Berlingske Business
14:34Danske boligejere har opsagt lån for 15 mia. kr.

Vismænd: Brug dyrkningsafgifter til at beskytte vandmiljøet

13BUSAmmonium-Nitrat-Goedni.jpg
Det handler ikke bare om at mindske brugen af gødning, mener de økonomiske vismænd, der i stedet foreslår dyrkningsafgifter. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen

Landbrugets udledning af kvælstof skal ned, og regeringen overvejer nu udformningen af fremtidens kvælstofregulering. De økonomiske vismænd anbefaler, at der bliver tænkt nyt og indført dyrkningsafgifter, som afhænger af miljøbelastningen ved dyrkning.

Gødning er afgørende for landmændenes høstudbytte, men kvælstof fra gødningen forringer vandmiljøet. Det går ud over biodiversiteten og mindsker den rekreative værdi af vores kystområder. For at sikre god økologisk tilstand i alle kystnære vande er der opstillet mål for, hvor meget udledningen af kvælstof skal reduceres i forskellige dele af Danmark.

Der kræves betydelige reduktioner af landbruget, og derfor er det vigtigt for både samfundet og landbruget, at den kommende regulering bliver omkostningseffektiv, så reduktionsmålene nås til færrest mulige omkostninger.

Det er faktisk ikke helt ligetil at lave en omkostningseffektiv kvælstofregulering. Beskyttelse af vandmiljøet handler ikke kun om at mindske brugen af gødning på markerne. Det har også betydning, hvad der dyrkes på marken. Det skyldes, at der er forskel på, hvor gode forskellige afgrøder er til at optage den tilførte mængde kvælstof. Afgrøder, som er gode til at optage kvælstof, mindsker risikoen for, at kvælstoffet belaster vores vandmiljø.

Der er også store geografiske forskelle på behovet for at mindske udledningen af kvælstof. I dele af Danmark er der ikke behov for at mindske brugen af kvælstof, mens det i andre dele er nødvendigt med store reduktioner.

KENYA/

En omkostningseffektiv regulering bør være differentieret, både geografisk og i forhold til afgrøder, så den tager højde for, at der er forskel i miljøpåvirkningen ved forskellige afgrøder, og for de geografiske forskelle i behovet for at reducere udledningen af kvælstof.

Den gamle regulering med kvælstof­normer blev afskaffet i 2016, og en ny kvælstofregulering skal snart besluttes.

En mulighed er, at den nye regulering bygger direkte videre på de gamle kvælstofnormer, som pålagde landmænd at gøde en bestemt procentandel under det drifts­økonomisk bedste. Der er imidlertid flere problemer ved normsystemet.

For det første tilskynder kvælstofnormer ikke landmanden til at vælge afgrøder, der er mindre miljøbelastende. Det er ikke omkostningseffektivt, at reduktionsmålet nås alene ved, at landmanden over en bred kam gøder mindre. Det ville koste mindre at nå reduktionsmålet, hvis landmanden i stedet vælger nogle mindre miljøbelastende afgrøder, men til gengæld får lov til at bruge den mængde gødning, som afgrøderne har behov for.

ISRAEL BREAST CANCER AWARENESS

For det andet kan det også blive svært i praksis at differentiere normerne geografisk. Kvælstofnormerne skal reduceres meget i miljøfølsomme områder, men kun lidt eller slet ikke andre steder. Hvis en landmand kun har lov til at bruge lidt gødning på sin bedrift, vil værdien af et ekstra kg gødning således være høj. Geografisk differentierede kvælstofnormer vil derfor give en forskel på værdien af gødning i forskellige dele af Danmark. Ved en tilstrækkelig stor forskel på værdien af gødning mellem bedrifter vil der være et incitament til at handle ulovligt med gødning uden om normsystemet.

En sådan ulovlig handel vil i givet fald medføre en yderligere forøgelse af omkostningerne ved kvælstofnormer.

I vores seneste miljøøkonomiske rapport foreslår vi, at man i stedet for normer indfører dyrkningsafgifter.

Dyrkningsafgifterne skal være større for afgrøder, som medfører stor udledning af kvælstof til vandmiljøet og større i de områder af Danmark, hvor vandmiljøet er mest følsomt. I de områder, hvor kvælstof ikke er et problem, skal der ikke være nogen dyrkningsafgifter.

Dyrkningsafgifterne giver hver enkelt landmand en økonomisk tilskyndelse til at begrænse, hvor meget kvælstof som ender i vandmiljøet. Derfor er differentierede dyrkningsafgifter en mere omkostnings­effektiv måde at opnå målet om god økologisk tilstand på.

Beregninger viser, at der er en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 450 mio. kr. pr. år. ved at bruge dyrkningsafgifter til at mindske udledningen af kvælstof i stedet for kvælstofnormer.

Billede

Selv om dyrkningsafgifter er det bedste ud fra en samlet samfundsøkonomisk betragtning, gør dyrkningsafgifterne det mindre attraktivt at være landmand – især for de landmænd, som ejer jorde, hvor dyrkning giver størst belastning af vand­miljøet.

Hvis det politisk ønskes, kan provenuet fra dyrkningsafgifterne imidlertid bruges til at kompensere de landmænd, der bliver ramt af reguleringen. Sker det, bliver dyrkningsafgifter også den billigste regulering set fra landmandens synspunkt.

Kyhl

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen