Berlingske Business
15:35Dow Jones fortsætter rekordridt i USA

Coop sparker liv i gammel møbeltraver

Møbler

FDBs ikoniske møbelklassikere har fået nyt liv med en relancering, og nu får møblerne også deres egne butikker. Foreløbig åbner Coop møbelforretningen FDB Møbler i Lyngby. Hvis det går godt, er flere på vej.

Coops 150-års jubilæum har givet detail­gigantens ledelse anledning til at dykke ned i arkiverne for at se efter produkter og brands med potentiale til comeback. Der har de fundet de klassiske FDB-møbler, som nu får egne butikker. 1. september åbner Coop således den første møbelforretning i Lyngby ved København ifølge Ole Kiel, kategorigruppechef i Coop og ansvarlig for FDB-møbler.

»Vi er startet forsigtigt op, men nu kan vi se, at vi kan bringe det noget videre, end vi måske i Coop-organisationen troede fra begyndelsen. Derfor får vi også lov til at ekspandere,« siger Ole Kiel med henvisning til, at Coop allerede i 2013 under SuperBrugsen relancerede en række af FDBs møbler, blandt andet klassiske stole designet af Børge Mogensen og Jørgen Bækmark og borde fra Poul M. Volther.

Passer ind i fortælling

Ole Kiel håber, at FDB Møbler vil formere sig til at bestå af seks til ni forretninger, hvor der ud over FDB Møbler også skal sælges andre brands. Målet er ifølge Ole Kiel at nå op på en størrelse, der ligner »en gennemsnitlig dansk møbel- og interiørvirksomhed« med en omsætning, der ligger på det samme niveau som Fritz Hansen og Carl Hansen & Søn. Det betyder med andre ord, at Coop ser et potentiale for at sælge møbler for omkring en halv milliard kroner, og salget skal ikke alene komme fra det danske marked.

Coop– det usynlige fællesskab - 1

»Det er danske kunder, der er kernekunderne, men vi ser også det her som en eksportmulighed. Afhængig af, hvor meget man går ind i eksportdelen, kan virksomheden vokse den vej,« siger Ole Kiel og nævner Japan og Frankrig som markeder, hvor FDB-møblerne allerede bliver afsat.

Coops årlige omsætning ligger på omkring 50 milliarder kroner, og i det lys er møbelforretningen en lille del af butikken. Til gengæld passer FDBs ikoniske møbler som fod i hose til den fortælling om Coop, som detailgigantens ledelse med Peter Høgsted i spidsen forsøger at forme med omdrejningspunkt i kooperativets rolle i samfundet.

»Vi har mødt en relativ stor efterspørgsel efter FDB-klassikerne, så derfor vil vi godt se, hvordan kunderne tager imod det,« siger adm. direktør i Coop Peter Høgsted og henviser til Kvickly-butikkerne, Coop.dk og en brugsforening i Gilleleje, hvor FDB-møblerne sælges.

Mens Ole Kiel mener, at der er plads til op mod ni FDB Møbler-butikker, understreger Peter Høgsted, at der indtil videre kun er godkendt den ene butik i Lyngby.

»Går det godt, vil jeg ikke afvise, at vi vil åbne flere. Om fremtiden indeholder fem, ti eller 20 butikker, eller det bliver ved den ene, det må den første butik vise,« siger topchefen.

pix_coop

Skal genopfinde sig selv

Men selv om man har en god historie og en plads i danskernes bevidsthed, er det ikke ensbetydende med salg på møbelmarkedet. Lars Larsens investeringer i Ilva og Idémøbler har indtil videre vist sig som en dyr forretning, og konkurrencen fra etablerede spillere som Carl Hansen & Søn, Fritz Hansen og Hay – for ikke at nævne markedets største spiller, Ikea, er til at få øje på.

Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia har arbejdet med detailhandel, trends og forbrugeradfærd i over 15 år, og hun mener, at Coop med sine nye møbelforretninger skal meget mere end fortælle en god historie, hvis det skal lykkes at gøre en god forretning ud af FDB-møblerne.

»Det er et svært marked at gå ind i. Spørgsmålet er, om den historiefortælling og historik, de har med, er stærk nok, og om de samtidig kan genopfinde sig selv, så de også er interessante for de nye generationer,« siger Dorte Wimmer og tilføjer:

»Det er jo ikke, fordi vi mangler møbelforretninger i Danmark.«

Ole Kiel er bevidst om, at fornyelse skal være en del af formlen, hvis nye forbrugere skal bide på FDB-møblerne.

»Vi kan ikke kun leve af at sælge de gamle klenodier. Derfor giver vi også nye unge designere mulighed for at designe, og vi har indgået et samarbejde med Designskolen i Kolding,« siger Ole Kiel og fortæller, at to unge designere er klar med en ny serie inden for møbler og boligtekstil til efteråret.

Ifølge Dorte Wimmer et klassikerne imidlertid et godt udgangspunkt for at bringe nye varer ind i sortimentet.

»De har klassikere, som de fleste af os kender fra vores barndom. De har stået i rigtig mange hjem, og der er en tendens til lige nu, at vi på mange fronter søger tilbage i tiden. Der er meget nostalgi i vores forbrug. På den måde er det meget godt ramt ind i tidsånden,« siger Dorte Wimmer.

Hidtil har Coop solgt FDB-møblerne under Coop.dk, og ifølge Dorte Wimmer er netop skiftet fra primært at satse på onlinesalg til både at sælge sine varer på nettet og i fysiske butikker en stigende tendens i detailhandlen.

»Især de unge forbrugere orienterer sig mod spillere som både har online- og fysiske butikker, for de vil godt røre og se varerne. Derfor er det også interessant, at de nu åbner fysiske butikker,« siger Dorte Wimmer.

Coop består af dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta og Coop.dk samt Coop Bank.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen