Berlingske Business
07:13Små aktiestigninger i Asien tirsdag morgen

Virksomheder og kommuner skal få flere flygtninge i job

Thomas Gyldal Petersen
Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev Kommune Foto:

Kronik. Sådan får vi flere flygtning ind på arbejdsmarkedet ved at bruge det eksisterende system. Men det kræver en særlig indsats.

Det kom som et chok for os danskere, da flygtningestrømmen ramte det danske motorvejsnet og mere end 21.000 flygtninge søgte asyl i 2015. Tilstrømningen blev stoppet, og i 2016 faldt tallet til 6.000. Men tilbage står opgaven med at få ca. 19.000 flygtninge, som er en del af det såkaldte integrationsprogram, i arbejde. Vi skal kunne sluse disse mennesker ind i vores samfund, for der kommer stadig flygtninge fra verdens brændpunkter, og erfaringsmæssigt bliver de i noget tid. Faktisk viser erfaringerne at 90 pct. af flygtningene fortsat er her efter 10 år. Og mange af dem, der får asyl, bliver efterfølgende genforenet med deres familie her i Danmark. I 2016 blev 7.700 personer familiesammenført.

De 19.000 deltagere i integrationsprogrammet, som er ledige, koster 3,7 mia. kr. i ydelser og integrationsprogrammer, samtidig med at virksomhederne mangler arbejdskraft. I første halvår 2016 kom ca. 5 pct. i job i kortere eller længere tid. Det er en uholdbar situation. Vi skal da op på 40-50 pct. i beskæftigelse, både af hensyn til flygtningene og vores samfund.

Jobcenter - 20170416134840393_

Historisk set har nytilkomne flygtninge i gennemsnit været ledige i 2 år, inden de finder job eller integrationsperioden udløber. Mange kommer aldrig i gang. Og i øjeblikket er det kun lidt under en tredjedel af de 19.000, der er i en virksomhedsrettet ordning, der normalt er en forudsætning for at komme videre ind på arbejdsmarkedet. Og hvad værre er, så gælder det kun for knap 15 pct. af kvinderne. Nogle kommuner gør en stor indsats, mens andre halter bagefter. Årsagerne hertil er komplekse, og derfor findes der ikke enkle løsninger, som eksempelvis indslusningsløn. Risikoen ved indslusningsløn er nemlig, at man bliver fastholdt i en situation med lave lønninger, som vi ser det i en række andre lande.

Det var baggrunden for, at jeg på opfordring fra tænketanken Axcelfuture påtog mig opgaven med at afklare, hvordan vi får flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet ved at påvirke det eksisterende system. Med ombord kom også repræsentanter fra virksomheder, kommuner, Røde Kors, organisationer og medlemmer fra begge sider af Folketinget.

Hovedkonklusionen er, at vi skal være bedre til at bruge vores virksomheder. Vejen til et job for flygtningen går oftest gennem en løntilskudsstilling i private virksomheder eller en IGU-aftale, som efter en lidt sløv start ser ud til at være på vej op i gear. Men i de fleste tilfælde begynder vejen med virksomhedspraktik. Enten for, at flygtningen får en grundlæggende forståelse for det danske sprog og arbejdsmarked. Eller for at afklare hvilken branche, der passer den enkelte bedst. Sideløbende hermed skal man have afklaret flygtningens kompetencer, der ofte ligger et stykke fra hvad vi er vant til i Danmark. Det er baggrunden for, at vi bakker op om IGU-ordningen, fordi den også indeholder et uddannelsesforløb.

intgration, socialrådgiver, so


Men selv det at blive ansat i en løntilskudsaftale eller i et IGU-forløb kræver en del, og vi kan ikke forvente, at alle flygtninge har ressourcer til eksempelvis at gennemføre et IGU-forløb. Derfor må vi opstille nogle realistiske mål, og bruge de værktøjer, som vi ved virker. Det vil bringe os et langt skridt frem, for i dag kan vi se, at der i mange tilfælde anvendes værktøjer, som ikke har den store effekt.

Det er således påfaldende, at det kommunerne bruger de fleste ressourcer på i bedste fald ikke har nogen dokumenteret effekt og i værste fald låser flygtningene i det offentlige system. Det er lige præcis det billede, vi skal have ændret.

Vi har prøvet at se forretningsmæssigt på udfordringen ved at opstille såkaldte business cases for både flygtninge, virksomheden og kommunen. Og med denne metode har vi regnet på, om vores forslag vil kunne bidrage til at få flere flygtninge i arbejde.

For virksomhederne er der en række forhold, der gør det dyrt eller bøvlet at tage en flygtning i praktik. For især mindre virksomheder kan papirarbejde f.eks. være en barriere. Derfor foreslår vi, at kommunerne i videst muligt omfang skal påtage sig koordineringsopgaven i forbindelse med at udfylde blanketter og indsamle nødvendig dokumentation til det virksomhedsrettede forløb. Og vi foreslår, at kommunerne pålægges rådgiveransvar over for virksomhederne i forbindelse med det administrative arbejde.

13BUSPix1-Indslusning-13120.jpg

Det trækker også ned, hvis en flygtning med dårlig ryg eller post-traumatisk stress syndrom kommer på en byggeplads med tunge løft og højt støjniveau. Eller hvis flygtningen er dårligt motiveret, og ikke kan se formålet med praktikforløbet. Derfor lægger vi vægt på, at kommunerne skal have virksomhedskonsulenter, der kender lokale erhvervsforhold, og som kan matche flygtningen og virksomheden. Og at hvert praktikforløb skal have nogle klare mål for virksomheden og flygtningen, så en god forventningsafstemning sikrer bedre motiverede praktikanter.

Vores forslag gør det også mere oplagt for flygtninge at indgå i et praktikforløb eller en løntilskudsstilling. Vi foreslår lempeligere modregningsregler i integrationsydelsen, så f.eks. få ordinært lønnede timer i forbindelse med et praktikforløb bliver en større gevinst for den enkelte flygtning. Og vi foreslår at ændre reglerne for løntilskud, så virksomheder kan søge tilskud til f.eks. få ugentligt lønnede timer i forbindelse med et praktikforløb. Desuden foreslår vi, at det tillades virksomhederne at udbetale en bonus til flygtningen for veludført praktik. Forslagene giver en større økonomiske gulerod for flygtningene og øger dermed deres motivation for at indgå effektivt i et praktikforløb eller løntilskudsstilling, uden at der pålægges virksomhederne markante økonomiske byrder.

Kommunerne har en central rolle i matchet mellem flygtning og virksomhed. Ud over øget brug af virksomhedskonsulenter foreslår vi også, at virksomhederne inddrages mere og tidligere, når flygtningene skal kompetenceafklares i asylfasen og matches med den rette virksomhed efterfølgende.

Desuden skal kommunerne i højere grad gøre brug af de virksomhedsrettede tilbud, og vi skal tydeliggøre deres indsats via en månedlig opgørelse over antal personer i integrationsprogrammet, der er i praktik, løntilskud, IGU eller ordinær beskæftigelse. Denne opgørelse skal indeholde en særskilt opgørelse for kvinder, som desværre kun sjældent kommer i virksomhedsrettede tilbud, og næsten aldrig i beskæftigelse. Det kræver en særlig indsats.

Billede

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen