Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Velfærdssamfundet var et sejt træk - det er iværksættersamfundet også

Casper Hassø Nielsen
Casper Hassø Nielsen, adm. direktør Minuba Foto:

Business Boost. Skiftende regeringer glemmer, at det er lige så vigtigt at skabe gode rammer for små virksomheder med 1-10 ansatte, som at fokusere på den næste med 1.000 ansatte. De små skaffer penge til rigtig mange familier.

Forhandlingerne om næste års finanslov kører igen for fuld damp, og Danmarks iværksættere er igen-igen i rampelyset. For at Danmark skal blive en nation af iværksættere kræver det ikke alene flere iværksættere, men først og fremmest et opgør med vores selvopfattelse og hvad vi danskere anerkender som »et godt job«, for et bruge et ledelsesudtryk, så kræver det en ”mindset change”.

Politikkerne og særligt de borgerlige partier konstaterer, at de gennem 10 år har haft fokus på at skabe gode rammer for at fremme iværksætterlysten i Danmark. Den siddende regering ærgrer sig over, at ikke flere griber chancen som iværksætter.

Er det politisk overmod at tro, at man med lovgivning på ganske få år kan ændre et folks egen-opfattelse? Kan vi med lidt skattelempelser udradere danskernes indgroede tro på systemet og troen på det sikre job og den faste indtægt?

Siden 00’erne har Danmark ikke haft kutyme for en bred finanslov – altså hvor 120-140 mandater var i spil – fordi skiftende regeringer har ment, at de blot skulle tælle til 90. Betyder en smal Finanslov ikke, at tiltagene i Finansloven risikerer at blive omgjort i forbindelse med næste folketingsvalg? Er det gode, faste og trygge rammer?

Den siddende regering undres over, at langt de fleste nyuddannede akademikere vælger et fast job med stabil indtægt som det første job. Er det så mærkeligt, at mennesker træffer det sikre valg, når det at blive iværksætter kan medføre en lønnedgang – fra SU vel at mærke?

Endvidere er de mennesker, der påvirker vores nyuddannede; deres forældre, venner m.v. alle rundet af, at de selv valgte det sikre, og begyndte opsparing til hus, familie, alderdom etc.

Lysten til at blive iværksætter, om man har en akademisk baggrund eller en kortere skolegang bag sig, kommer fra den enkelte person. Enten fordi man ved, at man må og skal prøve sig selv af, eller fordi man er nødsaget til at skabe noget selv. Det er altså en »indre ild«, der skal udforskes – mere end det er et resultat af, at rammerne for de danske erhvervsdrivende er blevet bedre.

Kan lysten og modet til at blive iværksætter igangsættes af nogle politiske beslutninger? Det er i bedste fald tvivlsomt.

Gode rammer er en virkelig god start, som Iværksætterpanelet ganske rigtigt lægger op til.

Det er nødvendigt for at få flere til at blive iværksættere, men det er andre elementer, der kan rykke vores kultur. Bl.a. bør vi informere om de hårde tider, som alle iværksættere går i gennem, at informere om at iværksætteri er meget mere end milliard forretninger, at det er en livsstil, hvor man sætter sig selv, sin familie, sit indtægtsgrundlag, familiefødselsdage, venskaber og meget mere på spidsen.

Selvom vi med rette hylder »rockstjernene«, virker det nogle gange som om vi glemmer, at de virksomheder også er startet i en garage. Iværksætteri handler jo ikke alene om teknologi, bl.a. bør vi huske, at Lars Larsen er en af de mest succesrige nulevende danske iværksættere.

Desværre glemmer skiftende regeringer, at det er mindst lige så vigtigt at fejre samt skabe gode politiske rammer for de utroligt mange mindre virksomheder, der har 1-10 ansatte. Virksomheder som ikke bliver 1.000 ansatte, som ikke omsætter for milliarder, men ikke desto mindre lokale virksomheder, der skaffer penge på bordet hos rigtigt mange familier i det danske land. Virksomheder, der sikrer job, skat og fremgang i lokalsamfundet.

Hvordan sikrer vi de langsigtede rammer for iværksætteri i Danmark? Hvis vi finder svaret på det spørgsmål kan vi begynde at tale om at ændre vores lønmodtager-kultur til en iværksætter-kultur, hvor det pludselig er naturligt at være iværksætter.

Der er tale om, at vi skal have en kulturændring af vores samfundsopfattelse. I 1900-tallet kæmpede danskerne for stemmeret og et velfærdssamfund, og med en omskrivning af salig Thomas Nielsen’s omskrevne ord, har selvsamme velfærdssamfund sejret os - og vores initiativ - ihjel.

Det er ikke »sejt« (nok) at være iværksætter til, at vi vælger det over den faste løn!

Så kære politikere, vil I ikke sætte fokus på information om, at det ikke er alle der skal være akademikere, at der er andet derude end statsansættelse, DJØF og lønmodtagerjob. Vil I sørge for at blive ved at undervise i og sætte fokus på, hvad det vil sige at være iværksætter, og ikke blot tro, at I kan lovgive jer til en hurtig adfærdsændring?

Velfærdssamfundet var et langt sejt træk – det er iværksættersamfundet også!

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen