Berlingske Business

Coop-chef forlader forretningen med god samvittighed

Coop-chef forlader forretningen med god samvittighed - 1
Foto:

Per Bank forlader direktørstolen i Coop til fordel for et job i britiske Tesco, som han ”simpelthen ikke kunne sige nej til”. Og samvittigheden over at forlade den danske detailkæde er ren, forsikrer Per Bank.

Den 1. april starter Per Bank et nyt kapitel i sit liv. Den 41-årige administrerende direktør i detailkæden Coop rykker teltpælene op og flytter sammen med sin familie til London.

Bank har nemlig fået nyt job i den britiske detailkæde Tesco. Præcist hvad han skal lave, vil Per Bank dog ikke løfte sløret for.

”Jeg kan ikke sige så meget om, hvad det er jeg skal lave. Det, jeg dog kan sige, er, at den 1. april flytter jeg til London, hvor jeg skal i grundig oplæring hos Tesco, inden jeg bliver udpeget til det endelige job,” siger Per Bank, der dog godt vil afsløre at han kommer til at arbejde i Tescos internationale division, og at familiens endelige opholdssted dermed ikke bliver London, men en anden af Tescos afdelinger.

Vigtigt at holde tempoet
Per Bank har været i Coop siden 2001 og siden 2004 har han siddet i chefstolen som administrerende direktør.

I den tid er det lykkedes at vende en nedadgående udvikling i detailkæden, der tidligere blev betragtet som den sikre toer efter branchens stærke dreng, Dansk Supermarked.

I dag er bordet dog vendt. Coop, der tæller butikker som SuperBrugsen, Fakta, Kvickly og Irma, har fået bedre styre på forretningen, og en ny analyse af detailsektoren spår endda, at Coop vil blive den klare vinder i kampen om detailkunderne frem mod 2014.

Den afgående direktør er da også fuld af tillid til Coops fremtid.

”Jeg har god samvittighed over at stoppe nu. Vi har lige fået godkendt en tre-årig strategiplan, og vi har fået et fantastisk resultat i 2008, så Coop står stærkt,” siger Bank, der heller ikke frygter, at det vil skade virksomheden at skulle sige farvel til sin topchef under en finanskrise, der ventes at gøre livet hårdt for hele detailbranchen.

”Virksomheden har aldrig været bedre rustet til at imødegå krisetider end nu, og vi har blandt andet lagt helt konkrete planer for, hvordan vi skal forholde os i forskellige krisescenarier. Havde det været for et par år siden, havde situationen uden tvivl været værre, men Coop kører rigtig smidigt i dag,” siger han.

Den afgårende direktør er dog ikke i tvivl om, hvilke udfordringer der venter hans afløser:

"Der er selvfølgelig masser af arbejde fremadrettet, og jeg vil sige, at den største opgave bliver at videreføre det arbejde, vi har startet. Strategien skal fuldføres, og så er det vigtigt at fastholde tempoet med moderniseringer af butikkerne, for det i sidste ende det, kunderne ser."

Ikke blive ved at få gode tilbud
Per Bank understreger, at jobskiftet ikke hænger sammen med interne stridigheder eller anden uro i Coop.

"Absolut ikke," siger han, og fastslår, at "stemningen i koncernledelsen aldrig har været bedre."

Tilbuddet fra Tesco var simplethen bare for godt til at sige nej til, forklarer Per Bank.

"Det, man også kan sige, er, at jeg er 41 år og har været administrerende direktør siden 2004. Jeg havde brug for noget mere og nogle større udfordringer, og man kan ikke blive ved med at regne med at få gode tilbud."

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen