Berlingske Business

Aarstiderne melder hus forbi

28BUSAnnette-Hartvig-Larsen.jpg
Annette Hartvig Larsen er administrerende direktør for Aarstiderne og mener ikke, at hendes virksomhed kan sammenlignes med de øvrige netbaserede dagligvareforhandlere, fordi de sælger forskellige produkter. Foto: Morten Germund

Aarstidernes seneste regnskab er ikke opløftende læsning, hvis man spår et boom til dagligvarer på nettet. Men frugtselskabet spiller på en helt anden bane, mener administrerende direktør Annette Hartvig Larsen.

Hvis der er en mur i markedet for dagligvarer på nettet, har Aarstiderne ikke mødt den.

Det mener administrerende direktør Annette Hartvig Larsen, selv om virksomheden sidste år havde en tilbagegang i omsætningen, som ellers næsten kun er steget siden begyndelsen i 2004.

Aarstiderne blev kendt for konceptet med at bestille frugt på nettet og få det leveret til døren. Og de er vokset på et tidspunkt, hvor andre ikke kunne drømme om at gå ind på det marked, fordi forbrugerne har været tilbageholdende.

Nu hvor online-barrieren så ser ud til at blive nedbrudt for mange menneskers vedkommende, skulle man tro, at Aarstiderne ville opleve samme vækst som andre, der sælger dagligvarer på nettet. Det er dog ikke tilfældet, men svaret lyder, at virksomheden efter det seneste regnskab er vokset, og at »det går rigtig godt«. Derudover mener Annette Hartvig Larsen heller ikke, man kan sammenligne hendes virksomhed med de øvrige netbaserede dagligvareforhandlere, fordi de sælger forskellige produkter.

BT

»Jeg putter noget intelligens ned i den kasse, jeg leverer, og derfor skal man passe på med at sammenligne, for man kan få et forkert billede,« siger hun.

Hendes pointe er, at Aarstiderne er gået skridtet videre end kun at levere varer. De tilbyder nu kasser med alle de ingredienser, der skal til for at lave aftensmaden.

Ifølge Mogens Bjerre, lektor på CBS og ekspert i detailhandel, kan Aarstiderne meget vel være blevet offer for begrænsningen af det ellers succesfulde koncept. Et koncept, der ikke er fuldstændig markedsdrevet, men hvor man har nogle helt fastlagte produkter.

Detail

»De har fulgt med og lavet om på kasserne, de sælger, men de har jo ikke lavet grundlæggende om på, hvordan de går til markedet,« siger han.

Mogens Bjerre peger samtidig på, at konkurrencen på området er blevet skærpet, efterhånden som de øvrige netbaserede dagligvarebutikker har vundet terræn.

»Aarstiderne har været begunstiget af, at de var alene på markedet. Men konkurrencen omkring det at få leveret varer til døren er blevet større, og de er blevet mødt af nogle konkurrenter, som ikke tænker på helt samme måde som dem,« siger han.

Annette Hartvig Larsen tror på, at forbrugernes vilje til at handle dagligvarer på nettet vil blive langt større de kommende år. Hun fastholder dog samtidig, at det ikke er altafgørende for Aarstiderne.

Pix-Grænsehandel

»Jeg tror på trenden, men det er ikke det, der driver vores forretning. Der er internethandel, fint, det har vi fundet ud af, hvordan man gør. Nu tager vi skridtet videre, og nettet er bare vores platform. Så jeg synes ikke, vi er på helt det samme marked,« siger hun.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen