Berlingske Business

Virkeligheden kollapser i et postmoderne mareridt

08BUSobama-145934-057.jpg
Ser ud om Obama, lyder som Obama, men er det, Obama siger, virkelig blevet udtalt af Obama, eller er der tale om deepfake – altså falske videoer? Det bliver en situation, vi kan risikere at skulle forholde os til fremover. Arkivfoto: AFP/Scanpix

En politiker i en pornofilm. En direktør, der undsiger strategien. En departementschef i embedsmisbrug. Deepfakes kan få hvem som helst til at sige og gøre hvad som helst.

Video er det nye sort i online-­kommunikation. Video er nemlig næsten ligeså godt som virkelig­heden. Og i en tid med fake news, internettrolde og falsk markeds­føring har vi brug for at kunne stole på vores egne øjne. Jeg tror det, når jeg ser det.

Godt nok har video altid kunnet manipuleres. Afsenderen bestemmer, hvor kameraet­ vendes hen, og den rette klipning kan hurtigt ændre tonen på det sagte.

Men med deepfakes nøjes afsenderen ikke med at manipulere sammenhængen. Næh, selve indholdet er ren og skær manipula­tion: Man kan nemlig få hvem som helst til at sige hvad som helst.

Deepfakes er en ordkonstruktion – ordet er sammensat af deep learning og fake. Det dækker over en teknik, hvor levende billeder lægges oven på hinanden, typisk for at udskifte et ansigt med et andet.

Det er noget, Hollywood har været i stand til i mange år. Men skulle det se troværdigt ud, har det krævet dyrt udstyr og dygtige teknikere. Det nye er, at hvem som helst med en tilstrækkeligt kraftig computer nu kan lave deepfakes, hvis man blot besidder tilpas mange billeder af de to ansigter, man ønsker udskiftet.

Mange internetbrugere har kastet sig over deepfakes, og som så ofte før bruger de ny teknologi til ... porno. Pornograferne bruger deepfakes til at bringe deres fantasier om kendte skuespillere til live. Som resultat bliver pornovideoer med kendte skuespillerinder som Emma Watson og Scarlett Johansson delt i slibrige hjørner af inter­nettet.

At gøre folk til hovedpersoner i pornofilm, er et ondskabsfuldt identitetstyveri. Men truslen fra deepfakes stopper ikke her.

Jeg blev selv opmærksom på teknikken, da Buzzfeeds CEO, Jonah Peretti, og hans svoger, filminstruktøren Jordan Peretti, lavede en deepfake, hvor USAs tidligere præsident Barack Obama holder tale om netop virkelighedens kollaps.

»Vi er på vej ind i en æra, hvor vore fjender kan få det til at se ud, som om hvem som helst siger hvad som helst når som helst – selv om de aldrig ville sige de ting,« siger Obama i videoen, hvorefter han bevæger sig ud i en række populærkulturelle referencer afsluttende med at kalde Donald Trump en »total and complete dipshit«.

Det er naturligvis ikke Obama, der holder talen, men Peretti, der dygtigt imiterer hans udtale, mens Obamas ansigt er manipuleret til at udtale ordene. Og indtil videoen afslører sin hensigt, ser det grangiveligt ud som om, at det er Obama, der taler.

Videoen beviser, at man med deepfakes og en dygtig stemmeimitator kan få Obama eller en hvilken som helst anden statsleder, virksomhedsleder eller kendis til at sige hvad som helst hvor som helst.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan teknologien (ligesom Photo­shop) kan misbruges af fremmede magter, ekstremistiske bevægelser eller bare drillesyge teenagere.

De dygtigste af dem vil narre dig. Ikke hver gang – men nogle gange. Også vrede Facebook-krigere, opmærksomhedssøgende politikere og journalister i tidsnød vil blive snydt.

Og når først vi er blevet snydt, vil videoen miste sin uangribelige status. Det bliver nemmere at påstå, at en video er falsk.

Internettet har altid været et sted, hvor identitet og virkelighed er en flydende størrelse. Deepfakes er endnu et skridt mod virkelighedens kollaps – det perfekte postmoderne mareridt, hvor vi endnu mindre end før kan stole på vores egne ører og øjne.

Se videoen med Barach Obama udsat for deepfake her.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen