Berlingske Business

Butikker må ikke tage gebyr for kontantbetaling

pengeautomater
Foto:

Håndteringen af kontanter er for mange virksomheder blevet en dyr affære.

Men det går ikke at komme omkring pengeproblemet ved at lægge ekstra gebyrer på kontantbetalingerne.

Det har Forbrugerombudsmanden - borgernes vagthund på forbrugerområdet - afgjort.

Afgørelsen er kommet i forbindelse med en konkret sag, hvor en virksomhed ønskede at opkræve et gebyr for at modtage betaling med kontanter.

Forbrugerombudsmanden ønsker ikke at offentliggøre virksomhedens navn, men oplyser, at det er er en "kendt" virksomhed.

Virksomheden ville opkræve et gebyr for at nedsætte omkostninger og sikkerhedsrisici forbundet med at modtage betaling med kontanter.

Men det vil ifølge Forbrugerombudsmanden være i strid med god erhvervsskik, fordi det reelt vil betyde, at forbrugerne skal betale mere for den vare, de køber.

»Flere vælger at betale med betalingskort, MobilePay eller anden elektronisk betalingsløsning, når de handler. Det ændrer dog ikke på, at man fortsat skal kunne betale med kontanter, uden at det gør købet dyrere,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Som det er i dag, har butikker dog mulighed for at nægte at tage imod kontanter efter klokken 20 om aftenen.

Butikkerne skal dog søge om muligheden, og muligheden er tiltænkt butikker i områder med risiko for røverier.

De kontantløse aftentimer blev muligt fra 1. januar. Siden har fem butikker fået lov til det, men 150 flere har søgt om tilladelse hos Finanstilsynet.

»En forretning må godt afvise at modtage kontanter om natten. Ønsker en forretning at hindre røverier om natten, må det derfor ske ved at lade være med at tage imod kontanter og ikke ved at gøre det dyrere for forbrugerne at betale med kontanter,« siger Christina Toftegaard Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen