Berlingske Business

Vi mangler at drøfte, hvilken rolle teknologi skal spille i vores liv

13BUSGOOGLE-HARDWARE-111927.jpg
Google Clips-kameraet kan fra reolen selv snuppe alle interessante øjeblikke. Er det en god idé? Foto: Stephen Lam/Reuters

Media. Udbredelsen af teknologi kan gå så stærkt, at vi glemmer at tænke over konsekvenserne. Men debatten bliver alt for ofte sort/hvid.

Forleden satte Google et kamera til salg, der – assisteret af AI – automatisk tager billeder af interessante øjeblikke.

Kameraet er designet til at stå i reolen og tavst holde øje. Når softwaren vurderer, at nu er der tale om et interessant øjeblik, åbner linsen.

Det vender sig i mig. Også selv om jeg ikke betvivler, at ideen er behjertet: De frem­hævede brugsscenarier kan ikke blive mere nuttede: Babyansigter og generte hunde.

»Hvordan fanger du de flygtige øjeblikke, mens du stadig er en del af øjeblikket?« spørger virksomheden retorisk. Men måske skal man give slip og ikke nødvendigvis registrere alle ansigtsudtryk fra hverken børn, hunde eller voksne.

13BUSPix-Tech-advokater-154.jpg

Forestil dig en lille dims i reolen, der tavst holder øje med dig. Nu er du sammen med dine venner. Klik. Nu smiler du. Klik. Nu ser du rørt ud. Klik. Hov, var det måske en tåre? Klik?

Vi mangler en samtale om, hvilken rolle teknologi skal spille i vores liv.

Godt nok er det ikke sikkert, at Google Clips-kameraet bliver en succes (det blev dog udsolgt på få dage). Men kameraet er langt fra det eneste eksempel på, at teknologi langsomt sniger sig ind på os uden kritisk stillingtagen.

Din telefon overvåger i det stille, hvor langt du har gået i dag – og hvor. Medie­bureauerne følger dine vaner og bruger dem til at tilpasse reklamerne. Apps bliver designet til at skabe afhængighed. Facebook lancerer en særlig børneversion.

175360661.jpg

Udfordringen kan være, at de langsigtede konsekvenser er ukendte eller skjulte. Hvornår besluttede du dig for, at du ville checke din telefon 50 eller 100 gange i døgnet? At næsten alle hjemmesider skulle fortælle om dine interesser til annoncører? Eller at vi skulle overlade store dele af aktiemarkedet til algoritmer?

Jeg vil nødigt lyde som en maskinstormer. Det ville også klinge hult, for inden for de seneste fem år har jeg ved en hurtig optælling købt fire computere, seks telefoner, to playstations, en håndfuld wearables og Gud ved hvor mange andre devices.

Jeg er med andre ord uhelbredeligt teknologibegejstret.

07BUSMartin-Thorborg-151841.jpg

Og teknologi er i allerhøjeste grad også en kraft for det gode. Automatiske oversættelser af fremmedsprog (snart også direkte i dine ører med Googles nye høretelefoner). Biler, der selv kører os hjem uden uheld. Og adgang til alverdens viden i lommen eller ved at spørge den digitale assistent i køkkenet.

Udbredelsen af teknologi kan imidlertid gå så stærkt, at vi glemmer at tænke over konsekvenserne. Desværre har vi ikke en bred og folkelig samtale om, hvordan vi vil bruge teknologi i vores liv og samfund. I stedet er debatten i høj grad præget af to sort/hvide strømninger.

I den hvide optimistiske strømning bygger man kun vindmøller: Teknologi er godt, og mere teknologi er eksponentielt godt. Hvad end der er tale om udbredelsen af kunstig intelligens, såkaldt velfærdsteknologi eller digitalisering af den offentlige sektor.

De, der flyder med i den optimistiske strømning, ser digital teknologi som et værktøj til effektivisering på kort sigt – og som en løsning på alverdens problemer på lidt længere sigt.

I den sorte pessimistiske strømning bygger man kun læhegn: Teknologi skal begrænses. Sluk – for iPads, for robotterne, for den kunstige intelligens, for computerspillet og for alt andet, der er nyt, og som vi ikke forstår.

31BUS20151218-160834-4-1751.jpg

I den pessimistiske strømning er teknologi nemlig farligt. Den skader vores evne til at være sammen med andre, vores nattesøvn og fører ubetinget til et Big Brother-samfund­.

For ikke at tale om hvad Facebook gør ved den offentlige debat, og hvad Google har gjort ved medierne.

Begge strømninger reducerer teknologi til noget ensidigt. Men teknologi er ikke en kraft, og teknologi har ikke vilje i sig selv. Teknologi er noget, mennesker skaber og bruger. Og hvordan det påvirker os, er i vores hænder. Men kun hvis vi gør os umage med at tage oplyst stilling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen