Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Baresso afviser salg: Vil vokse endnu hurtigere

billede
Baresso er ikke til salg, men søger en pengestærk partner, så kæden kan vokse endnu hurtigere. Her ses Kenneth Luciani, adm. direktør i Baresso og stifter af Baresso. Foto:

Baresso afviser at være til salg, som det ellers er beskrevet i enkelte medier. I stedet søger kaffekæden en pengestærk partner, så Baresso hurtigere kan åbne nye butikker nye steder i Danmark.

De fik kaffen galt i halsen hos den populære kaffekæde Baresso, da de onsdag kunne læse i enkelte medier, at kæden skulle være sat til salg. Det er nemlig ikke tilfældet, siger Anders Wall, kommerciel direktør i Baresso.

»Det kan jeg afkræfte. Der er ikke sat et til salg-skilt på os - det er blæst meget ud af proportioner. Vi er på ingen måde sat til salg, men vi har på baggrund af et godt 2014 - og fordi vi gerne vil fortsætte med at udvikle vores kæde - opstartet en proces for at se, om vi kan tilføre nogle ressourcer, som vil gøre os i stand til at vokse hurtigere, end vi gør i dag. Og det har vi involveret nogle eksterne rådgivere i,« siger han med henvisning til investeringsbanken Carnegie, der er sat på opgaven.

Anders Wall siger, at det i høj grad er kapital, som Baresso søger. Kæden har nemlig ikke selv kapital nok til at åbne nye butikker i så hurtigt et tempo, som den gerne vil - og som ifølge Anders Wall er nødvendig på grund af konkurrencen.

»Vi har et segment, hvor vi ikke er de eneste på markedet. Og selv om to go-markedet vokser i Danmark, så har vi en række konkurrenter, som alle sammen gerne vil have en bid af kagen, og der er det ultimativt, hvem der kommer først, og hvem der vinder markedet. Så det handler om at kunne følge med. Vi har nogle store kæder og nogle dygtige konkurrenter, som vi fulgt ud mener, at vi kan matche,« siger Anders Wall og nævner Joe & The Juice, Starbucks, Emmerys, Lagkagehuset og 7-Eleven som nogle af dem.

Mens det ikke ligger lige for at åbne butikker i udlandet, vil Baresso gerne åbne flere steder i hele landet. Anders Wall fortæller, at kæden hver uge får henvendelser fra gæster, der spørger, om kæden ikke snart kommer til byer som Randers, Horsens, Viborg, Esbjerg og så videre. Og det vil Baresso gerne.

»Vi kigger på de enkelte byer og ser på de lokale trafikmønstre og handelsmønstre, og vi ser på, hvor vi kan skabe interesse for god kaffe i det lokale miljø. Der er ikke en fast formel for, hvor mange indbyggere der skal være. Men den efterspørgsel, man har set i de største byer, har nu spredt sig ud til byer i hele landet,« siger Anders Wall.

Baresso fortsætter dog samtidig udviklingen i og omkring de allerstørste byer såsom Aarhus og København i landet. Således åbner kæden eksempelvis en ny kaffebar i Valby i næste uge.

Rygterne om, at Baresso skulle være til salg, kunne lede til tanker om, at den ellers meget engagerede Baresso-stifter Kenneth Luciani skulle være på vej til at trappe lidt ned. Men det er der slet ikke tale om, siger Anders Wall.

»Kenneth er i høj grad involveret. Han har gjort det meget klart, at han ikke har tænkt sig at forlade forretningen. Tværtimod. Det er en virksomhed, som han har startet og udviklet gennem 15 år, og han har bestemt ikke tænkt sig at slippe tøjlerne,« siger Anders Wall.

Selve processen med at finde en partner ønsker Anders Wall ikke at sige meget om. Han siger, at de kun er i de indledende faser, og at sådan en proces godt kan tage et halvt år, men at de omvendt gerne vil have det afsluttet så hurtigt som muligt, så kæden kan vokse yderligere.

Anders Wall ønsker heller ikke at sætte noget beløb på, hvor meget kapital Baresso håber på at kunne hente ved at få en partner ind.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen