Berlingske Business

Buhl sagde farvel til Carlsbergs aktionærer

27BUSCarlsberg.jpg
Carlsbergs aftrædende direktør, Jørgen Buhl Rasmussen, takker af efter sin sidste generalforsamling, som eller var ganske usentimental. »Det føles ikke videre specielt, det er nok først, når jeg stopper helt, at det bundfælder sig,« sagde han til Berlingske efter generalforsamlingen.Foto: Linda Kastrup

De store investorer kvitterede med at takke bestyrelsen for justeringen af strategien, der betyder mere fokus på afkast og værdiskabelse til aktionærerne de næste par år. Derudover begejstring over udsigten til Lars Rebiens indtog i bestyrelsen.

Der blev takket, grinet og givet hånd. Carlsbergs bestyrelse og direktion minglede i stor stil med hinanden, mens de små private aktionærer fandt en plads i salen, inden den mere formelle del af den ordinære generalforsamling i bryggerikoncernen gik i gang.Carlsbergs generalforsamling var på mange måder business as usual trods bryggeriets store aktuelle vanskeligheder med Rusland, med at finde en væksthistorie og med at prøve at holde de hårdt prøvede aktionærer tilfredse.

Men noget var alligevel lidt anderledes. Novo-topchef Lars Rebien blev valgt ind og har udsigt til at blive næstformand. Det kunne aktionærerne lide at høre.

Men det var især det, at flere store investorer end til de fleste tidligere generalforsamlinger indtog talerstolen for at kvittere for den strategijustering, som bestyrelsen meldte ud i februar, der skilte sig ud. Justeringen faldt samtidig med. at det stod klart, at Jørgen Buhl Rasmussen var fortid som topchef i bryggeriet.

Energidrik

En minimal justering

Det er en strategijustering, som, Carlsbergs ledelse selv gør meget ud af at sige, er midlertidig og minimal – ja, faktisk næsten ikke engang en ændring overhovedet. Men investorerne har for længst grebet signalerne og fra talerstolen holdt de bestyrelsen op på de nye toner.

»Det var godt at se, at der var fremgang i Vesteuropa. Og i Asien var der også god fremgang, selv om vi stadig mangler at se det fulde potentiale af de foretagne opkøb i Asien. Men den samlede indtjening er alligevel under pres som følge af Østeuropa,« sagde ATPs aktiechef, Claus Wiinblad, fra talerstolen og fortsatte:

»Jeg synes derfor, det er positivt at Carlsberg har foretaget en fintuning af strategien. Det er et positivt signal, at fokus de kommende år klart vil være på den organiske udvikling, forbedring af afkastet på investeret kapital og at eventuelle overvejelser omkring opkøb for en periode lægges på hylden,« sagde ATPs Wiinblad.

Fra PFA udtrykte porteføljeforvalter Michael Bek også sin tilfredshed med de nye signaler, og det samme gjorde Ole Søberg fra Skagen Fondene, som ifølge eget udsagn i løbet af det seneste halve år har opbygget en aktiepost i Carlsberg.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Mærsk fastholder forventni

Alle takkede dog også Jørgen Buhl Rasmussen for indsatsen i Carlsbergs markeder i Vesteuropa og Asien, men undlod høfligt at udpensle skuffelsen Rusland.

Jørgen Bul Rasmussen takkede fra talerstolen medarbejdere, kunder og aktionærer, men ellers var det usentimentalt for ham at være med til den sidste generalforsamling i bryggeriet som øverste chef, inden han stopper til juni.

»Det føles ikke videre specielt, det er nok først, når jeg stopper helt, at det bundfælder sig,« sagde han til Berlingske efter generalforsamlingen.

FILE DENMARK ECONOMY CARLSBERG

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen