Berlingske Business

Vi skal være et attraktivt e-handelsland

18BUSopinion-ehandel-122554.jpg
Danske virksomheder er underlagt et omkostningsniveau, der er langt højere end deres udenlandske konkurrenter. Foto: Iris

Det er ikke helt så enkelt for de danske e-handelsbutikker at blive globale, som man måske skulle tro, skriver chefkonsulent i Dansk Erhverv Marie Louise Thorstensen.

Dansk e-handel har det svært i udlandet, skriver Anders Wernblad (AW) i Berlingske den 11. januar. De danske forbrugere e-handler i udlandet som aldrig før, og for langt større beløb, end udenlandske forbrugere e-handler for i Danmark.

Dansk Erhverv er enig i AWs ambition om at erobre verden. AW mener, at danske netbutikker »er provinsielle« og ikke »gør sig umage nok« for at sælge til udlandet. Det er en forsimpling af virkeligheden og en hån mod de mange danske netbutikker, der knokler for at få deres forretning til at hænge sammen. AW overser det faktum, at danske virksomheder er underlagt et omkostningsniveau, der er langt højere end deres udenlandske konkurrenter. Danmark har det næsthøjeste forbrugsbeskatningsniveau i EU. Danske virksomheder betaler høje skatter, lønninger, husleje, moms, afgifter og fragtpriser side om side med, at der stilles høje krav til virksomhederne. Disse faktorer påvirker prisniveauet i Danmark og gør det vanskeligere at sælge på nettet til udlandet.

10BUSTil-BT-BIVA-145730.jpg

Lad os tage et eksempel. Hvis en netbutik fra et andet EU-land sælger for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, skal netbutikken afregne dansk moms af hele sin omsætning i Danmark. Dette sker ofte ikke. Dansk Erhverv vurderer, at den danske statskasse årligt går glip af cirka 500 millioner kroner som følge af momssnyd. Tilsvarende skal netbutikker uden for EU afregne dansk moms, hvis en handel overstiger 80 kr. Hér er der talrige eksempler på, at udenlandske netbutikker skriver beløb under 80 kr. på tolddeklareringen, eller pakker én bestilling i flere pakker for at komme under bagatelgrænsen.

Dertil kommer, at AW undlader at oplyse, at man skal efterleve forbrugerreglerne i kundens hjemland, hvis man vil sælge til andre lande. Trods harmoniseringer af forbrugerregler i EU er der fortsat forskelle mellem landene, som det kan være svært for små virksomheder at sætte sig ind i. Det kræver viden om produktstandarderne i kundens hjemland, og man skal kunne give kundeservice og klagebehandling på kundens sprog. Der er brug for, at der bliver udarbejdet landeguides, hvor danske virksomheder kan se, hvilke regler de skal rette sig efter, når de sælger til udlandet.

11BUSE-handel-123904.jpg

Det er vigtigt for dansk økonomi, at vi kan fastholde viden- og løntunge samt produktive e-handelsjob i Danmark, såvel som i andre brancher. Det gør vi ved at sikre rammevilkår, der matcher fremtidens erhvervsliv og øger danske virksomheders konkurrenceevne.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen