Berlingske Business
14:34Pornoselskab søger konkursbeskyttelse

Alfa Romeos nye muskelmand skal få bilsalget op i gear

Tirsdag - Alfa Romeo
Reid Bigland har succesfuldt genrejst bilmærkerne Dodge og Ram for Fiat Chrysler Automobiles. Nu skal han få Alfa Romeo tilbage på sporet. Målet er 400.000 solgte biler i 2018 og sorte tal på bundlinjen i 2022. Foto: Joe Wilssens

Reid Bigland er manden, der skal gøre Alfa Romeo til det italienske svar på Audi. Vi mødte ham i Los Angeles til en snak om den nye Stelvio SUV, selvkørende biler og Alfas notoriske kvalitetsproblemer.

Det er nu eller aldrig for Alfa Romeo. En investering på over 35 mia. kroner i nye modeller giver det italienske mærke gode kort på hånden. Men en vinderhånd er ikke altid nok. Det handler også om, hvordan den spilles, og den opgave tilfalder mærkets nye CEO, Reid Bigland. Han ligner mest af alt en mand fra en reklame for proteinpulver. Hvide tænder, ansigtstræk, som er skarpe nok til at kunne være lavet med en mejsel, og en kropsbygningen som en bodybuilder.

Billede1

Men Reid Bigland er ikke en frontfigur for en webbutik til fitness-segmentet. Han er manden, der skal føre Alfa Romeo tilbage til fordums storhed. Alfa Romeo har i årevis været Fiat Chrysler Automobiles (FCA) smertensbarn. Mærket har en glorværdig historie og en stor fanskare, men det har ikke bidraget med meget, siden Fiat-gruppen købte Alfa Romeo tilbage i 1986, og i dag ligger det årlige salgstal under 80.000 biler.

Topchefen tror på Alfa Romeo

FCAs karismatiske topchef, Sergio Marchionne, har dog altid troet på, at der var en plads i markedet for Alfa Romeo. Både fordi han elsker mærket, men også fordi han ved, at FCA har brug for biler i premiumsegmentet, hvor overskudsgraden er højere end i de segmenter, hvor Fiat og Chrysler opererer.

De store tyske bilproducenter som BMW og Mercedes ligger rimelig konstant med en overskudsgrad på omkring ti pct. FCAs har haft svært ved at komme over fem pct. Derfor har FCA investeret over 35 mia. kr. i en relancering af Alfa Romeo. Målet er at runde 400.000 solgte biler i 2018 og at have sorte tal på bundlinjen senest i 2022.

09BUSSelvk-rende-Voldsom-Vo.jpg

Den første model i den genfødsel er Giulia, der lige er landet hos Alfa Romeos forhandlernet. Den næste er SUVen Stelvio, som er den første på Reid Biglands vagt som chef for Alfa Romeo.

Reid Bigland er firmaets mand og kommer fra en stilling i FCA, hvor han succesfuldt har reetableret både Dodge og især pickupmærket Ram som rene pengemaskiner på det nordamerikanske marked. Så det er en mand med selvtillid, der har overtaget roret som CEO for Alfa Romeo.

TESLA

Han møder den internationale presse i forbindelse med LA Auto Show og præsentationen af Alfa Romeo Stelvio. En SUV, der er smuk som en Ferrari og hurtig som Porsche. Men det har aldrig været Alfas problem at udvikle smukke og hurtige biler. Det har derimod været kvaliteten. Det oplagte spørgsmål handler derfor om mærkets mildest talt pauvre præstationer i kvalitetsundersøgelser år efter år.

»Vi har ikke levet under en sten og ved, at vi har haft kvalitetsproblemer. Men faktum er, at vi ikke lancerer Stelvio, før kvalitetsniveauet er skudsikkert,« svarer Reid Bigland, der dermed ikke har en endelig lanceringsdato for modellen, fordi han som sin forgænger ved, at Alfa Romeo ikke har råd til at træde forkert på kvalitetsområdet igen.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er nok. At udvikle en smuk bil, der ikke går i stykker. Det har andre allerede. Hvad skal flytte køberne fra en tysker over i en Alfa Romeo?

»Vores DNA hos Alfa Romeo er præstationer, moderne teknologi og italiensk stil. Det er tre kriterier, vi SKAL leve op til. Salgssucces og profit kommer af sig selv, hvis vi fokuserer på det, vi er gode til.«

TESLA

Hvad er tidsperspektivet?

»Alfa bliver ikke genrejst på seks, 12 eller 18 måneder. Vi fokuserer på vores genopbygning af mærket og vores grundværdier, og så kommer salget af sig selv,« kommer det selvsikkert fra Reid Bigland, der synes ovebevist om, at fremtidens bilkøbere vægter italiensk stil og køredynamik højt nok til, at Alfa Romeo kan indfri de forventninger, som FCAs massive investeringer medfører.

Går i modsat retning af Tesla

Men faktum er, at selv om bilerne er fantastisk velkørende og smukke, så er de største markedstrends lige nu elektrificering og selvkørende biler. Hvordan passer potente italienske køremaskiner ind i den ligning?

»Elektrificering er på vej. Vi har hybridteknologi i FCA-gruppen, men ikke noget på vej til Alfa Romeo for nuværende.«

FORD-MOTOR-RECALL/

Og hvad med selvkørende biler. Tesla er en regulær mediedarling med selvkørende el-biler, og her står I og lancerer end benzinslugende performancebil, der ikke kan hverken parkere selv eller holde sin vejbane automatisk?

»Alfa Romeo har i sin essens det modsatte værdisæt af, hvad selvkørende biler står for. Igen – det er som med elektrificeringen uundgåeligt. Men hvor vi ender, er svært at sige. Men løsningen hvor føreren og rattet forsvinder, mens du sidder og læser avis, det er den direkte modsætning af, hvad Alfa Romeo repræsenterer. Nemlig køreglæde. Ferrari, Maserati og Porsche sælger bedre end nogensinde, så folk vil stadigvæk gerne køre bil. Når du sidder i kø på en motorvej i LA, så vil også en Alfa Romeo-ejer givetvis være glad for ikke at skulle køre selv. Så der vil på sigt være elementer af selvkørende teknologi på vej, men det er langt ude i fremtiden.«

CHRYSLER-PRODUCTION

At Alfa Romeo er omstillingsparate, viser Stelvio-modellen, der er den første højbenede model i mærkets historie. Den er også nummer to model i en lovet modeloffensiv på ni biler.

Men det 105 år gamle mærke er ikke klar til at erstatte espresso med takeaway-kaffe og løbe om kap med f.eks. Tesla og Audi inden for de nyeste markedstrends udi selvkørende biler, el-motorisering og digtitale dyder. De hylder deres historie, det smukke design og de fabelagtige køreegenskaber. Om det er nok, kan kun tiden vise. Målet er som sagt at runde 400.000 solgte biler i 2018 – fra de under 80.000 Alfa Romeoer, der rullede ud fra fabrikken i 2015. Reid Bigland ligner dog en mand, der tror på det, og Sergio Marchionne skal tro på det, da han har udskrevet checken på 35 mia. kr. til genfødslen af det historiske italienske bilmærke.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen