Berlingske Business

B&O-kunder er tilbage i butikken

B&O-kunder er tilbage i butikken - 1
B&O satser på, at det nye, billigere TV – Beovision 8 – lokker flere kunder ind butikkerne, der ellers har stået uhyggeligt tomme det sidste stykke tid, med sivende omsætningstal og en blødende bundlinie som følge. Til august ventes årsregnskabet med spænding. Foto:

Salget er begyndt at komme tilbage, og fremtiden ser så småt lys ud igen. Sådan lyder meldingen fra en række B&O-forhandlere, der peger på Struer-ledelsens nye stil som forklaring.

Kunderne er begyndt at vende tilbage til Bang & Olufsen-butikkerne, og efter halvandet år med ubrudt nedadgående salgstal er der således atter udsigt til lysere tider for den Struer-baserede audio- og visuelkoncern. Sådan lyder hvert fald spådommen fra forhandlerne.

En rundringning, som Berlingske Business har foretaget blandt 15 vilkårlige B&O-forhandlere over hele landet viser, at første halvår 2009 overordnet set har budt på stigende salg og flere kunder i butikkerne.

Ingen af forhandlerne ønsker at oplyse præcise tal for salgsudviklingen, men fra størstedelen lyder det, at der synes at være en mere positiv stemning blandt forbrugerne, som forplanter sig i salgstallene.

Det er især den nye fladskærm BeoVision 8, der har trukket kunderne tilbage. TVet, der koster omkring 30.000 kroner ligger i den billige ende for et B&O-produkt, og er netop blevet introduceret som et såkaldt entry-produkt, der skal lokke kunderne i butikken – hvor de så forhåbentlig også køber andre, dyrere ting.

Det har virket efter hensigten.

»Det er et genialt produkt for os. Lige nu ligger alt salg i fladskærme, og den her ligger i det rigtige prissegment, sådan som tiden er nu. Den er med til at løfte hele salget,« siger Kim Eskildsen, der driver Bang & Olufsen-butikken i Rødovre.

Nu tilladt at give rabat
På Frederiksberg er B&O-forhandler Lars Amorøe også begejstret for det nye TV, som har betydet et mersalg af et helt andet produkt.

»Mange af dem, der har overvejet at købe et BeoVision 7 til 90.000 kroner, har holdt sig væk, fordi det var for dyrt. Nu kommer de ind i butikken for at se på BeoVision 8, og når de så er der, ender de alligevel med at købe BeoVison 7’eren.«

Det nye entry-produkt har da også længe været efterlyst af både B&O-forhandlere og analytikere, der bekymret måtte konstatere, at 2008 kom og gik stort set uden nye produkter. Men en fornyet og opdateret produktportefølje er én af de ting B&O-topchef Kalle Nielsen har lovet som en del af sin Pole Position-strategi, og ude i butikkerne er opbakningen til direktøren stor.

»Stemningen er ændret. Nu er der lagt en klar og fokuseret linje, og det tror jeg vi kommer til at se effekten af,« siger én forhandler der ønsker at være anonym, men som roser ledelsen for at have løsnet op på en ellers urokkelig politik om ikke at give rabat.

»Tidligere var de meget stive på, at vi skulle holde priserne. Nu er tilgangen mere fornuftig, og man kan få lov at sætte lidt rabat på nogle ting, hvis kunden så køber stort ind.«

Årsregnskab i august
Træerne vokser dog endnu ikke ind i himlen for B&O. Flere af de adspurgte forhandlere oplyser, at trods en stigning er det nuværende salg blot status quo med samme tidspunkt sidste år, da salgsstigningen kommer efter en periode, hvor kunderne i stor stil vendte ryggen til B&O, og også kostede en stor del af B&O-butikkerne livet.

»Vi ligger stadig lidt ned i forhold til før, i og med at vi stadig er gået fra et fantastisk salg til et kraftigt reduceret salg på det sidste halvandet år,« siger Kim Eskildsen fra B&O-butikken i Rødovre.

Hvordan den økonomiske situation i B&O reelt ser ud vil vise sig, når Bang & Olufsen er aktuelle med årsregnskab i begyndelsen af august.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen