Berlingske Business
12:23Europæiske aktiemarkeder klædt i grønt

B&O smidt ud af fashionabel London-adresse

B&O-RESULTS/
Foto:

Det danske elektronikklenodie B&O er smidt ud af sin mangeårige butik i det attraktive finansdistrikt i London. Udlejeren skiftede låsen over natten, da butikken angiveligt ikke havde betalt husleje. Analytiker ser udviklingen som bekymrende.

Elektronikselskabet Bang & Olufsen (B&O) kæmper med at trække kunder ind i sine butikker. Kundegrundlaget skrumper og virksomheden har svært ved at tiltrække tilstrækkeligt med nye kunder, der vil købe de højt prissatte B&O-produkter. Derfor ligger mange af B&Os monobrand-stores, som internt i B&O kaldes B1-butikker og som kun forhandler B&O-produkter, alt for ofte næsten øde hen.

I London kom det så vidt, at en stor B&O-butik i Londons finansdistrikt tæt på St. Pauls Cathedral blev tvangslukket, da butiksejeren ifølge Berlingskes oplysninger simpelthen ikke længere kunne betale husleje. Ifølge den meddelelse, som blev hængt op i butiksvinduet, skiftede udlejeren Danny Stone fra ejendomsfirmaet Land Securities låsen i butikken natten til 1. august. Samtidig konfiskeredes butikkens inventar og lager af B&O-produkter for at dække noget af tilgodehavendet. Danny Stone og Land Securities har ifølge meddelelsen også pudset fogeden på butikkens ejer, City Hometech Ltd., som gennem mange år har været franchisetager for B&O. I meddelelsen til City Hometech og dermed også til B&O gøres det klart, at hvis nogen alligevel forsøger at tiltvinge sig adgang til butikken, vil det blive betragtet som indbrud.

Beo Lab 90

Berlingske har spurgt B&O om butikslukningen og baggrunden for den. Men det ønsker B&Os ledelse ikke at kommentere. Det har derfor heller ikke været muligt at få at vide, hvad den pludselige tvangslukning af den fashionable London-butik har kostet B&O, eller hvordan B&Os ledelse vurderer omfanget af det imagetab, som en sådan uskøn butikslukning medfører. B&O vil heller ikke tale om de generelle udfordringer med at få nok ud af franchisebutikkerne generelt.

»Vi har 700 butikker i alt, og i løbet af det seneste år har vi åbnet og lukket mange butikker, og vi kan ikke kommentere hver eneste gang, vi lukker en butik,« siger B&Os topchef Tue Mantoni, der ikke vil kommentere Berlingskes oplysninger yderligere.

B&Os pressechef Jan Felix Helleskov bekræfter i en mail til Berlingske Business, at den pågældende butik netop er lukket. Han tilføjer, at B&O i regnskabsåret 2014/15 åbnede 78 butikker, men samtidig lukkede 88, så netto svandt antallet af butikker altså ind.

»Vi ønsker som tidligere nævnt ikke at kommentere udviklingen i enkeltbutikker, herunder heller ikke baggrunden for lukninger,« skriver Helleskov videre.

pix-BeoLab 90

Lars Topholm, der er aktieanalysechef i Carnegie, har fulgt B&O gennem mange år og dermed også den overlevelseskamp, som virksomheden har været i gennem snart mange år. Han vil ikke kommentere den konkrete butikslukning i London. Men han ser den som udtryk for et generelt problem for B&O.

»Det er et billede på den udfordring, B&O har, hvor udviklingen inden for særligt TV går utroligt stærkt i dag. Det bliver sværere og sværere at have en konstant opdateret produktportefølje, og det gør det sværere at tiltrække nye kunder, og det lider B&O-butikkerne under,« siger Lars Topholm.

Han peger på, at den grundlæggende udfordring for B&O er at vinde nye kunder over og vriste dem ud af hænderne på konkurrenter som Samsung, Sony og LG på TV-fronten.

»Kunsten bliver at få lokket ham, der har købt et Samsung-TV, ind i en B&O-butik. Den opgave har de aldrig formået at løfte. Risikoen er, at den population der kommer ind i en B&O-butik bliver mindre og mindre. Der kommer ikke nye forbrugere til,« siger Topholm.

B&Os satsning på den billigere produktlinje B&O Play, som netop skulle lykkes med at få nye og yngre forbrugere i tale, var også tænkt som en måde at trække dem ind i B1-butikkerne, så de der kunne møde B&Os andre og dyrere produkter.

B og O

»Men størstedelen af salget af B&O Play foregår i stedet gennem tredjepartsforhandlere, så B&O er ikke lykkedes med at få folk ind i butikkerne hvor de bliver introduceret til luksusprodukterne,« siger Lars Topholm og kalder det et problem for B&O, at antallet af B1-butikker bliver ved med at falde.

B&O har ladt kanonen med en dyr højtaler:

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen