Berlingske Business
17:42

Bliver bøffen for de rige blot?

muuuh
Bøffen skal være dyrere, hvis det står til Det Etiske Råd. Men skræmmer det forbrugerne væk, hvis priserne stiger på deres produkter? Foto:

Vil danskerne spise mindre oksekød og dermed udlede mindre Co2, hvis prisen stiger på varerne? Sandsynligvis, siger lektor og forbrugerøkonom.

Hvis man kan tale om fødevarer som omstillingsparate, må hakket oksekød tage prisen som en af de mest fleksible. Det er essentielt i både chili con carne, spaghetti bolognese og millionbøf, og hvis man ulejliger sig til at forme farsen, kan det blive til hakkebøffer, farsbrød og oksefrikadeller.

Og så er der prisen. Afhængig af producent, fedtindholdt og diverse slagtilbud kan man typisk komme af sted med at betale 30-40 kroner for et halvt kilo af kødet. Næppe en udfgift, der får et gennemsnitligt husholdningsbudget til at vælte, og oksekød står da også for 26 procent af det samlede salg af kød og fjerkræ, fremgår det af data fra Landbrug & Fødevarer. Kun svinekød sælges der mere af.

bøf

Af samme grund har det vakt opsigt, at Det Etiske Råd mandag morgen meldte sig banen med et indspark til klimadebatten, hvor man konkret foreslår en afgiftstigning på oksekød i et forsøg på at sænke Co2-udledningen. Kvæg verden over menes at stå bag 10 procent af den globale udledning, og derfor vil et lavere forbrug være et godt sted at starte, lyder ræsonnementet hos Det Etiske Råd.

Rådet afholder sig fra at komme med bud på, hvor meget prisen bør stige, men det behøver ikke spille nogen rolle i sig selv, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea og starter med at lede opmærksomheden tilbage på 2005.

»Dengang blev man enige om at hæve gebyret fra 0 kroner til 50 øre, når folk brugte deres dankort. Det nåede at stå på i to måneder, inden man droppede det igen, men det viste sig, at brugen af dankort i samme periode nåede at falde med 18 procent,« siger hun.

ko

Så altså - størrelsen gør det ikke alene. Og det gælder også den anden vej, påpeger Ann Lehmann Erichsen. For hvis en afgift skal virke, er det afgørende med alternativer eller det, der i salgsbranchen populært kendes som nudging. Ordet kommer fra det engelske verbum nudge, der betyder at »skubbe eller puffe til«.

Nudging bruges i salgssammenhæng om et greb, der skal få forbrugerne til at ændre deres affærd til noget mere hensigtsmæssigt, uden at de selv opdager det eller føler, at de taber noget ved skiftet.

»Og her man nødt til at hjælpe dem på vej med alternativer, og det kunne jo så oplagt være lammekød, svinekød eller fjerkræ eller for den sags skyld salater, der mætter,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun påpeger videre, at en øget pris kan resultere i, at flere danskere vil spekulere i at handle kød ved grænsen, som det eksempelvis skete for år tilbage, da man hævede afgifterne på sodavand, blot for at se danskere valfarte til Fleggaard ved grænsen for at fylde depoterne op til lavere priser.

aaa

Mens sodavandsafgiften blot resulterede i en øget grænsehandel, fik en anden udskældt afgift, fedtafgiften, en kort og udskældt levetid fra den blev indført i 2011 og frem til 2013, hvor den belv afskaffet igen.

I sidste uge offentliggjorde Københavns Universitet i samarbejde med University of Oxford dog i al stilfærdighed et studie, der gør op med den gængse opfattelse af fedtafgiften som fejlslagen.

Tværtimod virkede afgiften faktisk efter hensigten, siger Sinne Smed, lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet, en af de danskere forskere, der var om bord.

»Folk ændrede adfærd. Vi så en nedgang i forbruget af mættet fedt kombineret med en stigning i salget af grøntsager« siger Sinne Smed.

Helt præcist faldt salget af produkter med mættet fedt med fire procent, og ud fra de data, forskerne har haft til rådighed, kunne det aflæses, at faldet nærmest skete øjeblikkeligt efter, at prisstigningerne på produkterne trådte i kraft.

»Grundlæggende sker der det, at når man beskatter én type fødevarer, så skifter folk over til andre produkter, der er billigere,« siger Sinne Smed.

oksekød

Andre studier viser dog, at det ikke er nok blot at sænke prisen - man er også nødt til at anvise et alternativ.

»Der er ikke noget, der kan stå isoleret. Det er eksempelvis fint at sige til folk, at de skal spise mere blomkål, men hvis de ikke aner, hvordan de bruger blomkål i køkkenet, så kan det være fuldstændig ligegyldigt. Afgifter skal have selskab af udvidet viden og udvidet kendskab til alternativerne,« siger Sinne Smed.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen