tab på omsætningen på én milliard kr., fordi man var en grossistforretning og ikke investerede i fremtiden i dagligvareforretningerne. Vi kommer heller ikke med et positivt resultat i 2016, og der kan gå en række år, før Dagrofa begynder at tjene penge, altså få overskud. Men det er en del af planen,« siger Per Thau.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen