Berlingske Business

Brødre får fætter af onkel og far

Brødre får fætter af onkel og far - 1
Foto:

Lars og Peter Gjørup får overdraget ledelsen i Top-Toy fra henholdsvis deres onkel Henrik Gjørup og deres far Bjarne Gjørup.

De to startede for 46 år siden sammen med deres far, Børge Rasmussen, butikskæden BR-Legetøj i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

I dag er virksomheden en international koncern med knap 3000 ansatte og 265 butikker. Butikkerne er placeret lige fra Hannover i Tyskland til Tromsø i Norge og fra Reykjavik på Island til Kotka i Finland.

Hertil kommer et indkøbskontor i Hongkong. Det er Top-Toy, som ejer butikskæden BR-Legetøj samt alle TOYS'R'US varehusene i Norden.

Generationsskiftet har været planlagt gennem flere år, og begge brødre er blevet godt oplært. Lars Gjørup, 42 år, har siden 1992 været bosiddende i Hongkong, hvor han som direktør har ledet koncernens indkøbskontor. Det står for hovedparten af indkøb af legetøj i Top-Toy og varetager produktudvikling såvel som kvalitets- og sikkerhedskontrol af legetøjet.

Peter Gjørup, 38 år, har arbejdet i Top-Toy i 15 år senest som ansvarlig for firmaets daglige ledelse med hovedkvarter i Tune.

- Efter en periode med høj vækst skal vi nu arbejde med at konsolidere Top-Toy. Det skal ske ved at fokusere på lagerstyring, på de interne arbejdsgange og på modernisering af ledelsesstyring og kommunikationen, siger Peter Gjørup.

Top-Toy er 100 procent familieejet af Bjarne og Henrik Gjørup sammen med deres hustruer og fire børn. Det er udover Lars og Peter Gjørup endvidere Henrik Gjørups to børn: Anneli Gjørup, der også arbejder i koncernen som kategorichef, og Thomas Gjørup, som har sit eget firma inden for jagtbranchen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen