Berlingske Business
17:42

Analytiker: B&O kan ikke vendes med et trylleslag

ARKIVFOTO. Onsdagens lancering af det nye BeoVision 11 fra Bang
Foto:

Skal B&O-skuden vendes til en forretning med plus på bundlinjen, bliver det et langt sejt træk. Det netop offentliggjorte årsregnskab er et skridt i den rigtige retning - men et lille et af slagsen, vurderer aktieanalytiker.

Umiddelbart efter B&O-regnskabet blev offentliggjort i morges styrtdykkede B&O-aktien og faldt med otte procent. Markedet var skuffet, og underskuddet i den danske virksomhed er stadig trecifret. Men det er også en halvering set i forhold til underskuddet sidste år. Den hæderkronede danske virksomhed befinder sig i en større turnaround efter årevis med blodrøde tal på bundlinjen.

»Det her regnskab er et endnu et skridt på vejen mod at skabe et nyt og mere velindtjenende B&O. Men det er små skridt, og investorerne må væbne sig med tålmodighed – det her er ikke noget, der ændrer sig med et trylleslag og det bliver en lang sej kamp over en årrække,« siger Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank.

Årsregnskabet viste også en 12,9 procents stigning i koncernens omsætning. Morten Imsgard mener, at regnskabet overordnet er tilfredstillende, men at det altoverskygggende problem er, at virksomheden ikke tjener penge. Men det kommer til at tage tid.

»Det er vigtigt ikke at forhaste sig eller forcere tingene, for det, der skal til at vende B&O, det er at skabe en helt ny forretningsmodel. B&O er igang med en større turnaround,« siger Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank.

Billede

Hans vurdering er, at nøglen til succes og en B&O-forretning med plus på bundlinjen bliver, at salgsvæksten fortsætter stabilt over en længere periode. Desuden skal virksomheden indstille sig på, at de klassiske B&O-produkter som fjernsyn og højttalere bliver en niche. I fremtiden bliver det de billigere Play-produkter, der er vækstmotoren i forretningen.

Beoplay-produkterne står nu for 42 procent af Bang & Olufsens samlede salg, men vækster markant mere, end de klassiske produkter gør.

»B&O Play er det forretningsben, der skal bære i fremtiden. Det klassiske skal hovedsageligt bære brandet, for målgruppen er for snæver. Det skal de bare acceptere,« siger Morten Imsgard.

Onsdag - B&O

Han peger også på, at Bang & Olufsen skal udnytte markederne i Kina og Nordamerika bedre. Her har kunderne den finansielle tyngde, men de mangler kendskab til den danske forretning. Der kan de klassiske produkter være en vej ind.

Ifølge Morten Imsgard bliver det også interessant at se, hvordan de produkter, som B&O ruller ud i samarbejde med sydkoreanske LG, slår an. Bliver det en succes, er den slags samarbejder en del af opskriften til et bæredygtigt Bang & Olufsen med en mere let og fleksibel forretningsmodel, og det er alfa og omega for at kunne overleve i markedet.

pix-Henrik Clausen

»En del af denne her transformation, som B&O står i, er at de skal kigge på samarbejder og partnerskaber. Det gør dem mere omstillingsparate til det omskiftelige forretningsklima, som særligt Play-produkterne lægger sig i,« siger Morten Imsgard.

Den Struer-baserede koncern har meldt ud, at det fremtidige mål er at levere en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent over de kommende tre år, mens resultatet før renter og skat i den underliggende forretning forventes at overstige 12 procent ved udgangen af 2019/20.

»Deres langsigtede prognose er for mig at se meget optimistiske og ambitiøs. Men formår de at skabe en bæredygtig forretningsmodel, indgå de rigtige partnerskaber og undgår at lancere produkter, der ikke slår an, så kan de godt komme i mål - eller i hvert fald i nærheden af nogle af deres ambitioner,« siger Morten Imsgard.

Aktien ligger aktuelt nede med 6,5 procent.

15BUSHenrik-Clausen-CEO-B#2.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen