Berlingske Business

Coops oprørske bagland sat på plads: Bolander vinder skæbnevalg

Bolander
Lasse Bolander har været formand for Coop siden 2008, hvor daværende formand Ebbe Lundgaard trak sig. Foto:

Det er ikke lykkedes de selvstændige brugsforeningers kandidat at vælte formanden af pinden. Lasse Bolander fortsætter i spidsen for dagligvaregiganten.

Lasse Bolander kan ånde lettet op.

Efter måneder med massiv kritik og en hård valgkamp er han genvalgt til den allerøverste hylde i Danmarks største dagligvarevirksomhed. Det erfarer Berlingske.

12BUSCoop-Lasse-Bolander2-1.jpg

Det er Coops øverste myndighed, landsrådet, der netop har afgjort, at Bolander kan fortsætte i spidsen for koncernen, der driver butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta.

Dermed er det ikke lykkedes de selvstændige brugsforeningers kandidat, AGF-formand Lars Fournais, eller de to andre opstillede kandidater at vælte Bolander.

Lasse Bolander fik 62 af de 123 afgivne stemmer i Coops landsråd, mens Lars Fournais fik 39, Mikkel Irminger Sarbo 22 og Christian Christensen nul stemmer.

»Snæver sejr«

Andelskoncernen vælger formand hvert tredje år, men Lasse Bolander har siddet trygt på magten de seneste ti år, fordi der ikke har været udfordrere til posten. Det ændrede sig i efteråret, da de selvstændige brugsforeninger, som ejer 411 af Coops 1.167 butikker, fik nok.

De er utilfredse med koncernens trængte økonomi og føler sig ikke inddraget i beslutningsprocesserne, som de mener bliver styret fra hovedkontoret i Albertlund. Samtidig harcelerede de mod adm. direktør Peter Høgsted, som de mener fokuserer mere på økologi og madkvalitet end på kerneforretningen. Da Bolander i efteråret nægtede at fyre Høgsted, valgte de at gå efter formanden i stedet.

29BUSCoop-Lasse-Bolander-12.jpg

Siden har også medlem af Coop ambas bestyrelse Mikkel Irminger Sarbo og Christian Christensen, der tidligere har været Coops chef for lokale fødevarer, meldt sig på banen som formandskandidater.

Lars Fournais, der er blevet betragtet som den største konkurrent til Bolander, er efter valget ærgerlig over afgørelsen.

»Bolander vinder med én stemme. Det er en utrolig snæver sejr, og det er jo et meget snævert mandat at sidde på, og derfor bliver det en kæmpe opgave for ham at samle Coop. Det er ærgerligt for Coop. Jeg synes, at virksomheden havde fortjent forandring,« siger han og afviser, at han kunne have gjort noget anderledes.

»Jeg stillede op som et klart alternativ til den linje, der bliver kørt, så jeg kunne ikke har gjort noget anderledes. Man må respektere landsrådet. Men et flertal har ikke indset alvoren i, hvordan forretningen kører, og derfor har man valgt at fortsætte linjen,« siger han.

»Der er fortsat uro og splittelse«

Selv om Bolander nu kan sætte sig tilbage i formandsstolen i Albertslund, kommer han ikke til at sidde mageligt, vurderer detailekspert Bruno Christensen. Bolander står nemlig tilbage med et Coop, der er mere splittet end nogensinde.

»Ledende folk i Coop-systemet har været ude og sige, at de ikke vil acceptere, at han bliver genvalgt. Så der er fortsat uro både i baglandet og i organisationen,« siger han.

07BUSPix-Lars-Fournais-1159.jpg

Bruno Christensen vurderer, at Bolander bliver nødt til at give de selvstændige brugsforeninger indrømmelser, hvis han fortsat vil beholde dem i Coop.

»Jeg tror, han får svært ved at samle Coop, men hvis det skal lykkes, bliver han nødt til at ofre nogle af de ledende personer som direktør Peter Høgsted og lægge en ny linje, hvor han slanker organisationen og flytter flere kompetencer ud i butikkerne,« siger han.

Bolander skal skabe lønsom forretning

Sidste år skiftede Fensmark Brugsforening, der har tre forretninger, til konkurrenten Dagrofa efter flere års utilfredshed med Bolander og ledelsen.Flere af de selvstændige brugser har tidligere givet udtryk for, at de er parat til at følge Fensmark, hvis Bolander fortsætter.

lasse b

»Mange af de selvstændige brugsforeningers butikker tjener penge, og de har det ikke godt med at være en del af en virksomhed, der taber penge. Så det kan sagtens være, at de går på udkig efter nogen, der kan give dem bedre betingelser nu, hvor Bolander fortsætter,« siger detaileksperten og peger på, at den genvalgte formands største opgave bliver at forbedre økonomien.

»Det bliver en stor opgave at skabe en lønsom forretning. Han bliver nødt til at gøre noget, som giver et større overskud, end det, Coop giver i dag«, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen