Berlingske Business

Brandskadede Illums Bolighus skal genåbne hurtigst muligt

04INDxbrbe-143251.jpg

Weekendens brand medfører driftstab for den verdenskendte butik, der har et stort salg i turistsæsonen, men direktør Henrik Ypkendanz satser på, at dele af forretningen kan åbne allerede tirsdag.

Trods omfattende brandskader på Illums Bolighus ønsker administrerende direktør og hovedaktionær Henrik Ypkendanz, at den verdenskendte butik med møbler og boligindretning skal genåbne hurtigst muligt.

Klokken 4.00 natten til søndag blev direktøren ringet op af en af sine medarbejdere, der havde set ild i taget på Illums Bolighus på Amagertorv i centrum af København. Hovedparten af den følgende dag tilbragte Henrik Ypkendanz sammen med politi, brandmyndigheder og skadeservicefolk med at besigtige skaderne, mens turister udefra tog billeder af bygningen. Trods de omfattende skader på de indre dele var der dog ikke synlige tegn på facaden af Illums Bolighus. Søndag formiddag stod det klart for Henrik Ypkendanz, at husets indre var ilde tilredt af ild og røg samt vand fra slukningsarbejdet.

»Det ser ikke godt ud. Ilden og røgen har skadet hele bygningen. Tagkonstruktionen er udbrændt i højre side, og lofter er faldet ned på grund af vandet mellem tredje og fjerde sal og mellem første og anden sal,« siger Henrik Ypkendanz.

Fra taget havde ilden bredt sig ned i den underliggende etage, og selv om brandvæsenet blev varskoet tidligt både af borgere og automatiske brandalarmer, stod der »klare flammer« op fra taget, da de første brandfolk ankom til Amagertorv.

»Da lignede det allerede en fuldt udviklet tagbrand,« siger operationsleder Kristian Næsted fra Hovedstadens Beredskab.

Omkring 60 brandfolk var med til at slukke branden, hvilket også indebar at opskære dele af taget for at sikre sig, at der ikke var skjulte gløder til yderligere fare for bygningen og nabohusene.

Efter slukningen pumpede Dansk Bygningskontrol store mængder vand fra brandslukningen ud af huset, mens håndværkere sikrede bygningen, så butikkens medarbejdere vil kunne færdes i huset allerede i dag, mandag.

Branden er et hårdt slag for den verdenskendte forretning, der har et stort salg i turistsæsonen, men Henrik Ypkendanz satser på, at dele af forretningen kan åbne allerede i morgen, tirsdag, såfremt forsikringsselskabet skønner det forsvarligt.

I dag skal Illums Bolighus i samarbejde med forsikringsselskabet vurdere, hvor meget af det røg- og vandskadede sortiment der skal sælges på brandudsalg. Henrik Ypkendanz vurderer, at det gælder varer fra samtlige af bolighusets afdelinger.

»Det væsentligste er, at der ikke er nogen, der er kommet til skade. Men der kommer selvfølgelig en peri­ode, hvor vi ikke kan sælge varer,« siger Henrik Ypkendanz.

Forretningen har tidligere oplevet ildebrand, da der gik ild i juletræer i udstillingsvinduerne for 15 år siden.

»Jeg har noget deja-vu ved det her. Det er trist,« siger Henrik Ypkendanz.

Årsagen til branden vil blive undersøgt af politiet, og resultatet vil foreligge senere.

Bygningen, som huser Illums Bolighus, blev tegnet i 1961 af arkitekten Kay Kørbing. I Danmark har Illums Bolighus ud over forretningen på Amagertorv også to forretninger i Københavns Lufthavn, en i Tivoli, en i Kgs. Lyngby samt en forretning i Aarhus.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen