Berlingske Business

Carlsberg henter ISS-mand til oprydning

08BUSPix-Heine-Dalsgaard-16.jpg
Heine Dalsgaard tager endnu et skridt op af karrierestigen, når han forlader ISS og tiltræder som koncernfinansdirektør hos Carlsberg. Forud­e venter en større opgave med at konsolidere bryggerigiganten. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Carlsbergs nye koncernfinansdirektør, Heine Dalsgaard, får hovedrolle i den omfattende oprydning i bryggeriet, som topchef Cees ’t Hart har sat i gang. Men Carlsberg må vente længe på ham.

Det kan blive til næsten et år uden en kassemester i Carlsberg og det på et yderst kritisk tidspunkt for den store bryggerivirksomhed. Den nye koncernfinansdirektør, Heine Dalsgaard, der hentes i rengørings- og servicekæmpen ISS, træder måske først ind ad døren i Carlsbergs hovedkontor på Valby Bakke om otte måneder til august. Forgængeren, Jørn P. Jensen, forlod Carlsberg i slutningen af september sidste år.

Carlsbergs nye topchef, Cees ’t Hart, risikerer dermed at måtte undvære en wingman i topledelsen af virksomheden i det meste af nøgleåret 2016, hvor han lancerer en ny og omfattende strategi for Carlsberg.

Det mener Cees ’t Hart dog ikke er noget problem. Det er værd at vente på den rette mand til jobbet, lyder det.

»Jeg er sikker på, at vi finder en løsning, der passer alle parter, og som tager hensyn til hans opsigelses­periode og hans nuværende forpligtelser i ISS,« siger Cees ’t Hart.

Kold tyrker til lægers idé om dyrere sprut Lægeforening vil s

Måske tiltræden før tid

Internt i Carlsberg er håbet da også, at ISS vil slippe Heine Dalsgaard allerede her i foråret, når serviceselskabet har offentliggjort sit årsregnskab. Men det er endnu uvist, om det vil ske.

Hart ser frem til samarbejdet med Dalsgaard.

»Heine får en nøglerolle med arbejdet med at føre den nye strategi, Sail22, ud i livet. Jeg ser ham som en dygtig kommunikator, både internt og eksternt. Jeg forventer, at han kommer til at styrke vores organisation finansielt og udvikle nye talenter i organisationen, som han har vist i tidligere job,« siger Cees ’t Hart.

04BUSPix-Flemming-Besenbach.jpg

44-årige Heine Dalsgaard spillede en central rolle, da ISS blev børsintroduceret i 2014. Han forlader servicekæmpen efter bare tre år, men kunne ikke sige nej, da han blev tilbudt jobbet i Carlsberg, der er verdens tredjestørste bryggerivirksomhed.

»Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at der er tale om et tilvalg af Carlsberg og ikke et fravalg af ISS. Når man er så privilegeret at blive kontaktet omkring en sådan rolle i Carlsberg, betragter jeg det nærmest som et borgerligt ombud at stille op,« siger Heine Dalsgaard.

Tilliden skal genskabes

Han ser det som en ekstremt spændende periode at træde ind i Carlsberg på.

»Carlsberg er inde i en virkelig spændende udvikling med store strategiske beslutninger, som jeg ser frem til at bidrage til sammen med mine nye kolleger. Der er igangsat et stort arbejde med at udvikle en ny strategi i Carlsberg, og den ser jeg frem til at bidrage til at eksekvere,« siger Dals­gaard.

jkon

Han bliver central i Carlsbergs arbejde med at genskabe investorernes tillid til selskabet, der gennem flere år har skuffet forventningerne og stået i stampe indtjeningsmæssigt.

»Jeg har tænkt mig at bruge de erfaringer, jeg har med mig fra ISS og andre tidligere stillinger. Jeg har især arbejdet med strategiske og forretningsmæssige forandringsprojekter og udviklet dynamiske finansafdelinger i samarbejde med dygtige kolleger. Jeg tror, at jeg kan gøre kunsten efter hos Carlsberg. Det vil være mit hovedfokus sammen med eksekveringen af Carlsbergs nye strategi,« siger Heine Dalsgaard.

Carlsberg-formand Flemming Besenbacher

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen