Berlingske Business

Brøndby IF sælger rekordmange sæsonkort en måned før Superliga-start

hkj
(ARKIV) Brøndbys fans i superliga kampen mellem Brøndby IF- FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 14. maj 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto:

Allerede en måned før der igen fløjtes til kampstart i Superligaen, kan fodboldklubben Brøndby IF melde om en rekord i antallet af solgte helårssæsonkort.

Omkring 8000 sæsonkort er der for nuværende blevet solgt til Brøndby Stadion i den kommende sæson. Ud af de rekordmange sæsonkort kommer størstedelen fra forlængelse af eksisterende sæsonkort, hvilket har været en mulighed for fans de seneste uger.

»Vi har haft en periode, hvor vi har kørt med fornyelse af sidste års sæsonkort, og så har vi haft én dag med salg af sæsonkort.«

»Og vi har allerede rundet 8000 helårssæsonkort på nuværende tidspunkt, hvilket er rekord. Så mange helårssæsonkort har vi aldrig solgt før,« fortæller Ole Palmå, der er direktør i Brøndby IF.

Ifølge direktøren ligger antallet af solgte sæsonkort lige nu 33 pct. over niveauet på samme tidspunkt sidste år. Herudover er der blevet solgt mere end 40 pct. så mange ungdomskort, som det var tilfældet samme tid året før.

»Det glæder vi os meget over, fordi det her også går hånd i hånd med vores investeringer i vores fans. Vi har valgt at opgradere meget på faciliteter og omkring stadion,« siger Ole Palmå.

Som eksempler peger han på etableringen af to nye fanlounges samt investeringen i en permanent fanzone bag den sydlige del af Brøndby Stadion - også kendt som Sydsiden.

Sidstnævnte forventes at blive en investering på cirka 10 mio. kr. og skal efter planen afsluttes i løbet af denne sommer.

»Så man kan sige, at det her selvfølgelig hænger sammen med, at der er underholdende fodbold på banen, men at vi også prioriterer vores fans. Og det gør, at der kommer endnu flere af dem på Brøndby Stadion,« siger Ole Palmå.

Hvor mange sæsonkort Brøndby IF regner med at sælge, kan direktøren ikke sige præcist.

Men han fortæller, at salget kører på fuld skrue de næste uger uger frem mod sæsonstart, og at der i teorien kan blive solgt helårskort frem til vinterpausen, hvorefter der i stedet vil blive solgt halvårssæsonkort.

I den forgangne sæson sluttede Brøndby IF på andenpladsen i Superligaen. Klubben vandt imidlertid pokalturneringen efter en finalesejr over Silkeborg IF.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen