Berlingske Business

Barbie skal have ny mor eller far

Barbie
Foto:

Lego-konkurrenten Mattel fyrer sin mangeårige topchef, samtidig med at legetøjsvirksomheden meddeler, at omsætningen faldt syv pct. i 2014.

Lego-konkurrenten Mattel, der især er kendt som ophavsvirksomhed til Barbie-dukkerne, har sendt sin mangeårige topchef Bryan G. Stockton på porten efter et 2014, som absolut ikke kan betegnes som succesfuldt.

Mattels globale salg faldt med syv pct. til godt seks milliarder dollar, fremgår det af en børsmeddelelse, som selskabet udsendte mandag eftermiddag, dansk tid.

Selskabet, der offentliggør det fulde årsregnskab den 30. januar, oplyser samtidig, at selskabets mangeårige topchef  Bryan G. Stockton er trådt tilbage fra sine poster med øjeblikkelig virkning. Hans job er indtil videre overtaget af Christopher A. Sinclair, der har siddet i Mattels bestyrelse siden 1996.

"Mattel er en usædvanlig virksomhed med en stor fremtid, men det er bestyrelsens opfattelse, at detyr er det rigtige tidspunkt at indsætte en ny ledelse til at maksimere selskabets potentiale," udtaler Christopher Sinclair i børsmeddelelsen.

“Vi vil i de kommende måneder arbejde på at revitalisere forretningen og identificere den rette ledelse for Mattel, når den går ind i den næste fase med vækst og værdiskabelse,” siger den nye, midlertidige topchef endvidere.

Mattel har det seneste år været presset, blandt andet fordi salget af Barbie-dukker er faldet. Det er sket samtidig med, at Lego har haft succes med sin pigeserie, Lego Friends.

Sidste år købte Mattel Legos direkte konkurrent, den canadiske byggeklodsproducent Mega Brand, som bl.a. laver Barbie som byggeklodser. Senere på året måtte Mattel, der ellers har haft en lukrativ aftale med Disney om at fremstille Disneys-dukker, se konkurrenten Hasbro løbe med en ny samarbejdsaftale med Disney.

Mattels kurs faldt med mere end fem pct. på børsen i New York i kølvandet på nyheden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen