Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Virksomhedernes svære kamp for at undgå snyd

586340630
Kriminalitetspresset på virksomhederne udvikler sig tilsyneladende i takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling, og kriminalitet i alle dens mange former er blevet en af de alvorligste risici for virksomheder verden over. Foto:

Snydekulturen. Kriminalitet i alle dens mange former er blevet en af de alvorligste risici for virksomhed, ikke bare i Danmark, men overalt på kloden.

Vi kan snart ikke åbne erhvervs­tillægget i de større dagblade, uden at overskrifter om straffesager mod erhvervsvirksomheder eller deres ledelser springer i øjnene. I USA og Europa har store erhvervsskandaler præget mediebilledet. Det gælder f.eks. Libor-sagen om rentemanipulation, Standard Chartered-sagen om hvidvask af penge, VW-sagen om snyd med software i dieselbiler. I Danmark har vi også haft vores ration af skandale­sager, eksempelvis Aller-sagen og den højaktuelle Atea-sag.

Den betydelige omtale af disse sager kunne give et indtryk af en syg forretningskultur blandt danske og udenlandske virksomheder og deres ledelser. Men det er en forhastet konklusion, hvis man ser på langt hovedparten af danske virksomheder.

400 kinesere på storindkøb af minkskind i Danmark

Ikke desto mindre er svindel blevet en uvelkommen del af hverdagen for danske virksomheder, hvor hovedparten på den ene eller anden måde har været udsat for svindel, i form af cybercrime, piratkopiering, underslæb, mandatsvig, tyveri af forretningshemmeligheder, korruption, hvidvask eller anden kriminalitet. Under­søgelser viser, at hovedparten af den kriminalitet, der rammer virksomheder, hidrører fra interne aktører, herunder især fra mellem­ledere og op efter i ledelseslagene, men at eksterne aktører fylder stadig mere.

Kriminalitetspresset på virksomhederne udvikler sig tilsyneladende i takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling, og kriminalitet i alle dens mange former er blevet en af de alvorligste risici for virksomheder verden over.

I takt med denne udvikling har politikerne forsøgt at reagere ved at øge reguleringspresset på virksomhederne. Politikernes svar på manglende overholdelse af regler og decideret svindel er de seneste år således primært gået i én retning: Flere regler, skrappere regler og hårdere straffe.

Spørgsmålet er, hvor effektiv denne udvikling har været for kriminalitets­bekæmpelsen, og om de retshåndhævende myndigheder reelt har en chance for at gøre den store forskel.

pix-Ericsson

Resultatet har under alle omstændig­heder været, at virksomheder – afhængig af størrelse, geografiske virkefelt, komplek­sitet og brancheforhold – er blevet underlagt en tsunami af regler og anden regulering af forskellig karakter og kompleksitet, og at begrænsede ressourcer ofte har gjort det vanskeligt at overholde alle nuancer af den uendelige strøm af regulering og praksis­dannelse.

Samtidig opererer virksomhederne i en virkelighed, hvor reglerne på baggrund af de revolutionerende ændringer i politik, kultur og teknologi ikke har nogen mulighed for at følge med tiden eller udviklingen i samfundet.

Visse regler – såkaldt retlige standarder – er skrevet tilpas vagt til at kunne dække udvikling over tid, men kan af samme grund være uhyre vanskelige at anvende og fortolke konkret. Det gælder f.eks. på korruptions­området. Hvor mange ville for 20 år siden anmelde en »gave« fra en leverandør, hvad enten det er en middag, en konferencetur?

I dag læser vi alle om Atea-sagen og de alvorlige konsekvenser, det har for den enkelte medarbejder, hvis den »nye« fortolkning af loven ikke overholdes. Svindel eller ikke svindel? Faktum er i hvert fald, at målestokken ændrer sig.

Sag om kursmanipulation mod Don Ø afgøres

I samme takt har der efter den finansielle krise været en politisk drevet international trend imod skærpelse af de mulige sanktioner af virksomhederne og deres ledelser, og samtidigt har politikerne øget myndighedsindsatsen over for brodne kar.

Myndighedernes håndhævelsesmulig­heder er blevet udvidet, og der er indført alvorligere straffe for overtrædelser – i form af højere bøder og endog fængselsstraffe til virksomhedernes ledelse – og risiko for at skulle betale erstatning for andres tab.

Det sidste og nok mest skelsættende i myndighedernes håndtering af svindel er et gennemgående fokus på virksomheders selvkontrol. Vi kender det alle fra smiley­erne fra restauranter og lignende. Når fødevaremyndighederne er på besøg, kontrollerer de, at alt er i orden – men de kontrollerer først og fremmest, at restauranten hver dag bl.a. har målt og noteret temperaturen i køleskabet. Kan denne selvkontrol ikke dokumenteres, så falder hammeren – uanset om alt ellers er i sin skønneste orden.

Samme logik ses i en række nyere regler – i bl.a. den finansielle sektor og de nye regler om persondata.

Det stigende fokus på selvkontrol, procedurer og systemer til at undgå svindel og overholde reglerne har medført et betydeligt fokus på compliance, og mange virksomheder har særlige medarbejdere eller afdelinger – ofte meget mandskabs­tunge – til varetagelse af denne rolle. Compliance udgør således en hastigt stigende del af virksomhedernes omkostninger.

Don Ø

I myndighedernes arbejde med at bekæmpe svindel vil et tidssvarende næste skridt være at se på strafferetten og mulighederne for at straffe virksomheder for systemsvigt og for medarbejderes strafbare adfærd som et led i deres arbejde.

Set i lyset af tendensen til det øgede krav om selvkontrol vil det give god mening også ved anvendelse af strafferetten at skabe nogle positive incitamenter for virksom­heder til overholdelse af lovgivningens krav om etablering af forebyggende foranstaltninger.

Det kunne således med fordel for det første fremgå direkte af straffeloven, at etablering og implementering af et effektivt compliance-program i en virksomhed indgår som en almindelig formildende omstændighed eller straffritagelse i straffesager mod virksomheder og deres ledelser, hvor en medarbejder alligevel overtræder reglerne.

For det andet kunne det være hensigtsmæssigt at lade det indgå i anklagemyndighedens vejledning om strafansvar over for virksomheder og deres ledelser, efter hvilke kriterier der skal foretages en bedømmelse af compliance-programmer og deres effektivitet, og hvilken betydning tilstedeværelsen heraf må have for sanktionen.

Det vil under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt set ud fra en samfundsmæssig betragtning, at lovgivningen giver virksomheder og deres ledelser et incitament til at etablere interne systemer, retningslinjer og ikke mindst en kultur, hvor kriminalitet bliver en mindre risiko for virksomhedens forretning.

29BUSatea-170251.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen