Berlingske Business

Ulven kommer: Uro i SMV-flokken over ny dataforordning

12BUS1065802835-120240-120.jpg
I næste måned træder EUs nye dataforordning GDPR (General Data Protection Regulation in European Union) i kraft med trusler om skyhøje bøder for overtrædelser. Illustration: Iris

Synspunkt. Små og mellemstore virksomheder er fundamentet i dansk erhvervsliv. Lige nu er mange af dem ængstelige for konsekvenserne af den kommende dataforordning. De forstår den simpelthen ikke, og de risikerer derfor at fejl- eller overimplementere den.

Den seneste Facebook-skandale har cementeret, at data både kan og vil blive misbrugt. Derfor er der al mulig grund til at modtage den nye, skrappe EU-dataforordning, der træder i kraft 25. maj, med stående bifald. Det skriver jeg som leder af software­virksomheden Minuba gerne under på.

Implementeringen af dataforordningen er dog fulgt af problemer, og dem møder vi lige nu i Minuba. Vi står bag et system til drifts- og ordrestyring, og vores kunder er i høj grad de små og mellemstore virksomheder (SMVer) inden for installatør-, bygge- og anlægsbranchen.

Dem taler vi med dagligt, og de er dybt bekymrede. De er ikke blevet tilstrækkeligt informeret om den kommende lov. Mange af dem forstår den simpelthen ikke.

Det kan få store konsekvenser. På den ene side risikerer vi, at stor del af de danske virksomheder aldrig får implementeret de nye rutiner ordentligt og dermed kan blive ramt af de kæmpebøder, som loven lægger op til. På den anden side risikerer vi, at virksomhederne overreagerer og bruger unødigt mange kræfter på at leve op til lovens ord. Uvisheden betyder tillige, at de lige nu er lette ofre for lidt for smarte konsulenter, der står og råber »ulven kommer«.

1

Problemet er stort. Det bunder grundlæggende i forordningens formål og den manglende information om den. Forordningen er skabt for at tøjle IT-virksomhedernes dataindsamling. Det er ikke noget problem for IT-virksomhederne selv at leve op til de nye regler. Det kan de fikse med en stump kode og et par klik på musen.

Men reglerne omfatter også alle de mindre industri- og håndværkervirksomheder, som udgør fundamentet i dansk erhvervsliv, og som ikke nødvendigvis er særligt langt i deres digitalisering.

Mindre virksomheder er ofte ejerledede, og det er ikke nogen naturlov, at de er særligt gode til at forstå hverken det offentliges kancellisprog eller kravene til dataopbevaring, som samme sprog beskriver. Samtidig er dataforordningen, der har det mundrette navn General Data Protection Regulation (GDPR), fulgt af nogle usædvanligt skrappe sanktionsmuligheder.

Lever man ikke op til forordningen, risikerer man bødestørrelser på hele fire pct. af omsætningen – eller op til 20 mio. euro.

Den slags får det til at løbe koldt ned ad nakken hos mange virksomhedsledere, men det bør det egentlig ikke. Reglerne om f.eks. håndteringen af kundekartoteker er faktisk overskuelige. Man skal bare forstå dem og vide, hvordan man håndterer dem.

04BUSHELEN-DIXON-094651.jpg

Både det offentlige og erhvervslivets organisationer har informeret om den kommende dataforordning, men det er langt fra nok. Datatilsynet har bl.a. ytret, at det vil gemme de voldsomme sanktionsmuligheder til de helt alvorlige tilfælde. Det er beroligende at høre, men det er altså ikke et budskab, som er nået ud til alle de mindre virksomheder. Der skal meget mere information til – fra alle sider.

I Minuba forsøger vi at afhjælpe problemet, så godt vi kan. Både ved at tilpasse vores system til de nye regler og ved løbende at publicere vores eget informations- og undervisningsmateriale. Det er selv sagt målrettet vores virksomhedskunder, men alle er altså velkomne til at kigge med på vores hjemmeside.

Andre virksomheder gør heldigvis det samme som os, og det er godt. Det er rart at være en del af løsningen og ikke af problemet. Men det ændrer ikke ved, at det offentlige og erhvervslivets organisationer skal ud over rampen.

Jeg savner en massiv informationskampagne fra deres side. De har et stort ansvar for at sørge for, at dataforordningen bliver implementeret og kommer ind i kernen af alle danske virksomheder. Ellers risikerer vi, at forordningen bliver en mørk sky, der hænger over erhvervslivet i mange år.

Det vil ikke bare være uhensigtsmæssigt, det kan også skabe nye problemer. Sagen er jo, at det jo ikke er for sjov, at forordningen kommer. Data kan og vil blive misbrugt, og problemet bliver næppe mindre fremover.

Heldigvis vil forordningen i sidste ende komme os alle til gode, men det kræver altså, at vi hjælper alle virksomhederne med at implementere den rigtigt og i første hug.

pix-Bøde

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen